Kunstigt solskin og nostalgi med kant

Age Of Giants på spillestedet Atlas, den 4. maj, SPOT 2012

Forventningsfuldt havde spot-folket indfundet sig på Atlas i den sene eftermiddagsvarme. Ordet var gået forrest, og udfordringen var klar for Age of Giants. De skulle bevise, at deres musik kunne leve op til den hype, der er blevet skabt på både danske og internationale musik-blogs.

De færreste kunne synge med, men de fleste vippede medlevende, da åbningsnummeret ’Maybe’ blev sat an med elektroniske bongotrommer, dovent guitar-delay og en vokal med masser af tremolo. Under det hele lå en gyngende basfigur, der understregede det sommerlette udtryk.

De drømmende melodier blev båret af forsangerens svævende stemme, og den kvindelige andenstemme pakkede den flot ind i rene kvinter.

Svømmende akkorder matchede guitaristens blomstrede skjorte, og i mangel af rigtigt sollys skinnede de gule lamper ned over kvintetten, der stilsikkert fulgte åbningsnummeret op med ’Money People’ og ’Ghost’. Overbevisende temposkift holdt energien oppe, og hvis det ikke allerede var tydeligt, at det unge band går efter at lyd af amerikansk sommer, stod det klart, da tamburinerne kom på.

Med den storladne ballade ’Stop Motion’ viste Age of Giants, at de bestemt også mestrer det mere dybtfølte. Som et soundtrack til en topløs bil på en øde landevej i USA løftede de lange akkorder lytteren på en nostalgisk rejse.

Også ’Walden’ blev holdt i et lavt gear, og selv om de fem afslappede musikere prøvede at bygge nummeret op, blev det et noget uforløst klimaks, fordi der var for lidt tilbage at give af.

De to sidste numre, ’Street’og ’Looking at a Store’ viste gruppens mere catchy hitmateriale. Forsangeren var sluppet fri, og med en skabet Gallagher-lignende vokal sang han koncerten sikkert hjem. Særligt det sidste nummer viste, at man ikke behøver mere end tre akkorder, så længe energien er høj og dynamikken er velovervejet.

Et glimrende glimt af et håbefuldt ungt band, der vil gøre sig godt på en udendørs scene til en rigtig festivalkoncert.

Foto: Line Elmelund