Min egen højskolesangbog

Den nye 19. udgave af Højskolesangbogen blev udsendt i november 2020, og nu er det den udgave, der er gældende de næste 10-15 år. Derfor er der i princippet ingen grund til at kommentere eller diskutere sangbogsudvalgets valg af sange til værket, for valget står ikke til at ændre foreløbig – hvis man ellers skulle have ønske om det.

Alligevel har jeg i en artikelrække her på hjemmesiden kommenteret udvalgets løsning af den bundne opgave, det var at udskifte et antal af den tidligere udgaves sange med nye sange, og det har jeg gjort ud fra forskellige overordnede synsvinkler – vel vidende, at mine kommentarer nærmest var at betragte som et slag i luften. Men det gælder jo al kritik, positiv som negativ, af et allerede foreliggende værk.

Jeg har tidligere skrevet om Højskolesangbogens valg af sange set i forhold til indholdet i Kulturkanon´en fra 2006, om sangbogen i forhold til den dansksprogede rockmusik, om bogens udvalg af nordiske sange og om de socialistiske sange i sangbogen. Nu afslutter jeg så min lille artikelserie, og det gør jeg ved i det følgende at komme med nogle personlige forslag til en række sange, som jeg synes burde have fået plads i Højskolesangbogen. Nogle af sangtitlerne i mit udvalg har allerede været omtalt i de ovenfor nævnte artikler, mens andre sangtitler optræder her for første gang (i mit regi).

Under alle omstændigheder er der tale om et helt personligt udvalg af sange, som jeg kan pege på helt omkostningsfrit, fordi jeg ikke skal stå til regnskab for mine valg. Jeg skal ikke indgå kompromisser med andre forslagsstillere, og jeg er heller ikke forpligtet til at udvælge de sange, som må lade livet i Højskolesangbogen til fordel for de nyindvalgte sange. Jeg kan tværtimod kvit og frit opremse nogle sangtitler, som sangbogsudvalget efter min mening burde have haft øje for – og det er præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre i det følgende.

Jamen, lyder en oplagt indvending her, er det ikke både ligegyldigt og uinteressant, hvad en tilfældig iagttager måtte mene om det foreliggende udvalg af sange i den nye Højskolesangbog – og måske endnu mere uinteressant, hvilke sange denne iagttager hellere ville have haft optaget i sangbogen i stedet for de sange, der nu optræder i den?
Det kan man mene; men i den diskussion må man så samtidig medgive, at det jo tilsvarende ikke er muligt at afgøre, om det faktisk var de bedste eller de bedst egnede sange til formålet, der kom med i den nye udgave af sangbogen. Det foreliggende udvalg af sange i Højskolesangbogen repræsenterer én blandt mange mulige løsninger af opgaven, og det er en løsning, som ikke mindst afspejler smag og præferencer hos medlemmerne af det aktuelle sangbogsudvalg.

Som formanden for udvalget selv har udtrykt det, er udpegningen af emner til en ny udgave af den klassiske sangbog ”øretævernes holdeplads” – og det er det, dels fordi der er mange, som har en mening om sagen, og dels fordi der ikke er nogen facitlister i forbindelse med opgaveløsningen. Af samme grund er der også mange bud på, hvilke sange der burde være optaget i sangbogen – bl.a. nedenstående lille udvalg af (efter min mening) oplagte kandidater til indlemmelse i Højskolesangbogen. Måske sangene engang kan finde nåde for et kommende sangbogsudvalgs kritiske blik? God kunst går som bekendt aldrig af mode.

En god sang
Det vigtigste kriterium, en god sang skal opfylde, for at den kan blive fundet værdig til optagelse i Højskolesangbogen, må være, at sangen er sangbar – at den kan synges. Det kan ikke nytte noget, at sangen er fuld af luftige fraseringer, at der er lange kunstpauser mellem verslinjerne, eller at sangen er afhængig af spektakulær musikledsagelse for at komme til sin ret. Sangens melodi skal få linjerne til at flyde jævnt af sted (naturligvis med passende vejrtrækningspauser for enden af hver linje), og sangen skal kunne synges uden musikalsk akkompagnement. Dernæst gør det selvfølgelig ikke noget, hvis verslinjerne også formidler en god fortælling eller rummer et betydningsfuldt udsagn – hvilket jo ikke er det samme som, at der skal være tale om programdigtning. Tekstens verslinjer må gerne rumme originale formuleringer, ligesom de skal kunne forstås og føles nærværende af den, der synger dem – foruden at de skal opfylde en hel masse andre mere eller mindre essentielle krav til en langtidsholdbar sang.

Højskolesangbogen er fyldt med sange, der lever op til ovenstående kvalitetskriterier – naturligvis. Den omstændighed er jo selve bogens eksistensberettigelse. Ind imellem er der dog også sange i sangbogen, som måske ikke virker helt så overbevisende i sammenhængen, og det er disse sange, jeg kunne ønske erstattet af nogle endnu bedre titler – nemlig de titler, jeg vil omtale i det følgende. Heldigvis er jeg som ovenfor nævnt i den lykkelige situation, at jeg ikke behøver at pege på, hvilke sange jeg kunne ønske mig udskiftet – med efterfølgende risiko for at pådrage mig sangskriverens eller andre personers vrede. Den ulempe overlader jeg gerne til et sangbogsudvalgs medlemmer og nøjes i stedet med udelukkende at koncentrere mig om den langt mere behagelige opgave at pege på relevante sangtitler til en kommende sangbog.

