Kim Larsen – og alle de andre

Den seneste udgave af Højskolesangbogen har på forskellig vis forsøgt at være på forkant med udviklingen inden for sangens verden, bl.a. ved selv at søsætte en række nye sange, som bedre kan gøre den traditionsrige sangbog til en afspejling af vores egen tid. Om det er en god ide på denne måde at ville forcere en udvikling frem på kunstig vis kan diskuteres; og hvis man kigger et par udgaver af sangbogen tilbage i tiden, vil man se, at satsningen på helt dugfriske sange, der endnu ikke har stået deres prøve i det ”virkelige liv”, er en ny foreteelse. Vægtningen mellem gammelt og nyt i forhold til udpegningen af sange til Højskolesangbogen – eller Folkehøjskolens sangbog, som værket hed til og med
17. udgave – var ret konservativ i de foregående udgaver af sangbogen, ikke mindst når det drejer sig om emnet for denne artikel: den dansksprogede rockmusik.

Det er kutyme blandt rockhistorikere at pege på Steppeulvenes plade ”Hip” fra 1967 som den plade, der indvarslede den dansksprogede rockmusiks indtog i Danmark. Inden 1967 havde der været tilløb til at lave rockmusik med tekster på dansk; men efter 1967 væltede det frem med dansksproget rockmusik fra grupper som Skousen og Ingemann, Gasolin´, Gnags, Røde Mor, osv. osv. Disse grupper og mange andre havde allerede en eller flere udgivelser bag sig, da materialet til den 16. udgave af Folkehøjskolens sangbog skulle fastlægges op til udgivelsen i 1974 – men alligevel er sangbogen fra dette år klinisk renset for sange, der kunne opfattes som rockmusik (eller beatmusik, som det vel hed dengang). Tanken om, at den nye pigtrådsmusik på nogen måde kunne have noget med den ærværdige højskoleverden at gøre, var tilsyneladende for vild for tremandsredaktionen af bogens 16. udgave, så den nye uregerlige musikform måtte vente endnu 15 år på at tiltrække sig højskoleverdenens opmærksomhed.

I 1989 var det imidlertid umuligt for sangbogsudvalget at overse den dansksprogede rockmusik i forbindelse med udvælgelsen af sange til Folkehøjskolens sangbog, som værket fortsat hed her ved udgangen af 1980´erne. Den 17. udgave af sangbogen indeholdt 15 danske rocksange (afhængigt af, hvordan man definerer dette begreb) af følgende sangskrivere: Kim Larsen (3), Erik Clausen (2), Trille (2), Shu-bi-dua (2), Peter A.G. Nielsen (1), hans lillesøster Elisabeth (1), Benny Holst (1), Tom Lundén (1) samt Ebbe Kløvedal Reich (2). Det var altså fortsat kun et fåtal af de danske rockmusikere, der havde fundet nåde for det strenge sangbogsudvalgs øjne; men åbningen mod den nye musik havde trods alt fundet sted, og herefter var der ingen vej tilbage (hvis nogen ellers skulle have ønsket det). Af de 15 nye rocksange i 1989 er det kun 6, der har overlevet til den nye 19. udgave af sangbogen, hvilket jeg vender tilbage til lidt senere i artiklen; men det er interessant at notere sig, at topscoreren på listen over dansksprogede rocksange i højskolesangbogen fra 1989 er en vis hr. Kim Larsen. Det er et mønster, der kommer til at gentage sig i de følgende udgaver.

I 2006 udkom 18. udgave af sangbogen med et rekordstort redaktionsudvalg på hele 8 personer, heriblandt formanden for redaktionen af 19. udgaven, Jørgen Carlsen. Nu var der for alvor åbnet for rockmusikken, endda i en sådan grad, at den nye sangbog kom til at indeholde sange af en række engelsksprogede tekstforfattere, lige fra Lennon/McCartney over Eric Clapton og Carole King til gruppen The Scorpions. Danske Tim Christensen fik sågar optaget en af sine engelsksprogede rocksange i Højskolesangbogen, selv om der ellers måtte være rigeligt med andre musikeres dansksprogede sange at vælge imellem; men redaktionsgruppen til d. 18. udgave af værket var tydeligvis opsat på at give det engelske sprog mere plads på sangbogens sider, end det havde været tilfældet tidligere. Måske ud fra en slags globaliseringsfilosofi?
Ved siden af de engelsksprogede sange blev der også en smule mere plads til de dansksprogede rocksange i den nye udgave af sangbogen, selv om udvidelsen kun gav adgang til et enkelt nyt forfatternavn: Knud Christensen (Sebastian).

Sangskrivere som Anne Linnet og C.V. Jørgensen måtte dermed vente endnu en postgang, inden det blev deres tur til at optræde i Højskolesangbogen. De tidligere inkluderede danske rockmusikere beholdt dog deres plads i den nye sangbog, og en af dem fik endda sin tilstedeværelse i det fine selskab opgraderet lidt: Kim Larsen. Larsen optrådte denne gang med 4 sange, og dét selv om to af de tidligere udvalgte sange var gledet ud af den nye sangbog: ”Blip båt” og ”Vi er dem de andre ikke må lege med” (også kendt som ”Det dårlige selskab”). Hvorfor de to sange ikke længere var fundet værdige til sangbogen står hen i det uvisse. Man kan gætte på, at redaktionsudvalget fravalgte ”Blip båt”, fordi halvdelen af sangen udgøres af recitation, hvilket gør den svær at bruge som fællessang. Men hvad der fik udvalget til at kassere den mundrette, let sangbare og vidunderligt præcist formulerede ”Vi er dem…” er ikke godt at vide. Det ligner en oplagt fejlvurdering.

