Kjøller forever

Nok alle i Danmark kender nogle af Povl Kjøllers sange. De ældste fik børn i 1970’erne, hvor den hvidhårede Povl med guitaren dukkede op i børnefjernsynet og fik os til at synge ”Jeg er så glad for min cykel”. 
Da børn af 70’erne blev voksne, fik Kjøller en revival og blev hyldet som en gud på musikfestivaler over hele landet. Var det 90-ironi – eller var det sand kærlighed?
Men sangene holdt, og de holder. I Dagens Danmark synger vi også ”Bakke snagvendt”.

Der var en, der var to, der var tre
Derfor er det en fornøjelse, at forlaget Dansk Sang nu udsender en gedigen sangbog med 60 velskrevne børnesange.
I 1980 udkom Povl Kjøller sangbog på det lille forlag Ole Camàe. En omfattende sangbog med hele 83 sange og med en vægtigt forord af komponisten selv. I praktisk A4-format og med håndtegnede noder; der er sandelig sket noget med layoutmuligheder siden. 

I 1994, da Kjøller fik et comeback, udgav Aschehoug sangbogen ”Jeg er så glad for min cykel og 50 andre sange”. Med samme nodebillede som den forrige sangbog, men nu kun i A5-format.

Og i dag, 30 år senere, kommer nu ”Halløjsa, kom så med” fra det velkendte forlag ”Dansk Sang”.

Treeren på toppen
Umiddelbart tænkte jeg: er det nødvendigt med en ny Povl Kjøller-sangbog? 
De to ældre står rundt i landet på vores biblioteker – og bliver brugt. Men hurtigt blev smilet bredere og bredere ved gennemlæsning og -spilning af nærværende bog.
Et yderst gedigent stykke arbejde med lækker layout og overskuelighed. Og med den såre praktiske spiralryg, så bogen bliver stående opslået på nodestativet eller på klaveret. Spiralen er ovenikøbet skjult bag omslaget, så vi stadig kan læse titlen på bogryggen, når den står i sangbogsreolen.

Forordet inviterer bogens brugere – musiklærere, bedsteforældre og alle andre! – ombord i Kjøllers tidløse univers. For som nævnt er det alle generationer, der kender Povl Kjøller, der døde som 62-årig i 1999 af en blodprop.
Nodebilledet er tro mod originalen, men er nænsomt redigeret, og flere sange har skiftet toneart.
Bogens store redaktion har haft et tæt samarbejde med Kjøllers tre sønner og enke. Det har betydet, at harmoniseringen flere steder er krydret med mere jazzy akkorder, som Kjøller selv brugte for at gøre musikken endnu mere levende. 
De tre Kjøller-sønner har stået for nye indspilninger af udvalgte sange, som frit og kvit kan tilgås via linket bagerst i bogen. Det er virkeligt gavmildt – og brugbart.

Syng og spil. Sammen
Som manifest får vi uddrag af Povl Kjøllers forord fra 1980-sangbogen: Hvad er en god børnesang? Forordet er redigeret og et enkelt afsnit er tilføjet, men ellers er Kjøllers egne ord stadig såre aktuelle: Vigtigheden af den dagligdags tekst, som børnene kan forholde sig til. Og den gode melodi, hvor et omkvæd altid fænger.
Et flot punktum: ”Jeg vil gerne bidrage til at give børnene en social forståelse af, at folk er forskellige uden det betyder, at nogen er ringere. […] Musik er det mest socialiserende fag, man har, hvis der dyrkes sammenspil”.
Så bare klø på.

Som i de fleste andre sangbøger er sangene inddelt i emner.
Vi starter med ”Dagen og året”, hvor første sang er Kaj og Andreas ”Ugesangen”. Efter titlen er angivet en node. Det betyder, at en nyindspilning kan høres via omtalte link, smart. Sangen er nu sat en tone op; og den vil da også klinge bedre i D-dur. Flere er sat en tone op. Det betyder for eksempel en ”Det er forår, solen skinner” i den mere guitarvenlige G-dur – tak for det. 
Den dejlige ”Godnatsang” har mange åbne akkorder. Der er dog også en enklere becifring trykt over 1. vers. Så den knap så rutinerede guitarist behøver ikke at fortvivle; så kan de spændende akkorder komme på senere. 
Vi er nok mange, der kender sangen som ”Nu er dagen igen forbi”. Desværre er registret bagi kun med titler, det havde været rart med 1. linje også. Så de 60 titler må lige pløjes igennem, og så håber jeg, den ledende stopper ved ”Godnatsang”.

