Lis er Stille

Ja, det manglede da også bare! Nej, det er ikke et udsagn om min mors veninde Lis - ej heller en titel på en sang - eller nogle af de andre associationer, jeg kan forestille mig at man får ved bare at læse overskriften: "Lis er Stille". 

Lis er Stille er et århusiansk rockband, der spiller eksperimenterende musik med fokus på det instrumentale og repetitive fremfor vokal og syng-med omkvæd. Sådan noget musik, som mange kalder progrock - sådan noget som f.eks. Mogwai, Mew og Sigur Rós laver. 

Nogle kender sikkert bandet. De fik ret megen omtale tilbage i 2006, da deres debut The construction of the amp-train udkom. Ja, Lis er Stille opnåede endda æren af at blive begejstret beskrevet i David Frickes klumme i Rolling Stone, som det også er sket for andre danske bands som Under byen, Raveonettes og Figurines. 

Nu læser jeg i toget endnu en begejstret anmeldelse af Lis er Stille, denne gang  om deres nye cd. Og så blev jeg jo altså mindet om hvor fantastisk jeg synes deres debut er. Jeg synes ofte progrock er kedeligt repetitiv og meget lidt fængende, som det jo sådan set også er meningen at det skal være, da det jo er musik, der kræver fordybelse. Sådan er Lis er Stille sådan set også på deres debut - og dog: Der er et eller andet meget imødekommende og eksplosivt over deres udtryk. Som om de virkelig gerne vil høres. Det hjælper nok også at vokalen har mindelser om Jeff Buckley og, synes jeg pludselig, Troy Von Balthazar, der er forsanger i et af mine favoritbands - (desværre) meget obskure - Chokebore. Og ja, jeg ved som sagt ikke helt, hvad det er - men det rører mig og jeg får lyst til at skrue op og op! 

Det er bestemt ikke hver dag, at fire sange af hver ca. 10 minutters varighed får mig til at ha' det sådan.

Lån "The construction of the amp-train" og lyt til Lis er Stille på Bibzoom.
– og besøg Lis er Stilles smukke hjemmeside