Genrer
Månedens album for ægte mørkemænd
”Dark intensity of this calibre is a rare thing: Savages‘ Jehnny Beth has it, Nick Cave has it, Suicide have it and based on the evidence we’ve heard so far, Shiny Darkly’s Kristoffer Bech certainly has it."
(Citat fra: The Line of Best Fit/Projekta)
Københavner-trioen Shiny Darkly blev dannet i 2011. Allerede i 2012 var de klar med en debut EP, som fik mange rosende ord med på vejen. Musikken var post-punk, blev spillet på P6 Beat og snart gav de intense koncerter i udlandet og i Danmark blandt andet på SPOT og Roskilde festivalen. Den 31. marts udkom så albummet Little Earth med det meget aparte cover. Kulminationen på to års hårdt arbejde. Et lidt delt anmelderkorps tildeler albummet hhv. 3-4 stjerner. Her på Bibzoom får det 5 flotte ugler fordi ægte mørkemænd er sjældne!
Shiny Darkly består af...
De tre unge mænd Kristoffer Bech på vokal og guitar, Mads Lassen på trommer og Oliver Matthew Volz på bas. Andre musikere: Kristian Marstal på synthesizer og Morten Jessen & Daniel Bonde på horn. Genren er rock, støjrock, no future, new wave, goth, dystopisk post punk, krautrock, garage, alternative og shoegaze. "Little Earth" udkom på Crunchy Frog Recordings (The Raveonettes, Junior Senior, Apparat Organ Quartet m.fl.) den 31. marts, 2014 og kan købes via pladeselskabets hjemmeside. Produceret af Jesper Reginal i Gula Studion og Tambourine Studios, Malmø og Kondi Frost, København. Mixet af Jonas Verwijnen og Janne Lounatvuori i Kaiku Studios, Berlin. Mastered af Mikkel Gemzøe i C4, København. Følg bandet på Facebook.
Musikken og tekstuniverset
Shiny Darkly spiller med en helstøbt, sfærisk, rå, intens, sitrende, punket nerve. Der er dramatiske primalskrig, splintrede guitarer, pumpende bas, dommedags-trommer og stemningsmættede iskolde synthflader fyldt med rumklang. Nu og da gøres der også brug af blæserarrangementer. Atmosfæren på albummet er konsekvent og autentisk dystert. Det kunne ikke være meget bedre om bandet kom fra Manchester. Man fornemmer gennem musik og tekster at det er tungt at være til. Al den weltschmerz, sorte romantik og depressive tilgang til alt og alle kræver sin lytter i de godt 40 minutter som albummet varer. Man går ikke trallende ud i solskinnet lige bagefter. Men det er generelt et solidt debutalbum, som dog står stærkest på de første og sidste numre og taber pusten lidt midtvejs. Formen er lo-fi og selvom de musikalske og kulturelle referencer er mange, hører man at bandet selv byder ind med catchy riffs og simple og alligevel dragende kompositioner. Det er som om de fortsætter hvor andre mørkemænd gav op. Måske med en snert af noget nordisk.
På cd’en finder man 9 numre. "Little Earth" der er fuld af energi, "Animal Fate" som er en cool hypnotisk skæring, "Soft Skin" der kræver tilvænning med dens forvrængede lyd kombineret med bongotrommer og støjende afslutning, "Eternal Chase" en smuk omend stillestående jagt, "Sacred Floor" indeholder bl.a. i ørefaldende guitar og xylofon-klange, "Ignorance" er enkel monotoni, "This Frail Creature" en stemningsfuld melodi og med klare The Cure referencer, "Underworlds" er fornem krautrock, "Dead Stars" er albummets herligt tungt slæbende, lange, episke nummer og et genbrug fra forrige års ep.
Musiske referencer
Inspirationen lyder i retning af tressernes Velvet Undergorund. Halvfjerdsernes The Stooges, Joy Division, Kraftwerk/Neu og Suicide. Firsernes The Chameleons, Sisters of Mercy, Pulp, Echo & The Bunnymen, The Jesus and Mary Chain, The Cure samt Siouxsie and the Banshees. Skal man nævne danske fæller kunne det være det gamle punkband Before med Fritz Fatal (Danmarks svar på Iggy Pop) i front, Sods eller det nye punkband Iceage med Elias Bender Rønnenfelts monotone vokal. Alle gode navne. Valgt af nogle unge, danske knægte. Man må klappe i sine aldrende rockhænder. Sikke musikalske referencer!
Anmelderne siger
Gaffa, Christian Erik-Madsen 4/6. ”Postpunket trio debuterer med fint tilbageblik til 70'erne.... Det er som et tidsspring tilbage igennem røgede små Manchester-spillesteder og Ian Curtis fra Joy Division sammensmeltet i en tåge med Robert Smith fra The Cure, når man hører københavner-trioen Shiny Darkly”.
Politiken, Simon Lund den 7. april 2014 3/6. "Syrehoveder og alvorsmænd griber bagud i historien. Hvorfor nøjes med gentagelsen, når man kan svæve fremad i et psykedelisk heliumskib? Det er ganske udmærket udført, ofte enkelt og midt i de depressive toner også intenst, men Shiny Darkly mimer alt for meget en fjern og kold tids problemer i stedet for at sætte ild til dem, der ligger ligefor i 2014. Når nu de har det sådan”.
Soundvenue, Anders Cold den 31. marts 2014. "Danskernes debutalbum ender som en lidt vel halvkvæden gang hit'n'miss. Men københavnerne bekender i den grad kulør på deres første langspiller, hvor rock’n'roll-attituden er pakket godt og grundigt væk, lydbilledet blødet op med synths og Kristoffer Bechs mørke, Ian Curtis-messende og højtidelige vokaler toner langt tydeligere frem i produktionen, der er mere glasklar og transparent end nogensinde – i kontrast til debutens grødede sound. Joy Division-fetischismen er altopædende på ‘Little Earth’, som ofte er et studie ud i militaristisk præcision, instrumenter der spiller de samme figurer unisont – i munden på hinanden – som var det endegyldige musikalske sandheder, der bare skal prædikes fast i pandelapperne på lytteren".
Undertoner, Helge Vammen den 5. maj 2014 4/6. "Shiny Darkly: Little Earth. The Jesus & Mary Chain, The Cure og Joy Division er blot nogle af de navne, der er umulige at komme udenom, når man lytter til Shiny Darklys debutalbum. Bandet, som i 2012 udgav deres selvbetitlede ep og i 2013 ep’en Dead Stars, er nu klar med deres første fuldlængdealbum Little Earth, og selvom arven fra musikhistorien er tung, slipper Kristoffer Bech, Mads Lassen og Oliver Matthew Volz overvejende godt fra deres fascination af førnævnte så ikoniske og indflydelsesrige bands".
Morgenavisen Jyllandsposten, Anders Houmøller Thomsen den 22. april 2014 ”Mumle-mystik - Mørket fortættes yderligere hos Shiny Darkly, der farer herligt vild i en gråzone mellem Joy Divison og The Cure. Kan man relatere til dyster-poetisk weltschmerz med længsel i kroppen og uro i sindet, er "Little Earth" en anbefalet debut. Den københavnske trio har fået hypen til at boble i udlandet, og Shiny Darkly skiller sig ud. Musikken skurrer, skratter og skærer og løftes af svimmelt medrivende rock-figurer. Kristoffer Bech er en svært karismatisk sanger, der mumler et sted mellem Ian Curtis og en fuld Jarvis Cocker".