Den nye 19. udgave af sangbogen
Hermed er jeg nået til den splinternye 19. udgave af Højskolesangbogen, hvor hovedindtrykket af indholdet ligger smukt i forlængelse af indtrykket fra de tidligere udgaver, hvad angår den dansksprogede rockmusik. Der er Kim Larsen – og så er der alle de andre. Antallet af Larsens bidrag til sangbogen er denne gang steget til 8, heriblandt de 4 sange fra 2006-udgaven samt 4 nye sange – hvoraf den ene, ”Langebro”, dog stammer helt tilbage fra 1971. Men sangen er altså først nu fundet værdig til at repræsentere den danske sangskat, og det kan måske forekomme lidt besynderligt, uden at der dog er noget galt med den sene kanonisering af sangen. To af de nyindvalgte Larsen-sange stammer fra sangerens sidste udgivelse, ”Øst for Vesterled”, og den ene af dem, ”Den lige vej”, er på pudsig vis en slags opdatering af indholdet i den tidligere udvalgte og senere kasserede sang ”Vi er dem…”. Begge sange handler om sangerens erkendelse af måske ikke at høre til blandt Guds bedste børn, og den nye sang kan dermed ses som Larsens forsøg på at slutte ringen til den tidlige sangproduktion. En skam, at den gamle sang ikke er med i sangbogen længere.
Ud over Kim Larsens altdominerende position inden for den dansksprogede rockmusik kan man i forbindelse med den nye udgave af Højskolesangbogen konstatere, at redaktionsudvalget omsider har fundet det passende at inkludere sange af nogle af de store navne inden for området: Anne Linnet, C.V. Jørgensen, Steffen Brandt, m.fl. Hvorfor sangbogsudvalget har valgt C.V. Jørgensens bittert-desperate ”Sæsonen er slut” i stedet den smukke ”Amor & den sidste pil” fra pladen ”Tidens tern” må formentlig tilskrives udvalgsmedlemmernes smag og præferencer. Ligeledes må det bero på personlige præferencer, når udvalget har peget på TV2´s ”Kys det nu, det satans liv” til den nye sangbog i stedet for en af de andre sange fra pladen ”Nærmest lykkelig”. Sangen lider desværre af præcis den samme skavank som Kim Larsens ”Blip båt”, idet den ud over et herligt iørefaldende omkvæd mest består af recitation, hvilket gør den meget svær at synge. Ikke så hensigtsmæssigt for en sang i Højskolesangbogen.

Det er interessant at bemærke, at flere af de nyudpegede sange til sangbogen også optræder i den Kulturkanon, som daværende kulturminister Brian Mikkelsen fik udarbejdet i 2006. Det gælder således de ovenfor omtalte sange af C.V. Jørgensen og TV2, og det gælder sangen ”Smuk og dejlig”, som Anne Linnet i 1976 skrev til gruppen Shit og Chanel. Hvad der måske i denne forbindelse er nok så interessant er, at også Shu-bi-duas sang med titlen ”Danmark” (og med den nok så kendte verslinje ”de varme lande er noget lort”) også er optaget i den danske Kulturkanon – men altså netop er røget ud af Højskolesangbogen, fordi den siddende redaktion har vurderet, at sangens kvalitet ikke er høj nok. Her kan man da tale om modstridende vurderinger af det samme stykke kultur fra forskellige repræsentanter for det officielle kulturdanmark. Hvem har ret? Det må vist være op til den enkelte at afgøre. Personligt bryder jeg mig ikke så meget om tekster, der finder det nødvendigt at benytte eder og latrinære udtryk for at formidle et budskab – og af samme grund er jeg ikke den store tilhænger af hverken Shu-bi-duas danmarkssang eller af TV2´s ”Kys det nu, det satans liv”; men det er naturligvis en personlig vurdering.

Hvad der derimod er en objektiv konstatering er, at det nye sangbogsudvalg fortsat ikke har fundet plads til hæderkronede sangskrivere som Niels Skousen, Troels Trier og Jesper Jensen trods disse herrers omfattende produktion, for de sidste tos vedkommende især inden for den politiske sangkunst. Jeg kan ikke tro, det er hverken indholdet eller sangbarheden i de nævnte sangskriveres værker, der holder dem ude af Højskolesangbogen, så forklaringen på, at de tre sangskrivere er fundet for lette til den aktuelle udgave af sangbogen må nok findes i det noget diffuse og uhåndterbare begreb: pladsproblemer. Men som eksemplet med Kim Larsens sang ”Langebro” viser, er det aldrig for sent at komme til ære og værdighed i Højskolesangbogen. Måske der i en kommende udgave af sangbogen ligefrem (igen) kan blive plads til Erik Clausens nyklassikere ”Mormors kolonihavehus” og ”Friheden flyver”, der ved den seneste udlugning røg ud af sangbogen?

Personligt tror jeg dog, der er større chance for, at næste udgave af Højskolesangbogen kommer til at indeholde endnu flere sange af nationalskjalden Kim Larsen: ”Østre Gasværk”, ”Hva´ gør vi nu, lille du”, ”Kvinde min”, ”Midt om natten”, ”Som et strejf af en dråbe”, osv. osv. Fortsæt selv listen efter behag. Og husk nu ikke at glemme ”Vi er dem…”.