Genrer
Lille bog om stort band
Endnu en bog på dansk om verdens største popgruppe: Beatles for alle.
Den lille bog på 125 sider er skrevet af Per Wium, tidligere musiker og musikchef i Danmarks Radio. I dag beskæftiger han sig hovedsageligt med The Beatles – som foredragsholder og som en af hovedkræfterne bag den fine Beatles-udstilling på Koldinghus. Bogen udkom i 2010 på ”forlaget” Books on Demand, så det er nærmest ”eget forlag”. Hvilket også betyder, at Per Wium ikke har haft bestemmende redaktører indover, men kan gøre præcis som han vil. Derfor opfatter jeg også bogen som et con amore-projekt, hvor forfatteren kan se stort på eventuelle litteraturlister og navneregistre.
Jeg ville da som minimum gerne have en liste over Beatles’ albums – nu får vi en kronologisk gennemgang af alle gruppens officielle plader – fra Please, please me (1963) til Let it Be (1970) samt de to efterfølgende: Let it Be – naked (2003) og Love (2006) – producerens George Martins 26 (!) radikale nymix af Beatles-klassikere.
Men hov – er det alle gruppens plader? Under gennemlæsningen af bogen har jeg konstant haft Beatles i højtalerne – og også lydsporet til tegnefilmen Yellow Submarine fra 1969. Dette album nævner Per Wium overhovedet ikke. Blot nævnes titelnummeret, der også er på Revolver fra 1966.
Det er bare i orden; Per Wium skriver, at han har skrevet om et udvalg af sange, som han synes er særlig spændende og gode. Og det er bogens hovedformål. Ikke alle historierne om John, Paul, George og Ringos liv og levned, men formidling af, hvad Per Wium hører, når han sætter Beatles’ udødelige numre i afspilleren. Og dét er interessant!
Bogen indledes med en forklaring på, hvorfor Beatles blev så epokegørende. Her er deres (klare og rene) vokalharmonier helt enestående – Beatles brugte ørerne og havde tæft for, hvad der bare lød godt. Og det gik ofte helt på tværs af de gældende musikteoretiske regler – beatlerne sang eksempelvis i parallelle kvinter, som ellers er forbudt-forbudt!
Bogen falder i to dele – ligesom Beatles’ karriere. Den første med de første seks album; den tid, hvor Beatles også turnerer særdeles aktivt og er en sammentømret gruppe. Anden del – fra Revolver (1966) er den tid, hvor der eksperimenteres rigtigt meget med klang og form, og hvor gruppen ændrer status hen imod fire individualister, hvor hovedpersonerne McCartney og Lennon ikke har meget til overs for hinanden.
Fra hvert album får 6-8 numre en halv sides analyse, som er holdt i et sprog, så det virkelig er Beatles for alle. Her er mange gode, personlige iagttagelser; bl.a. får George Harrisons numre den opmærksomhed, de har fortjent, men som tit overskygges af Lennon/McCartney.
For den almindelige Beatleslytter er der nok ikke mange nyheder. En nyhed for mig var dog, at guitaren i "Blackbird" har stemt E-strengene ned i D; det var dog pokkers, jeg har da altid bare spillet den i almindelig stemning. Her er noget at undersøge nærmere!
Per Wium bruger udtrykket ”middle-eights” en del. Det er det, vi andre kalder mellemstykke eller B-stykke (eller måske C-stykke …). Ligeledes beskriver han forholdet dur/mol som forholdet lys/mørk. Her ville jeg nok nuancere det ved også at sige kold/varm. Det ville også passe med senere analyser af mol-numre.
Hvis man har brug for dybere Beatles-analyser, kan jeg anbefale Ian MacDonalds The Beatles - revolution i hovedet fra 1995. Som tidligere nævnt har Beatles for alle ingen litteraturliste; hvis den havde, ville nævnte bog helt sikker være der.
Det er så musikalsk givende at arbejde med Beatles’ musik – vi bliver aldrig færdige! Og bliver så glade i låget; det bidrager denne bog sandelig også til.
Yeah yeah yeah!