Tandbørsten og cyklen
Fra afsnittet om ”Kroppen” kan vi synge ”Tandbørstenova”. Måske ikke den letteste at akkompagnere, hvis man ikke er godt hjemme i bossanovaen. Her hjælper den indspillede version. Men jeg tror, mange vil vælge denne lettere (ikke-Kjøllerske) ”Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder”, hvis vi partout skal synge om den nødvendige tandbørstning. Daimi sang sangen så indprentende i 1970’erne, så den stadig sidder der. 

Hittene står i kø i afsnittet ”Begreber”. Fire Kaj & Andrea-sange. Jeg husker deres ”Højre – venstre”, som udnyttede stereomuligheden på det hjemlige hi fi-anlæg. Og ”Bakke snagvendt”, som gav os lov til at synge tissemand. 
”Min cykel” er selvfølgelig ”Jeg er så glad for min cykel”. I den klavervenlige F-dur, men heldigvis står der også guitarbecifringer i D-dur, så alle kan klimpre med.  

Cowboyen og krabben
Kun to sange har ikke både melodi og tekst af Povl Kjøller. Rigtig mange steder angives Kjøller som komponist til ”Jeg er en glad lille cowboy”, men her står retfærdigvis ”ukendt”. Sandsynligvis en amerikansk cowboysang, der har vandret jorden rundt. I denne udgave er tilføjet et par spændende akkorder, som løfter sangen gevaldigt, hvis akkompagnatøren formår at spille dem. Øv, og du vil blive belønnet.
Den 50-årige ”Krabben” har ukendt tekstforfatter. Det står åbenbart hen i det uvisse, hvor Kjøller har fundet den. Fin melodi med fængende omkvæd. En af dem, jeg blev glad for at genfinde. 
Her er nodebilledet forenklet i forhold til sangbogen fra 1980, der forsøger at få flere ’swing-punkteringer’ med. Og det er ikke nødvendigt; lad akkompagnatøren bestemme, tak. 

Evigtaktuelle emner
Den 30 år gamle sang ”Bøger bruger ikke batterier” kan stadig bruges som børnebibliotekernes slagsang.
”Bøger bruger ikke batterier / de kører på no’n andre energier. / Og bil’der får du gratis oveni. / de kommer fra din egen fantasi.” I den oprindelige version brugtes det i dag fremmede ord walkman. Det er diskret i denne udgave udskiftet med smartphone. 

I afsnittet om relationer behandles mange af de emner, der er så sørgeligt aktuelle også i dag. Om dét at føle sig alene og om den evindelige uro i klassen. Om at alle har lov til en mening og ikke kun de stærke. Melodien til ”I min klasse” viderefører fint traditionen fra de tidlige Oluf Ring og Bernhard Christensens børnemelodier med brug af få toner i skalaen. 

Ud i naturen
Sidste afsnit ”Naturen” indeholder hittene ”Larvens sang”, ”Vandsang” og ”Skovsang”. Igen er det en fornøjelse at se det grundige arbejde med nodebilledet og den pædagogiske hjælp til transponering.

”Halløjsa, kom så med” er en sangbog, der trods sin alder stadig er såre aktuel – og Povl Kjøllers sange har fortjent at leve videre til kommende generationer.
De sange, der ikke er taget med fra 1980-udgaven, er de mange sange, hvor børn har skrevet teksten. Hvilket også kan skyldes rettighedsmæssige årsager. 
Desuden er et par af Kjøllers egne røget ud. Sangen ”Drengen og dukken” taler i et 1970’ersprog om, at drenge også må lege med dukker. Nok ikke det sprog, udsagnet bliver præsenteret på i dag. Vi har også sangen ”Fremtid”, der spår, at vi måske får fjernsyn på størrelse med et hønseæg. Og det er vel dér, vi er nu.

Jeg oplevede Povl Kjøllers revival i midten af 1990’erne med blandede følelser. 
Var det ren kitsch og ironi – eller var det sand kærlighed? Hovedpersonen var ikke i tvivl. Povl Kjøller med sit positive livssyn var en taknemmelig mand, der nød succesen. Og ja, jeg tror, at de selvsikre unge mænd på 25 skrålede med for fulde hals, for det var jo de gode barndomserindringer, der manifesterede sig på festivalscenerne.

Tak for sangene, Povl.
Og tak for ”Halløjsa, kom så med”. En sangbog, der betyder, at vi kan komme med. Og vil!