Genrer
Kiss: Alive!
Kjartan anmelder samtlige album på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste. Dette er nr. 159
I 1975 udgav Kiss deres første liveplade. Den fik navnet Alive! og blev det første album i deres stadig kørende Alive-serie. Det er 78 minutter med 16 af gruppens allerstørste sange fra dengang. De havde ikke udgivet særlig meget endnu i 1975, så koncerten tager kun fra de tre første albums. Det betyder fravær af hits som "Detroit rock city", "I was made for lovin’ you" og "Love gun", faste indslag ved Kiss-koncerter i dag. Men Kiss fik stor succes med udgivelsen af Alive!, og pladen var med til at give gruppen flere fans. Kiss har alle dage været et storslået live-band med deres ansigtsmaling, udrustning, pyroteknik osv. Det kan man selvfølgelig ikke høre på pladen, men man kan høre en enorm spilleglæde og solidt spillede numre. Hele lyden på Alive! er enormt lækker af en live-plade at være. Spørgsmålet er så selvfølgelig i hvor høj grad, man kan kalde det en live-plade.
Der er taget lyd fra hele fire forskellige koncerter, og selvom producer Eddie Kramer og de individuelle medlemmer aldrig kan blive enige med hverken sig selv eller hinanden om, i hvor høj grad, der er blevet overdubbet, så er der altså en del overdubs. Kramer har gået fra at sige, at der kun blev dubbet for at rette de værste fejl til at påstå, at trommerne er det eneste, der stammer direkte fra koncerterne. Jeg tror det nok er en mellemting, men efter flere gennemlytninger kan det godt virke irriterende, at Alive! ikke lyder som en normal live-plade. Den er simpelthen for poleret. Man føler tit, at man ikke lytter til en koncertoptagelse. Til gengæld er det dog virkelig flot. Og når lyden endelig er mere rå, på sange som "Rock and roll all nite" og "Black diamond", føler man faktisk næsten, man er der. Man kan let forestille sig, hvordan bandet hopper rundt på scenen.
Selve udvalget af sange er rigtig godt. De har valgt nogle af deres mest vilde sange samt nogle få mere poppede numre. Deres materiale blev væsentligt renere og knap så vildt senere i deres karriere, og lyden er altså mere helstøbt, når man kun har de første par Kiss-plader at tage sange fra. Der er egentlig ikke nogen af sangene på Alive! jeg ikke foretrækker i denne live-udgave frem for originalen. Der er lavet væsentlige ændringer på visse numre, bl.a. på "100,000 years", der er over tre gange så lang som originalen. Meget af længden skyldes en trommesolo, der er mange gange mere imponerende end jeg vidste, at trommeslager Peter Criss var i stand til. Man kan diskutere så meget ved Alive!, men det vigtigste er jo bare, at den lyder godt og holder hele vejen igennem.