dummy

Klub 27 - 60’er inspirerede drenge

5-08-2015
Jens Munch og Carl Wegner, Bibzoom redaktionen
Anmeldelse
Bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom gør igen ved årets Smuk Festival, en helt særlig indsats for at for at få up-coming bands frem i lyset. Til den opgave har Bibzoom bl.a. udvalgt et par ungdomsreportere, der vil holde alle jer læsere godt opdateret under hele Live Camp   Så blev klokken 19.00 og det var tid til at live campen blev udsat for en dosis fed 60’er inspireret dansk musik med moderne tekster og knapt så flippet som et band som Steppeulvene, der hittede stort i Danmarks 60’er tid med numre som bl.a. ”Itsi Bitsi”.   

Klub 27 får de mange publikum rigtig godt med på deres numre, særligt hittet ”Hallo”. Bandet optræder med sprængfarlig energi på scenen. Sammenspillet mellem bandmedlemmerne kan tydeligt fornemmes, selv blandt publikum. Der er ingen tvivl om at Klub 27 nyder at være på scenen og more sig med det. Kemien med publikum er vigtig at understrege, de formåede at få god kontakt ud til publikum. Klub 27 stod helt ude på kanten af scenen for at komme tættere på og nærmest omfavnede publikum med åbne arme. 

  Efter deres succes af en koncert fik vi heldigvis lov til at snakke med bandets forsanger, Haruna James Wasajja, til et kort lille interview omkring koncerten og om hvordan den gik.  Han udtaler at han selv synes koncerten gik kanon, ikke en finger at sætte der, udover som han selv siger de sædvanlige småting som kun er menneskelige og naturlige.  Han fortsætter og fortæller at bandets mål er at kunne leve af at spille musik og spille en masse koncerter. Dog har bandet ingen planer om at gå international på nuværende tidspunkt, da det ville være noget af en omvæltning for det vil kræve at de skulle synge på fx engelsk, frem for dansk.   Vi er blevet enige om at hvis en koncert fortjente et ekstra nummer, så har Klub 27 gjort sig mere end fortjent.  Vi har derfor valgt at give Klub 27 5 ud af 6 blå ugler.