Lad os synge med de mindste!

Siden 2013 har Sangens Hus fungeret som et nationalt samarbejdsforum for sang. ”Som en katalysator for sangglæden i Danmark skal Sangens Hus styrke og udvikle sangkultur på alle niveauer og indenfor alle genrer”. Dette sker gennem videndeling, talentudvikling og sangprojekter.
Fra Sangens Hus har vi tidlige fået bøgerne Glade stemmer i skolen og Sangglad. For de 2-6-årige. Nu er vi kommet til de allermindste, de 0-2-årige. 

”Syng med de mindste” er, som de nævnte to bøger, skrevet af sangkonsulenter i Sangens Hus. Denne gang er forfatterne Ulla Christensen og Stine Bundoline Dam Pedersen. 
Her er bare guld for alle, der har med de mindste børn at gøre i dagligdagen: først og fremmest den ofte ene-stående dagplejer, men også vuggestuen. Og alle os, der arbejder med børnemusik. Og naturligvis de mindstes vigtigste:  forældrene.

Sangens Hus har også en hjemmeside til bogen: Syng med de mindste - Sangglad. Her er sangvideoer, sangkort og diverse skemaer, som er et fint supplement til bogen. Og siden kan minsandten tilgås helt gratis.

Slå selv op
Bogen har en meget detaljeret indholdsfortegnelse, så man hurtigt kan finde dét afsnit, der er brug for her-og-nu. 
Forfatterne skriver i forordet, at ”de første 1000 dage af et barns liv er afgørende for dets udvikling og trivsel.” Derfor er det allerede fra fødslen, grundlaget for et musisk menneske skal dyrkes.
Hertil er ”Syng med de mindste” et såre vigtigt redskab. Udover gennemgang – måske repetition for mange - af den styrkede pædagogiske grundplan, bugner bogen med metoder og redskaber til at synge mere med de mindste børn.
Og det er altså ikke nødvendigt at læse bogen i en køre. Det vil måske virke overvældende for den travle voksne. Derfor er det også rigtigt godt med den grundige indholdsfortegnelse.

Barnets indretning
De første kapitler handler om det lille barns udvikling og barnestemmen. Det medfødte musikalske potentiale skal næres og stimuleres, og allerede her får vi en liste med gode sangeksempler. Fra ”Lille Peter Edderkop” over ”Mester Jakob” til ”Solen er så rød, mor”. Det er alle gode og velafprøvede klassiske sange, som er på de fleste voksnes rygrad. 
Sangens Hus opererer med fire sangparametre: Krop, luft, stemme og tanke. For det spæde barn er krop og stemme fuldt integreret, og vejrtrækning er intuitiv. Vedrørende stemmen får den voksne her også nogle hint: brug en lys stemme, det gør børnene. Og vi får enkle, brugbare oplysninger om den voksnes rand- og fuldregister. Med ”tanke” menes: hvad er sangens historie, hvorfor skal den synges? Her er der mulighed for at lægge sin egen dramatik i sangen og fortælle den nærværende historie, som fænger. 
For hele bogen igennem pointeres, at den voksne skal gå forrest og naturligvis bruge sig selv som eksempel. Noget, der for nogen kræver en overvindelse. En gennemgående lære er: Ta’ den nødvendige tid – og et lille skridt ad gangen. 

Teorien
I tredje kapitel får vi så sangglade metoder, jubii. Her er hands-on – eller sang-på! Så kast jer ud i de ni områder, der nævnes. Her er særskilte eksempler på brug af blandt andet fagter, af dynamik, puls, tempo og historiefortælling. En gennemgående holdning er, at det er vigtigt hele tiden at lytte til, hvor børnene ikke er. Og gentag gerne – og hold tempoet nede. 

Praksissen
Vi er nu klar til selve sangsamlingen, hvor den pædagogiske ramme er vigtig. At gøre musikpædagogiske overvejelser før, under og efter samlingen. Ha’ en tydelig og genkendelig struktur. Hvor kan jeg nikke genkendende til alle fiffene, som jeg også bruger i min dagligdag. Lad ikke sangsamlingen være for lang, ha’ ’nye’ sange i begyndelsen, og mærk hele tiden, hvor børnene er.
”Syng med de mindste” sørger også for forbindelsen til den styrkede læreplan og læreplanstemaerne. ”Py ha”, tænker pædagogen, ”så kan jeg flueben’e den af!”. Og husk den brugbare evaluering bagefter.

Lad os alle synge
Sidste kapitel omhandler kommunikationen med barnets trods alt vigtigste voksne – forældrene. For sangen er naturligvis ikke kun i vuggestuen eller hos dagplejen, den skal også understøttes i hjemmet. Derfor er det vigtigt, at forældrene også har tilgang til de benyttede sange, det være sig en egen sangmappe og små optagelser af sangsamlingen, der kan deles med forældrene. Og gerne ved den direkte dialog til forældremøder etc. Desuden henviser bogen forståeligt også til Sangglads hjemmeside, hvor der er guld at komme efter.

Jeg slutter med ”Syng med de mindste”s slutsalut: Man skal turde kaste sig ud i det – ha’ tid og tålmodighed. Hermed giver man børnene en gave for livet. Punktum.

”Syng med de mindste” gør det så meget lettere at ”turde kaste sig ud i det”. 
Tak for det – og kom så i gang!