Genrer


Man Without Country
29-01-2013
Ulla Lyhne
Anmeldelse
Den walisiske duo Man Without Country er en af den slags grupper, der dyrker electro-synth, uendelige klangflader og tykke lag af esoteriske stemninger. De minder i stil og lydbillede meget Empire of the Sun og ikke mindst franske M83, som de også har ageret opvarmning for i efteråret 2012.
Man Without Country er særdeles melodiske i deres udtryk og med evnen til at skrive virkelig catchy melodier, der vokser fra 0-100 på få sekunder. Deres debutalbum Foe, som udkom i juni 2012, er samtidig indadvendt og dystert, til trods for de eksplosive og dansable beats. Foe er et komplekst og holdbart album, som fortjener mange gennemlytninger.