dummy

Metalbands fra USA's sydstater indtog Roskilde

7-07-2012
Kasper Hagel Madsen
Anmeldelse

Fredagen stod i sydstatsmetallens navn. Fire af de mest respekterede bands inden for genren lagde vejen forbi Roskilde på deres turne, mere konkret Odeon scenen.

Weedeater var første act. De gav publikum en lektion i hvordan sludge metal skal lyde, når det er aller tungest og hård. Kl. 12 var et utaknemmeligt tidspunkt at spille på, men alligevel fik de sparket godt gang i festen, og flere og flere metalhoveder, kunne ikke lade være med at ryste garnet. Det var ikke nemt at høre hvad forsanger/basist "Dixie" Dave Collins tekster handlede om på grund af en dyb growl-vokal, så det var vist meget godt, at han præsenterede sangen weed-monkey, som handlede om, ja weed og monkey(!)

Red Fang overtog scenen og på det tidspunkt var publikum blevet varmet godt op. De lagde ud med en lydprøve de selv stod for - ingen stjernenykker her. Det var tydeligt at mærke, at de glædede sig til at spille på Roskilde og publikum tog også imod dem med stor begejstring. Endnu flere havde også fundet vejen til Odeon og fik en omgang højenergiske truck n' roll i verdensklasse. Desværre blev de udsat for et teknisk uheld, da stemningen var på sit højeste, og det betød, at de måtte stoppe midt i koncerten. Mange publikummer blev dog ved scenen, og deres tålmodighed blev belønnet: Efter en halv time var problemet løst og Red Fang indtog scenen igen, til publikums store begejstring. De kom så og sejrede og fik mange nye fans.

Baroness spiller psykedelisk sludge metal. De mestrer deres instrumenter til perfektion, og det var utroligt at opleve, at de med et ekstremt højt eneergi niveau, bevægede sig rundt på scenen, og samtidig spillede de mest avancerede riffs. Det var tour de force i teknisk sludge metal, når det er bedst. Undertegnede skribent glæder sig allerede til at se dem igen, når de spiller på Beta i København.

Efter sådan en 'sludge metal dag', er der nok flere, der ligesom undertegnede, har lidt ondt i nakkemusklerne og er møre i kroppen.