Kaija Saariaho: Chamber works for strings vol. 2

De dødes klange

Djævelen bor som bekendt i detaljen. Særligt når man taler om musikken af Kaija Saariaho. Små klanglige effekter danner sarte, skrøbelige, præcise lydbilleder, som både er rolige og eftertænksomme, men også grufulde og dramatiske. Den finske strygekvartet Meta4 har arbejdet med 65-årige Saariahos musik i mange år, ligesom sopranen Pia Freund er specialist.

Seks af kammerværkerne på deres nye fælles album er helt korte. I 4-5 minutter ad gangen bevæger musikerne sig rundt om en skulptur af klang, der vendes og drejes i lyset, som om musikken var poetiske sætninger, der kredser om et enkelt tema. Med dramatiske titler som "Sneblomster", "Skiftende lys" og "Udsigten" åbner værkerne en enkelt klangverden for lytteren ad gangen, dvæler lidt og lukker igen. Saariaho er hele vejen igennem økonomisk med sine virkemidler. Det lille værk for solobratsch, "Nocturne", har hele tiden en lang tone, der sitrer lidt klangligt, som udgangspunkt for en dunkel udforskning af det mørke instrument. Musikken er melankolsk, men også nøgtern og nysgerrig. Den er fængende, fascinerende og en lille smule skræmmende.

Albummets to lidt længere værker kommer andre steder hen. "... de la terre" for violin og elektronik (det vil blandt andet sige en optaget, hviskende stemme) sætter voldsomme klanglige effekter i gang via korte violininput. Vi er i genren elektroakustisk musik, hvor instrumentet og computeren fungerer i et samspil, hvor violinstemmen får effekter fra computeren, og hvor computeren sættes i gang af violinens impulser. Det er en leg mellem menneske og maskine,, der skaber en fælles klangverden, som både er knitrende digital og glasklar akustisk.

Det største værk, næsten 20 minutter, er strygekvartetten "Terra memoria" fra 2006. Det er et utrolig smukt værk, som balancerer rundt om den samme bølgende klang i lange perioder. Værket er dedikeret til de døde, og det giver god mening at læse Saariahos begrundelse. De dødes liv er levet, men mindet om dem forandrer sig hele tiden lidt, som vi selv lever og erindrer. Og sådan er musikken også. Den er hel og sluttet; men får alligevel konstant nye nuancer.

Albummet er det andet, Meta4 har indspillet med Saariahos strygerværker. Jeg har ikke hørt det første. Men det skal jeg da vist have gjort.

Lån Chamber works for strings vol. 2 fra dit nærmeste bibliotek

Besøg klassisk.org