Kloden drejer stadig rundt

Gasolins sjette studiealbum Efter endnu en dag, der udkom den 3. november 1976, er af en del blevet betegnet som Danmarks Sgt Pepper. Om man er enig, er jo en smagssag, men for mig at se er der vitterlig tale om et uhyre gennemproduceret resultat ikke mindst tiden taget i betragtning, der retfærdiggør pladens status som et uomgængeligt hovedværk i dansk rock.

Jeg har gennem de sidste fem-seks år beskæftiget mig en del med Gasolin og navnlig Efter endnu en dag som forfatter og foredragsholder. Bandet og albummet fylder en del i Flemming Rasmussen og min bog Rock & stjernestøv samt omtales i Fessor - 65 år i jazzens tjeneste (sammen med Søren Frost, 2021), hvor lp’en er genstand for et par underholdende anekdoter, idet Fessors Big City Band kan nydes i fri dressur på den jazzede Bella Donna.

Og i slutningen af 2021 udkom Jacob Wendt Jensen og Niels Ole Baadsgaards anbefalelsesværdige moppedreng Gasolin - gudernes vilje, der også kigger nærmere på nævnte jubilar. Baadsgaard og jeg gik sammen om skrivningen af Franz Beckerlee biografien Stonefree - et liv med og uden Gasolin’ (2023), der af indlysende årsager heller ikke forbigår dette magnum opus, som via den flittigt velskrivende Wendt Jensen her i november har fået sit eget værk, Gasolin: Efter Endnu En Dag, stillet til rådighed for fans og almennysgerrigt interesserede.

Flemming Rasmussen, tekniker og producer i Sweet Silence Studios, fortæller om selve arbejdsprocessen i dette uddrag fra Rock & stjernestøv: Efter endnu en dag er en ambitiøs satsning, hvor gruppens producer Roy Thomas gik all in. Ingen hæmninger, alle genrer i spil, og alle tricks blev brugt.

Under arbejdet med Efter endnu en dag blev der sat fliser ind i en trækasse samt et fliselåg ovenpå. Roy Thomas puttede en højtaler i den ene ende og en mikrofon i den anden, så han kunne sende Franz' guitarlyd ud gennem flisekassen. Støvsugerslanger og messingrørabere
kom ligeledes i spil.

Jeg har været med til at bære Franz' guitarkabinet ud til hovedbygningens bagtrappe, hvor der lå et rum under trappen, der blev brugt til kokskrum i gamle dage. Det rum syntes Roy Thomas lød helt fantastisk. Vi trak et 50 meter langt kabel derfra til forstærkeren, der stod i kontrolrummet, så vi kunne optage hans solo
under trappen.

Jeg lærte også under indspilningerne, at hvis du ikke stiler i over kanten af, hvad du kan præstere, bliver du aldrig bedre. Roy Thomas gjorde simpelthen Gasolin' bedre ved at forlange mere af dem. Roys motto var: ‘If it is worth doing, it is worth overdoing.’ Det oversatte Gasolin’ poetisk til: ‘Vi skider til kanten.‘  
Et af de mange Roy Thomas Baker-tricks er at starte i mono som i Bella Donna og ende i stereo. Han mixede en bid i mono, mixede hele nummeret igen for senere at klippe monostarten ind, så det hele gik fra en 78'er-lakpladeagtig lyd tilsat nålestøj, som han kørte gennem en messingtragt, til fuldtonet stereo i hi-fi med masser af top og bund. Nævnes bør også den brede korlyd på Twilight Birds og faseforskydningerne i Mamma Cucu.’

I Fessor biografien nåede vi også omkring Gasolins sekser og Big City bandets bidrag: 'Roy Thomas Baker, som lige havde produceret A Night at the Opera med Queen, gav den som hård negl, men han sad alligevel og stampede takten under bordet til Bella Donna. Det skulle han ikke vise nogen, for det var han for cool  til. Det blev en superhyggelig session.

Kim og Wili stod og  sang i hver sin råber for at få den gamle lyd. De ville gerne have  banjo med, så vi ringede efter Bageren, som er den mindste  banjospiller, jeg kender. Da Kim Larsen hørte, hvad vi kaldte ham, grinte han.

'Hold kæft, mand, hvad var det, han hed? Bageren?’ Det var noget af det sjoveste, han havde hørt i mange år. Bageren blev helt flov, mens Larsen holdt sig på maven af grin. Bageren var ikke engang bager. Han blev senere taxachauffør. Når taxaen kom, kunne man kun se rattet, så lille var han.'

Palle Mikkelborg i Stonefree om sin rolle som albummets orkesterarrangør: ‘Der blev booket strygere fra Det Kgl. Kapel til Efter endnu en dag, hvor der også er blæsere, blokfløjter og en operasangerinde inde over. Arrangementet på Kloden drejer stille rundt blev meget berømmet med Franz’ guitarlyd og Roy Thomas’ fantastiske evne til at finde vej gennem det arrangement som producer.

Det blev et fælles projekt med en tørhed og nøgenhed i Sørens trommespil og så de sofistikerede blæsere og strygere. Wauw! Og Franz’ indslag som en mut og tør mand, der spillede de små ting utrolig flot. Der er strygere på Twilight Birds, og sangerinden Birgitte Lindhardt er med på This Is My Life. Hun skulle synge i stedet for en guitarsolo af Franz. På det tidspunkt var Gasolin’ hot som bare pokker, og jeg sagde til hende:

‘Når nu Kim har sunget færdig, skal du synge videre derfra.’ Hun svarede med de vidunderlige ord: ‘Hvem er Kim?’ Længere ud var vi heller ikke nået. Kim blev vældig rørt, da strygerne kom ind. Det kunne høres på en smuk måde. Det blev en lille stjernestund i mit liv, vi forløste noget sammen.'

Franz Beckerlee beretter bramfrit i Stonefree om at nå ud til hele landets befolkning gennem tv: 'Vi besøgte DRs Lørdagshjørnet ved lanceringen af Efter endnu en dag i december 1976 og spillede playback til Sirenesangen, Kloden drejer stille rundt, De gule enker og Tantes foto. Vi blev interviewet af Henrik Iversen i den bedste sendetid.

Jeg havde arbejdet med Danmarks Radio lang tid før de andre på grund af mine år i jazzmusikken, og det der med at lave livelyd kunne de overhovedet ikke. Specielt én tekniker tilknyttet studie 11 var røv og nøgler. Man kunne ikke sige noget til ham, så blev han bare endnu mere sur.

Det lød ad helvede til, og derfor spurgte jeg, om vi ikke kunne komme med vores pladetekniker for at være sikker på, at det lød ordentligt. Deres personalepolitik var ren stenalder, fuldstændig for­færdelig. Ingen skulle fortælle de teknikere noget, så blev der bare strejke.'

Kloden drejer stille rundt fra Gasolins store kabinetstykke er en af mine absolutte Kim Larsen favoritter lyrisk og melodimæssigt. Denne signatur tager gerne munden helt fuld ved at påstå, at Efter endnu en dag er noget af det klart mest helstøbte overhovedet. der nogensinde er begået i dansk musik gennem de seneste 50 år.