Genrer
Kattens år
Ganske vist har Al Stewart gennem fire årtier boet i Californien, hvor han er en kendt vinspecialist. Men som hans nyere udspil viser, holder han stadig en britisk tone. Stemmen lyder, som den altid har gjort siden Stewart dukkede op som ung sangskriver i Londons klubber i 1960'erne. På nogle af hans første skæringer spillede Jimmy Page guitar, men derfor skal man ikke tro, at Stewart nogen sinde har været heavy. Han har altid ligget et lunt sted mellem folk og pop. Intelligente tekster med Dylan og Donovan i bagagen, og arrangementer, der får en til at smile af velbehag.
Stewarts mesterværk, det er alle enige om, er Year of the cat. Med mere end 40 år på bagen lyder den stadig forbløffende frisk. Melodierne er af den slags, der sidder i ens hoved på livstid. Stewart har en venlig stemme, og han fortæller sine historier i luftige, lyriske billeder. Hvad enten personerne flyver Tiger Moth ind i morgenrøden (Stewart har noget med gamle fly), smugler våben til Spanien i en fiskerbåd eller sidder levende begravet i et hotelværelse på Broadway, færdes man i klassisk Al Stewart-land, hvor nostalgi, tristesse, vid og klingende akustisk guitar går op i en højere enhed. Lyden har både skarphed og episk fylde takket være superproduceren Alan Parsons. Titelnummeret kom på top ti, pladen solgte mere end en million eksemplarer, og det manglede da bare.
En morgen i en Bogart-film
i et land hvor tiden er sat tilbage
slentrer du gennem mængden som Peter Lorre
med en forbrydelse i tankerne
Hun kommer ud af solen i en silkekjole der flyder
som en akvarel i regnen
Tænk ikke på at spørge hvorfor
Hun siger bare at hun kom
i kattens år
Kort sagt, hør eller genhør en af de guldrandede klassikere i singer/songwriter-genren. Vær velkommen, kattens år, og kom hid med musikken!