dummy

Lys i mørket

6-02-2026
Steffen Kronborg

 

Sange om himmelsk og jordisk lys
Hvert år i februar måned afholdes lysfesten Copenhagen Light Festival. I 2026 løber festivalen fra d. 30. januar til d. 22. februar, så der skulle stadig være rig lejlighed for københavnerne til at komme ud og beundre de mange forskellige lysinstallationer i byen. Nogle af lyskunstværkerne er gengangere fra år til år, mens andre kun optræder i bybilledet et enkelt år. I alt præsenterer festivalen i år mere end 45 lysværker samt et lysløb, hvor man selv kan blive en del af lysværkerne. Eftersom installationerne befinder sig på offentlige pladser og veje, er adgangen til dem gratis, og hele manifestationen af lys i den mørke tid bekostes af Københavns Kommune samt en række fonde. Læs mere om festivalen på hjemmesiden copenhagenlightfestival.org.

Lysfestivalen i København er en passende anledning til at henlede opmærksomheden på nogle sangtekster, som netop hylder lyset og dets positive indflydelse på os mennesker. I Den Danske Salmebog lovprises lyset i en lang række morgensange, som ikke mindst beskriver det himmelske lys, der udgår fra Vorherre. ”Lysets engel går med glans”, ”Den mørke nat forgangen er” og ”I østen stiger solen op” er blot tre af de mange salmer om, hvordan mørket må vige for lyset, når solen står op og bekræfter Guds tilstedeværelse i verden. Men også i en lang række verdslige sange hyldes lyset og dets helbredende og/eller glædebringende effekt på de mennesker, som oplever det – konkret eller symbolsk. Lys er altid en positiv faktor i menneskelivet.

På engelsk hedder lys jo ”light”, og dette ord er lige så positivt ladet som det danske ord. Men når man vil finde og præsentere engelsksprogede rocktekster om lys, hvilket er emnet for denne artikel, er der den lille forhindring, at ”light” ud over at betyde ”lys” også kan betyde ”let” eller ”tænd”, og det giver en smule støj i forhold til opgaven. Men overordnet set giver ordet ”light” udelukkende positive associationer, og hvis man er i tvivl om ordets betydning i den konkrete situation, kan man jo se på den kontekst, det indgår i. F.eks. skal ”Copenhagen Light Festival” naturligvis ikke oversættes med ”Københavns Lette Festival”, hvor ordet ”lette” jo faktisk ville antyde noget mindre lødigt.

Og nu til sagen.

Lyset fra oven
De allerfleste rocksange om det velsignede lys er absolut verdslige og handler om noget dennesidigt. Men faktisk møder man i Bob Dylans religiøse periode en sang, der minder ganske meget om Ingemanns ovenfor nævnte ”Lysets engel går med glans”. Sangen ”Precious angel” fra Dylans konfessionelle album ”Slow train coming” (1979) rummer ganske vist eksplicit en hyldest til en kvinde, som viste ham vejen til Gud, da han selv var for blind til at finde den. Men kvinden beskrives i kristne termer, ”Queen of my flesh, lamb of my soul”, og hendes virke på jorden går tilsyneladende langt tilbage i tiden, helt tilbage til udtoget fra Egypten og til Jerusalem på Kristi tid. 

Der er nok ingen tvivl om, at sangtitlens ”angel” har mere at gøre med troens verden end med den reelle virkelighed. ”Shine your light, shine your light on me”, synger Dylan gentagne gange i sangen – omtrent som Ingemann, når han digter om sin engel i salme nr. 747: ”Lysets engel går med glans/ gennem himmelporte/ For Guds engels strålekrans/ flygter alle nattens skygger sorte”.

Bob Dylans sang fortæller (bl.a.) om den evige kamp mellem de gode og de onde, mellem lysets og mørkets kræfter. Noget lignende er tilfældet med Leonard Cohens ikke direkte religiøse, men alligevel stærkt spirituelle sang ”The anthem” (1992). Også her berettes der om kampen mellem de positive og de negative kræfter: fredsduen over for krigene, ”killers in high places” over for frihedens klokker. Og selv om kampen kan synes endeløs og udsigtsløs, er der alligevel altid en form for håb: ”There´s a crack, a crack in everything/ that´s how the light gets in”. Disse linjer er nok nogle af de mest citerede i hele Cohens værk, og det er da også et par smukke og håbefulde linjer: uanset hvor desperat situationen ser ud, er der altid en mulighed for, at lyset finder vej til den nødstedte.

I Paul McCartneys ”Let it be” (1970) handler det også om et lys, der hjælper sangens jeg-person gennem hans mørke stunder: ”And when the night is cloudy there is still a light that shines on me/ shinin´ until tomorrow, let it be/ I wake up to the sound of music, Mother Mary comes to me/ speakin´ words of wisdom, let it be”. Paul McCartney har selv fortalt, at den milde Mother Mary, som har svar på alle spørgsmål, er hans egen mor, som hed Mary. 

