Lotte Rømer er død 75 år

Sanger, musiker, komponist, kapelmester, forfatter og flittig foredragsholder - det ville kræve et pænt stort visitkort for at få plads til de mange aktiviteter, Lotte Rømer (født den 12. december 1950 i Hvidovre) nåede at være involveret i gennem et aktivt og begivenhedsrigt liv. Hun døde torsdag den 28. maj 2026 i en alder af 75 efter kort tids kræftsygdom.

Rømer, der beherskede diverse instrumenter herunder bas, guitar, violin og keyboards, blev uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, Omkring  midten af 70’erne kom hun med i Hos Anna sammen med sin et år ældre søster Hanne Rømer. De udgav sammen under navnet Lotte & Hanne Solskin i 1977 co.-produceret af trommeslageren Ole Rømer, der er bror til Hanne og Lotte.

I 1979 blev Lotte Rømer en del af C.V. Jørgensens Det ganske lille band og satte det år sit præg på Solgt til stanglakrids som keyboardspiller, violinist og arrangør samt medkrediteret på åbningsskæringen Søndags-Seancer. Rømer fortsatte i C.V. Moto uden Jørgensen og overtog vokalen på deres eneste album Lampefeber (1980), hvor hun tog del i seks ud af 11 numre som sangskriver.

I løbet af 80’erne udsendte hun en række plader som solist og leder af Lotte Rømer Band, der blandt andet talte guitaristen Ivan Horn , Per Wium (diverse tangentinstrumenter) og Ole Rømer. Det resulterede i følgende albums siden slutningen af 70’erne: Lotte Rømer Solo (1979), Lotte Rømer 2 (1981), Lotte Rømer 3-1 (som Lotte Rømer Band, 1982), Mama Rouge (som Lotte Rømer Band, 1983) og Farlig Fredag (1988).

Siden 90’erne optrådte Lotte Rømer med sit One Woman Show og skrev bøgerne Hva'? (1999) og Hva' så? (2006) om hørelse, høretab og tinnitus, emner hun har holdt mere end 1000 underholdende og tankevækkende foredrag om og rejst hele landet tyndt med. Desuden var Lotte Rømer en effektiv og resultatskabende formand for Høreforeningens lokalafdeling i København, hvilket i 2025 indbragte hende prisen som årets frivillig.

I begrundelsen for tildelingen stod der: ‘Lotte Rømer har i en årrække været med til at synliggøre Høreforeningen, og har på kreativ og dynamisk vis gennem sin frivillige indsats skabt opmærksomhed omkring høreområdet. Hun er en ægte ildsjæl, der gør et stort stykke arbejde for at gøre en forskel for mennesker med høretab og øresygdomme.

Hun er som formand for Københavns Lokalafdeling et stærkt talerør for Høreforeningens sag, og Lotte Rømer er med sin kæmpestore indsats med til at gøre en forskel for andre, høreudfordrede så vel som pårørende, der bestemt kan mærkes.’

Lotte Rømer, der fra 1996-98 var medlem af Statens Kunstfonds udvalg for rytmisk musik og i 1997 udgav den delvist selvbiografiske Sølvfuglens Vinger, markerede sig i flere årtier som altmuligkvinde, der  til det allersidste levede en travl pensionisttilværelse præget af de forskellige områder, hun vedblev med at brænde for.

Jeg lærte kortvarigt Lotte Rømer at kende som suppleant i bestyrelsen for Foreningen for Pop, Pigtråd og Rockhistorie i København , hvor hun bød ind med en række konstruktive og forstandige indspark i vores korrespondancer. Æret være Lotte Rømers minde, en fighter og frontkæmper i musik-, forenings- og kulturlivet, der vil blive inderlig savnet af mange.