Mad i musikken

For mange mennesker er musikken en stor og vigtig del af deres tilværelse. Det samme kan i høj grad siges om mad ... ja, man kan måske ligefrem hævde, at maden er vigtigere end musikken, idet den jo trods alt er en forudsætning for at leve - og dermed nyde musikken. Og derfor kan det egentlig heller ikke undre, at en masse musik på en eller anden vis handler om mad, refererer til mad, måske endda utilsigtet giver associationer til mad - her forstået i bredest mulige forstand.

Det danske køkken: Husmandskost

Lad os prøve at se på nogle af de danske retter, der har været besunget. Tilbage i 1980'erne var børneduoen Jimi & Rene ikke imponeret af udenlandsk mad, og ville hellere have Stegt flæsk med persillesovs. I samme periode sværgede Troels Trier og Rebekka Brüel også til den danske mad - ja de kunne næsten traktere med en hel festmiddag i form af Suppe og steg efterfulgt af Rødgrød med fløde, og skulle det ikke være tilstrækkeligt, kunne man da altid få en portion Bøf med løg.

Lidt alternative retter

Også i '70'erne var der elementer af mad i musikken. En nu næsten glemt og meget lille ret, blev serveret af Shu-bi-dua, nemlig Ål i rejer, og de må have haft en forkærlighed for de mere specielle sammensætninger, for samme orkester serverede såmænd både Kylling med soft-ice og Brutale løg.

Ønsker De noget at drikke til?

Al denne mad skulle jo skylles ned, og Bamses Venners bud på noget at gøre det med var Mælk og vin, altimens Povl Dissing og Benny Andersen gjorde opmærksom på, at om lidt er kaffen klar. Og à propos det med at skylle - hvis vi bevæger os lidt frem i tiden igen, var der stadig en del, der havde behov for at skylle, men denne gang i øl - Totalpetroleum med bl.a. Lone Kellerman, Povl Dissing og Peter Thorup hævdede ligefrem, at Øl er gud. Måske var Flemming "Bamse" Jørgensen af samme opfattelse ... Han holdt i hvert fald Jul på Vimmersvej  alene, en trist en af slagsen, hvor den ene Blå X-mas blev til flere, mens ex'en fik "rødvin og bøf; petit-four og Chateau Neuf" ...

Lidt ost?

Sebastian holdt sig dog til mere "mejerigtige" produkter, idet han pointerede, at han måtte  have ost, mens han sad derude på Skatteøen og sang Ostesangen. På samme måde havde Banjos Likørstue et særligt forhold til ost - noget de fortalte, da de sagde Jeg har ost.

Den nyere gastronomi

Sidst i '90'erne var Johnny Madsen i musikkøkkenet. Han bød på en Grand menu og "et kødløst helvede af en fransk buffet" blev serveret i den specielle Country Sauerkraut med fede grise og Sharon Stone, da han stod ved Checkpoint Charlie.

Også det nye årtusinde blev indledt med (mad)manér. Brødrene Olsen satte nye standarder, da de vandt det danske Melodi Grand Prix, ved at sammenligne den udkårne med en frokostklassiker. De mente, at hun var Smuk som et stjerneskud ...  Selv om Jimi & René som sagt ikke var så imponerede af den udenlandske mad, vandt den nu alligevel indpas i danskernes madvaner - ikke mindst pizza'en, og således kunne Rasmus Nøhr berette om Det glade pizzabud.

Til slut oven på sådan et måltid med både suppe, steg, pizza og bøf, mælk, vin, øl og kaffe vil det nok være på sin plads at runde af med lidt sundt. Frugt skulle jo være sundt og både Olferts Gartneri og Mek Pek har plukket frugt med en brugt Frugtplukker.

Fra det udenlandske menukort:

Det store udlands musikere har også beskæftiget sig med mad. Noget er ret direkte og andet er måske lidt mere ... nåja, tænkt. Men ikke desto mindre kunne B.B. King bruge kartoflen og servere en Mashed potato twist. Scritti Politti diskede op med - ikke vand  og brød - men White bread, black beer. Og øl er åbenbart et tilbagevendende emne. I hvert fald var The The så kede af det, på foranledning af en Hank Willams-tekst, at There's a tear in my beer. K. D. Lang var også i country-stemning på albummet Shadowland, men nøjedes dog med en kop Black coffee.

Ydmyge retter

Mange retter er såmænd i den beskedne ende. Eksempelvis den så kendte ret fra "Restaurant Fodkoldt" ... i hvert fald har både Shakin' Stevens og Elvis Presley sunget om en "Hot dog" (nej, netop ikke  "hound dog"). Selv om en hot dog måske ikke er et kulinarisk højdepunkt, var Dr. Hook om muligt endnu mere beskedne. Når der skulle laves suppe, kunne de nøjes med en sten - når blot det altså var den vidunderlige, vidunderlige Soup stone. Tom Waits var på samme måde beskeden, og diskede op med en gang Eggs and sausage, da han mødtes med Nighthawks at the Diner, og Booker T and the MG's hoppede på den grønne bølge og kunne fornøje sig med Green onions.

Tak for mad

Dette var en lille rundtur i fællesmængden "mad og musik" ... jeg håber, at dette menukort vil være inspiration til at dykke ned i pladesamlingerne og kogebøgerne og måske gå en tur i køkkenet!