Lad der være bas!

Anmeldelse: Lucy Love - koncert i  Voxhall, Aarhus (24/10 2013)

Den kolde, grå lyssætning optænder scenen halvt. Mystisk, sort, kutteklædt træder Lucy Love ind på scenen. Bandet er ligeledes sorte, dystre, maskerede. Luften emmer af forventning. Det ligner begyndelsen på et obskurt ritual for en dunkel afgud. Så bliver der lys!

Lynsnart bliver det klart, at hverken gud, djævelen eller den hellige ko skal dyrkes i aften. Det, bandet tilbeder er strøm. Dette indtryk forstærkes af to kvindelige dansere, der i forvrængede positurer - og ikke mindst deres gigantiske, strittende og uterlige elektriske manker ligner nogen, der, ja, netop har fået strøm.

Allerede fra første gnistantændelse kører festen i et umenneskeligt gear. Da kutten trækkes bort fra ansigtet er Lucy Love både veloplagt, energisk og professionel. Det sidste viser sig især ved at hun - efter kun to numre og en del grundarbejde - får tændt op for et aarhusiansk publikum af tilbageholdende jyder med armene solidt foldet og holdt tæt ind til kroppen. Bortset fra den ene mand, som rituelt pegedansende var med hende hele vejen igennem, rykker resten af publikum gradvist tættere på scenen og begynder at danse og overgiver sig til den elektriske energiudladning fra scenen.
Festen kom i gang – og der blev bas!