To lys på et bord

Der skete noget med dansk sang sidst i 1950’erne og først i 1960’erne. Udlandet bankede for alvor på, en strøm af engelske hits fyldte landets pladeforretninger og havde små gæsteoptrædener i radio og tv. Deres indflydelse betød, at dansk populærsang fik mere fokus på melodi og mindre på tekst. Den tid, hvor Osvald Helmuth, Poul Reichardt eller Liva Weel med nogle velvalgte linjer kunne gå ned i en skæbne eller en følelse, var ved at rinde ud. Afløseren var en ny tid, hvor man godtog simple udsagn som Hun elsker dig, jah, jah, jah - hun elsker dig, jah jah, jah - med en kærlighed som den - så burde du være glad. Bare melodien (som i dette tilfælde) var så iørefaldende, at den var uden udløbsdato.

Otto Brandenburgs “To lys på et ord” står med et ben i hver tidsalder. På den ene side skildrer den noget alment kendt, nemlig at ungdommens glødende romantik med årene bliver slukket af hverdagens krav. På den anden side er sangen typisk 1960’er-musik: en ørehængende melodi, som må trækkes med en banal tekst. Det eneste raffinement ved teksten er, at den er bygget op som en talremse. To lys, tre forløsende ord, fire glas og så videre. Ellers er indholdet tyndt, og omkvædet bliver gentaget, så det fylder det meste. Men melodien: en fløjlsblød sjæler, som Frank Sinatra ville have givet sin venstre arm for.

“To lys på et bord” var en af deltagerne i Dansk Melodi Grand Prix 1960. Melodi af Bjarne Hoyer og tekst af Ida From. Desværre havde dommerjuryen skruet ørerne forkert på, og sangen gik ikke videre til den europæiske konkurrence. Til gengæld solgte den 200.000 eksemplarer, da den udkom på plade, og den flyttede Otto Brandenburg fra ungdomsidol til en sanger, der var kendt af alle danskere.

Brandenburg havde en alsidig karriere. Københavnsmester i boksning som 19-årig, to år senere medstifter af sanggruppen Four Jacks. Sidst i 1950’erne gik han solo og sang en række slagerhits. Han fik roller i danske lystspil, der gav flere hits som “Når en sailor går i land” og “Susanne, Birgitte og Hanne”. Sidst i tresserne tog han børnesange op og komponerede selv klassikeren “Søren Banjomus”. Og endelig kom de seriøse roller i tv-spil og film, der bragte to Bodil-statuetter med sig. I sine sidste år lagde han stemme til dukke- og tegnefilm.

“To lys på et bord” er optaget i Kulturministeriets kanon som eksempel på “stærke og uopslidelige evergreens, som har præget danskernes hverdag gennem årtier”.