Genrer


Krig kærlighed og det andet
I 2014 bragte vi her på Bibzoom den første artikel om den aarhusianske musiker Jeppe Kimose. Under sit alias Jerome Cat arbejdede Jeppe Kimose indenfor det aarhusianske undergrunds rapmiljø. Dengang tog den talentfulde musiker udgangspunkt i iørefaldende rap koblet med elektroniske beats.
I august 2022 var Jeppe Kimose ude med den første udgivelse under sit nye projekt UdenH med tracket "Dybt Blå Vand".
Den nørdede Aarhusianer Jeppe Kimose havde ingen at lave musik med i gymnasiet, da han ikke spillede på "rigtige" instrumenter. Derfor fandt han nogle musikalske legekamerater på nettet (Soundcloud) som kunne se potentialet i den unge kunstner.
Efter at have prøvet kræfter med folk fra USA (Utah, Florida) til Sjælland (nuværende) stod Jeppe Kimose klar under navnet UdenH.
Nu er Uden H fortæller om sine seneste nye EP "Krig Kærlighed og Det Andet".
Jeppe Kimose fortæller om tankerne bag EP'en:
"Det er vigtigt at drømme som ung. Når man er ung føler man at man kan ændre hele verden. Men så finder man ud af at den ikke er så nem at ændre. Det sagde min første skuespillerlærer Jørn til mig. Nu forstår jeg hvad han mener.
Den moderne verden går hurtigt. Vi får nyheder om krig og kaos. Det gør ondt at tænke på. Og hvis man lægger mærke til ens egen hverdag, sker der også ting som kan påvirke en på godt og ondt.
Jeg ved godt jeg kan være svær at komme ind på livet af. Måske pga min baggrund som adopteret. Jeg tror altid folk er ude på noget. Derfor har musikken altid været min følgesvend. Min homie.
Et frirum hvor jeg kan være mig. Men folk kan mærke hvis man ikke er autentisk. Jeg er jyde men har et behov for at komme ud til folk med min musik. Det er 2 sider der slåser indeni.
Jeg føler mine sange er ligesom mine børn. Er de klar til verden? Jeg ved det ikke men de skal prøve.
Min familie har efterhånden lært mig at på trods af de dæmoner og det følsomme sind jeg har, er det vigtigt at kæmpe. Op med hovedet og så videre.
Verden har begge sider og man står i midten. Den følelse når man bliver forelsket. Den følelse når du ser billeder af folk i krig. Det kommer altid uventet. Og så er der en krig indeni dig, og et andet sted i verden.
Og så er der det andet. Please undgå drømmeknuserne. Det derfor nogle af os bliver så stille. Ikke tør dele hvor drømme, fordi der altid nogle der skal trampe på dig, eller tale ned om dig. Men på et tidspunkt tror jeg man får en følelse i kroppen, at man godt kan. Den følelse begynder jeg at få nu. Det er ok at vise verden hvad man kan. For vi vil kun noget godt. Vi vokser når vi ser andre få succes. Det sku sjældent i den moderne verden."