Men nu skal man jo aldrig tro på, hvad sangskrivere udtaler om deres egne værker, og det vil da også være langt mere oplagt at læse Mother Mary som et religiøst farvet symbol end som en sang om ophavsmandens mor – hvis navnet da ikke ligefrem er en omskrivning af det euforiserende stof marihuana. Under alle omstændigheder kan man nok godt tillade sig at høre sangteksten som en bønfaldelse om trøst til dem, der har det svært og savner lys i mørket.

The Rolling Stones er ikke ligefrem kendt for deres religiøse eller spirituelle sangtekster, men den del af livet dukker faktisk op ind imellem i gruppens tekstunivers, bl.a. i sangen ”Shine a light” fra 1972. Sangen er henvendt til en sølle stakkel, som er endt venneløs og døddrukken i rendestenen, og som efter visse fortolkeres mening kunne være Brian Jones – men det er der nu ingen særlig grund til at tro. Den kuldsejlede person kan ikke nås af sangens jeg-person, som derfor kun kan vise sin sympati og støtte ved at påkalde Vorherre og hans engleskare: ”May the good Lord shine a light on you/ warm like the evening sun”. Der er ikke tale om en egentlig religiøs/metafysisk sang som i Dylans og Cohens tilfælde; men den gode Guds himmelske lys optræder dog i sangteksten og giver sangen en tydelig spirituel dimension.

Kærlighedens lys
Et af de vigtigste lys i livet, som alle godt kunne tænke sig lidt mere af, er kærlighedens klare flamme. I en af The Bee Gee´s mest kendte sange, ”To love somebody” (1967), befinder jeg-personen sig desværre ikke i stråleglansen fra den elskede, og det er han forståeligt nok meget ked af. Den udkårne forstår simpelt hen ikke, hvad det vil sige at elske en anden på den måde, som jeg-personen elsker hende, så derfor skinner kærlighedens lys ikke på ham – og hvad værre er, det har det aldrig gjort: ”There´s a light/ a certain kind of light/ that never shone on me”. Trist.

Både Neil Young og John Fogerty synger om at tænde lys i mørket for at finde vej gennem livets udfordringer. I Youngs ”Light a candle” (2009) lyder det således: ”Instead of cursing the darkness/ light a candle for where we are going/ there´s something ahead worth looking for”. Og i John Fogertys “Long as I can see the light” (1970) beder jeg-personen den elskede om at sætte et lys i vinduet, så han kan finde hjem igen: ”Put a candle in the window/ ´cause I feel I´ve got to move/ though I´m going, going/ I´ll be coming home soon/ long as I can see the light”. Måske havde det været enklere bare at blive hjemme?

Et lys i mørket gør det muligt for vandringsmanden ude i mørket at finde hjem igen – hvis han ellers er interesseret i det. I Bob Dylans ”Don´t think twice” (1963) opfordrer jeg-personen i sangen den elskede til ikke at sætte et lys i vinduet – for han befinder sig på den mørke side af vejen, og det er et helt bevidst valg: ”And it ain´t no use in turning on your light, babe/ that light I never knowed/ And it ain´t no use in turning on your light, babe/ I´m on the dark side of the road”. Det er en sørgmodig – og temmelig bitter – sang om afsked, og selv om jeg-personen udtaler, at han sådan set gerne ville være blevet og have fortsat forholdet, er han godt klar over, at det ikke er muligt: ”I gave her my heart, but she wanted my soul”. Gisp!

Lad mig slutte denne lille promenade gennem nogle rocksange, der passer godt som akkompagnement til den igangværende københavnske lysfest, med en sangtekst, der ikke bare hylder lyset, men som nærmest må høres som en ekstatisk lovprisning af det – en hyldest til glæden, livet, mulighederne: Bruce Springsteens sang ”Blinded by the light” (1973). 

Sangen fortæller blandt meget andet – Bruce Springsteen havde en tendens til orddiarré i sine første år som sangskriver – om en pige, der bliver blændet af lyset (dvs. livet): ”But she was blinded by the light/ revved up like a deuce, another runner in the night/ blinded by the light”. Pointen med teksten er imidlertid, at det ikke er noget negativt at blive blændet af livet – tværtimod: ”Mama always told me not to look into the eyes of the sun/ but Mama, that´s where the fun is”. Og det er nok netop sådan, livet er: spændende, men farligt.

God lysfestival i København: men pas på ikke at kigge alt for direkte ind i lysene, selv om det er der, det sjove er.

Foto: Wikimedia

Copenhagen Light Festival
30/1 - 22/2 2026