dummy

LGBT musik og Copenhagen Pride 2013

29-07-2013
Helen Bruus

Lesbian Gay Bisexuel Transgender (LGBT) music er musik med fokus på LGBT oftest udført af LGBT kunstnere og med et tekstindhold som omhandler homoseksuelle forhold, accept og frihed. LGBT musik trenden startede omkring 2010 i USA, med undergenrer såsom LGBT hip hop  kaldet homo pop eller queer hip hop. I anledning af Copenhagen Pride Week 2013 i august sætter Bibzoom fokus på et dansk band indenfor LGBT-miljøet og lister de 30 mest populære internationale LGBT-hits gennem tiden. 

LGBT-facts

The National Association for gays and lesbians (LGBT-Danmark) blev grundlagt af Axel Axgil i 1948 som den anden af sin slags i verden.
I 1989 er Danmark det første land i verden som anerkender registrerede partnerskaber for par af samme køn.
I 2009 tillader man i Danmark registrerede LGBT-par at adoptere børn.
I 2012 bliver kirkevielser tilladt.

Copenhagen Pride

Copenhagen Pride er en organisation som drives 100 % af frivillig arbejdskraft. Målet er at synliggøre LGBT miljøet i Danmark. Pride har sin oprindelse i New York i juni 1969. Startskuddet til den årlige pridefest i Københavns gader kom da København blev udråbt til kulturby i 1996.
I år afholdes den meget omtalte Pride Parade lørdag d. 24. august, og sendes afsted fra Frederiksberg Rådhusplads kl. 13:00 den sidste dag i Pride Week og markerer dermed afslutningen på Copenhagen Pride. Den er samtidig startskuddet til det store Pride Show, som foregår på Rådhuspladsen, hvor et af de musikalske trækplastre i år bliver det svenske band Army of Lovers.

Et Dansk band i LGBT-miljøet

Den danske webside www.homotropolis.com sætter henover sommeren og efteråret fokus på mange danske musiktalenter i LGBT-miljøet. P.t. kan man læse om den Aarhusianske gruppe F.A.U.N. De skriver:
”F.A.U.N er et Aarhus-band, der absolut er inspireret af rå rock. Teksterne er danske og har rødder i tidligere generationers sprogbrug, tilsat toner og tanker fra en to-værelses i midtbyen. Tankerne leder hen på Sanne Salomonsen og Ray-dee-oh, tilsat upolerede undertoner hentet hos de gamle rythm`n blues-musikere og 70´ernes rock. Og jo ikke for at glemme 80´er-pop som Toto og Eurythmics. Og ja. Det lyder som et mærkeligt sammensurium, men på en eller anden måde giver det hele mening, når man lytter til F.A.U.N. Kvartetten består af Camilla Nielsen, Marlene Faddersbøll, Rikke Uldall og Anders Abrahamsen. 4 meget forskellige mennesker med forskellige musiske præferencer.”

Top 30 LGBT-hits gennem tiden

Når man skimmer LGBT-hitlister på Internettet igennem er der nogle håndfulde musikere som går igen. Nogle er selv LGBT - andre ikke. Ligesom nogle sangtitler/sangtekster har et politisk indhold (f.eks. Bronski Beats “Smalltown boy”), mens andre tilsyneladende “bare” er glad og dansevenlig musik (f.eks. ABBA´s “Dancing queen”). De 30 mest populære LGBT-hits gennem tiden kan ses her:

1. ABBA: Dancing queen
2. Adam Lambert: Whataya want from me
3. Bronski Beat: Smalltown boy
4. Chaka Khan: I´m every woman
5. Cher: Believe
6. Culture Club: Do you really want to hurt me
7. Dead or Alive: You spin me (like a record)
8. Diana Ross: I´m coming out
9. Donna Summer: I feel love
10. Dusty Springfield: Will you still love me tomorrow?
11. Elton John: Don’t let the sun go down on me
12. Erasure: A little respect
13. Frankie goes to Hollywood: Relax
14. George Michael: Outside
15. Gloria Gaynor: I will survive
16. Goldfrapp: Rocket
17. Judas Priest: Breaking the law
18. Judy Garland: Over the rainbow
19. K.D. Lang: Constant craving
20. Klaus Nomi: After the fall
21. Lady Gaga: Poker face
22. Madonna: Express yourself
23. Mika: We are golden
24. Pet Shop Boys: Go west
25. Queen: I want to break free
26. R.E.M.: Everybody hurts
27. Ricky Martin: She Bangs
28. RuPaul: Supermodel (you better work)
29. Rufus Wainwright: Get happy
30. Village People: YMCA

Musikvideoer med LGBT-indhold

Måske lever vi i en tid, hvor mange tidligere tabuer så småt er ved at være nedbrudt. Barack Obama bakker op om homo-vielser, og kunstnere såsom Lady Gaga inkorporerer LGBT-folk i deres musikvideoer. Nogle af de mest fjollede og tankevækkende nye musikvideoer med LGBT-indhold nævnes her:

  • Bat for Lashes ballade “Laura” med visuelle referencer til tv-serien Twin Peaks.
  • Powerpopsangen Carly Rae Jepsens “Call me maybe" om ulykkelig kærlighed til en bøsse.
  • Electro-bandet Hot Chips “Don´t deny your heart”, hvor der kysses igennem på en fodboldbane.
  • New Yorker rapperen Le1f´s flamboyante musikvideo til sangen “Wut” skal bare ses.
  • Seattle rapperen Macklemore leverer den bevægende sang “Same love” om kærlighed uanset hvad.
  • The Magnetic Fields drag sang “Andrew in drag”.
  • Den elektroniske duo MNDR´s video til “Feed me diamonds” med legendariske RuPauls All Stars Drag Race stjerne Raven I hovedrollen som en anden Diana Ross diva.
  • Perfume Genius har den homoseksuelle pornostjerne Arpad Miklos med i videoen “Hood”.
  • Den franske sangerinde SoKo portrætterer sit romantiske forhold til veninden I sangen “We might be dead by tomorrow”.
  • Spiritualized fra England har lavet en 10 minutter lang og meget episk musikvideo til sangen “Hey Jane” om en transseksuel stripper.