dummy

Mezzosphere emmer af atmosfære!

29-08-2014
Cecilie Marie Hastrup
Anmeldelse

Den danske hybridkunstner Peerish’s elektronika-album Mezzosphere er fuld af stemningsbilleder, fantasifuldhed og frygtløs eksperimenteren.

Kom med på en surrealistisk tour-d’atmosphère, hvor du hvirvles fra det ene magiske univers til det andet på Peerish’s elektroniske debutalbum Mezzosphere og oplev en musikalsk rejse udover det sædvanlige.

Peerish – musiker og forfatter

Den danske musiker Peerish alias Per Bloch udgav i samarbejde med producer Noah Rosanes i efteråret 2013 det fabelagtigt stemningsfulde og eksperimenterende elektronika-album Mezzosphere, hvor han i løbet af ni numre udfordrer grænserne for genre og form i et mix af både elektroniske, klassiske og rytmiske komponenter. Albummet blev udgivet simultant med Per Blochs egen debutroman Ti, tyve, tredive, som er en semiselvbiografisk, skæv og absurd fortælling om drengen Eddies svære opvækst. (Læs mere om romanen Ti, tyve, tredive).

Peerish kategoriserer selv Mezzosphere som elektronisk avantgarde-pop, selvom han ellers ikke er glad for at sætte kunst i bås. Genre i sig selv interesserer ikke kunstneren, der hellere vil gå nye veje, udfordres og undgå det forudsigelige. Albummet Mezzosphere er hybridkunstner Per Blochs anden musikudgivelse – hans første album Kollektion udkom i 2009 under kunstnernavnet PEER og var også et sammensat værk af musik og bog – i dette tilfælde noveller, poesi og sangtekster.

Dogmer og poledance

Mezzosphere er konstrueret ud fra en række dogmer. Eksempelvis er det meget originale åbningsnummer Euphoria imponerende nok frembragt udelukkende af Peerish’s egen stemme – det være sig alt fra vokal til stortromme – som så er blevet samplet og bearbejdet elektronisk, mens tracket Mezzosphere efterlever et dogme om, at der kun må være ét vers og at det skal bestå af blot fire linjer, som gentages og mixes på kryds og tværs.
Der er produceret to musikvideoer til Mezzosphere. En til nummeret Grey, som er skabt af den islandsk-danske kunstfotograf Katrín Björk og en til det kontroversielle, forførende web-hit Euphoria med poledance og pariserstemning, hvor pornomodellen Elvira Friis danser letpåklædt foran skuespiller Baard Owe.

På albummet medvirker bl.a. Mani Spinx, Casper Meinhardt fra live-drum’n’bass-gruppen F.U.K.T., Mikkel Benn fra Freudian Slip, den norske akkordeonist Live Berger Brekke og harpenisten Sandra Sohn samt fem kvindestemmer på fem forskellige sprog på stemmecollagen 10/20/30.

Mezzosphere - en atmosfærisk verden af stemninger

Der er noget drømmeagtigt og eventyrligt over Mezzosphere, hvor hvert track byder på en helt ny atmosfærisk verden og for lytteren dertilhørende eksplosion af associationer. I det hypnotiske web-hit Euphoria lulles man af messende sang ind i en meditativ og beroligende sindstilstand, der lejlighedsvis brydes af dynamiske fragmenter, hvor tempo og intensitet sættes op og skaber indre billeder à la overnaturlige kampscener fra et filmisk univers.

Vanilla Mantis introducerer dig for en surrealistisk drømmeverden – uskyldsren med engleagtigt kor og lyst harpespil, som ligger lige på grænsen til det uhyggelige og lidt længere inde i nummeret udvikler sig til en truende underverden af galskab, mens Peerish growler og skriger. Elguitar og harpe er i samme arrangement med til at tydeliggøre de to verdeners skærende kontraster. Grey derimod præges af en mekanisk, robotagtigt atmosfære og nogle vidunderligt klikkende lyde, som trillende kugler i et digitalt spil, og har en monoton enkel rytme, der repeteres igen og igen.

Race er et dragende nummer med hastigt cirkulerende akkordeon-spil, som giver en fornemmelse af støvet old school cirkus, vildskab og lidenskab. New Cure har en mere aggressiv og udrensende tone med elguitar, vred vokal og lyde af glas, der smadres.

Afslutningsnummeret 10/20/30 er en stemmecollage, der som det eneste nummer på albummet har en direkte reference til Per Blochs egen roman Ti, tyve,tredive, der udkom samtidigt med Mezzosphere-albummet, og fungerer som en blød og opfindsom landing på Mezzospheres atmosfæriske rejse. Der er et tydeligt rejse- og drømmetema ind over 10/20/30 med søvndyssende, hypnotiserende kvindestemmer, der opremser 10-tabellen på fem forskellige sprog, konstante luftige lyde af propeller der drejer rundt, hvilket leder tankerne hen på afgangshallen i en international lufthavn, masser af beroligende meditationslyde, let harpespil og små hylende bip.
Alt i alt en anbefalelsesværdig, stemningsmættet og fantasifuld rumrejse ud i atmosfæren og tilbage igen til tryg landjord.

Romanen Ti, tyve, tredive og Kollektion (digte, sange, noveller og fotografier) kan lånes på biblioteket.