Lørdag på Spot Festival 2014

Lørdagens SPOT tog sin blide, solbeskinnede start på græspletten mellem Musikhuset og rådhuset på den anden side af vejen. Det er et meget fornemt tiltag fra festivalens side at lægge en stor gratisscene (SPOT Royal) uden for festivalområdet. Her kan festivalgængere mænge sig med almindelige dødelige, der enten har slået sig ned for at lytte til musik i solen, nogen der nyder fadøl og gratis lakridssnører. Som noget helt tredje kan man samtidig, henne ved musikhuset, købe sig fattig i second hand tøj allerede inden man træder ind til det rigtig-rigtige SPOT. På vej ind fanger mine ører lydprøverne til Caved Crows Two-faced man. Denne sang kommer til at jage mig resten af eftermiddagen, idet jeg igen når at fange netop denne sang da gruppen går rigtigt på scenen – og senere – måske grundet voldsom debutiver, kan Caved Crows slet ikke stoppe sig selv igen og giver spontankoncert i hall’en, der leder igennem Scandinavian Congress Center.
Det første på min dagsplan er Nelson Can i Godsbanens i rå hal. Og råt var det. Imponeret og med nærmest blødende ører starter min dag flyvende. Er du gal, de kan banke igennem på deres instrumenter. Læs Nelson Can-koncertanmeldelse her

I Musikhusets foyer bliver jeg fanget af NovemberDecember. Bandets umiddelbare charme får mig til at blive stående for at lytte en rum tid. Vokalharmonierne og de medrivende numre får mig endvidere til at sætte mig på min flade og blive siddende der til koncertens slutning. Læs  anmeldelse fra koncert med NovemberDecember her
Man bliver oftest positivt overrasket over den høje kvalitet, som SPOT til fulde mestrer. I hvert fald 90 % af tiden. Nogen gange går man dog helt galt i byen og må slå fuld bak. Königs tekstunivers af forelskelse og kærestesorg bliver for meget efter blot to numre. Bedst som man troede sig på sikker grund igen ude i foyerens dagslys aftvang også Lord Siva en flugt helt udenfor.

Et højdepunkt blev Naked i Rytmisk Sal. Den svenske pianist Gustaf Ljunggren fortolker her danske artisters numre. Og nøgent er det; det er kunstneren kun oplyst af et enkelt spot og et sparsomt akkompagnement fra Ljunggrens piano. ”Naked” har været et stort tilløbsstykke gennem en årrække. I år var ingen undtagelse. Frederik Vedersø, forsanger i The Eclectic Moniker, lægger ud med at slå fast – udenfor enhver tvivl – hvad disse naked-sessioner kan tilføre forståelse og indlevelse i allerede kendt musik, især hudløsheden i hittet ”Norway” rammer. Lucy Love mestrer ikke på samme måde indlevelsen, men det er stadig interessant at se hvad der sker, når man skræller grimebeatet af den androgyne sangerinde.
Aftenen slutter næsten ligeså intimt med Penny Police & Join Forces i Lille Sal. De kræfter, hun har slået sig sammen med er intet ringere end den klassiske komponist Signe Lykke og et ti mand stort klassisk ensemble. Mellem numrene taler Penny Police ligeså afmålt ydmygt om samarbejdet, som hun med bragende overbevisning gør i sin vokal undervejs.