Svenske sange
Et par gode sange, som både er lette at synge, og som samtidig lever op til mit andetsteds udtrykte ønske om flere nordiske sange i Højskolesangbogen, er ”Nu är det gott att leva” og ”Det gåtfulla folket” fra svenske Olle Adolphssons omfattende sangkatalog. Adolphsson har tidligere lige været inde at vende i højskolesangbogsregi, men er siden røget ud igen. Det synes jeg er ærgerligt, både på grund af svenskerens talrige fremragende viser og sange og på grund af hans status som et af vores broderlands mest fremtrædende sangskrivere.
En del af Adolphssons sange er oversat til dansk, bl.a. ”Det gåtfulla folket” (med tekst af Beppe Wolgers); men en del af pointen med at synge Adolphsson er jo i min optik netop at udbygge kendskabet til nabosproget svensk, samtidig med at man får en god sangoplevelse. Derfor lyder mit første forslag til nye titler til Højskolesangbogen altså på nogle sange af Olle Adophsson på originalsproget, f.eks. ovennævnte ”Nu är det gott att leva”: ”Nu är det gott att leva/ på en sommardag/ Här står Adam och Eva/ här står du och jag./ Du kan tro, att här var det jävligt/ att gå runt utan dej/ Du kan tro, att nu är det härligt/ för du kom hit till mej”.

Lad mig blive i det svenske ved at pege på Björn Afzelius, som p.t. er repræsenteret i Højskolesangbogen med en enkelt sang, men som jo havde og stadig har en kæmpestor fanskare i Danmark. Man kan vælge mellem en del melodiske og let sangbare sange fra Afzelius´ store bagkatalog; men i denne sammenhæng falder mit valg på klassikeren ”Juanita” fra 1975. Sangen er oversat til dansk, men skal naturligvis synges på originalsproget, hvor Afzelius´ fyndige og skarpe formuleringer kommer til deres fulde ret: ”Juanita, hon var vacker som en gryning/ När dom möttes i Madrid för längesen”. I forbindelse med omtalen af Björn Afzelius kunne det være nærliggende at pege på et andet af hans helt store hits til optagelse i Højskolesangbogen, ”Tusen bitar”; men eftersom forfatteren til denne sang er pæredansk, er det nok mere rimeligt at vælge den danske version af Anne Linnets fine sang ”Tusind stykker”. Den sang burde være selvskreven til en plads i Højskolesangbogen.

Sange på dansk og engelsk
I en af mine tidligere artikler i denne artikelserie har jeg peget på den talmæssige overrepræsentation af Kim Larsen-sange i den nye højskolesangbog; men trods Larsens 8 sange i sangbogen mangler der alligevel en række af hans mest kendte og mest folkekære hits, som med fordel kunne have fået plads i den nye version af sangbogen på bekostning af andre sange. ”Vi er dem…” og ”Østre Gasværk” er to af Larsens signatursange, som formentlig ville blive sunget særdeles ofte, hvis de var en del af Højskolesangbogen; men Kim Larsens sangkatalog er meget stort og kunne med lethed levere mange flere titler til Højskolesangbogen end de to her anførte. Uden sammenligning i øvrigt kunne Kim Larsen måske næsten blive en konkurrent til salig Grundtvig, hvad angår antallet af egnede sangtitler til optagelse i Højskolesangbogen – og til forskel fra Grundtvig har Larsen jo oven i købet selv skrevet melodien til de fleste af sine sange.

En sangskriver med et endnu større sangkatalog end Kim Larsen (og Grundtvig!?) er Bob Dylan, som p.t. er repræsenteret med en enkelt sang i Højskolesangbogen, ”Blowin´ in the wind” – måske mest for et syns skyld. Men Bob Dylan kunne efter min mening med fordel optræde mange flere gange i sangbogen, i hvert fald målt i forhold til kvaliteten af hans sange. Nogle af disse har nok en så personafhængig karakter, at de dårligt kan tænkes uafhængigt af Dylans eget sangforedrag, mens andre gør sig udmærket uden ophavsmandens hæse og nasale stemme. Som eksempler kan man nævne klassikeren ”Mr. Tambourine Man” samt ”My back pages” – sidstnævnte en af Dylans måske mest modne og tankevækkende sange overhovedet, som han skrev, da han kun var 23 år! Begge sange bygger – som en lang række af Dylans øvrige sange – på en enkel og iørefaldende melodi, som vil egne sig udmærket til fællessang.

Osv. Osv. Jeg skal ikke her gå i dybden med alle mine kandidater til Højskolesangbogen, men vil nøjes med kort at anføre et lille udvalg af dem her. Fra klassikerskuffen (samt fra Kulturkanon´en!) kunne man nævne Erik Leths ”Er du dus med himlens fugle”, Ida Froms ”To lys på et bord” og Børge og Arvid Müllers ”Glemmer du” – hvortil man kunne føje titler som ”Jeg plukker fløjlsgræs” (og andre sange med tekst af Sigfred Pedersen) samt ”Musens sang”.

Fra skuffen med danske hits inden for populærmusikken kunne man fremhæve Dodo and The Dodos´ ”Vågner i natten”, Sebastians ”Når lyset bryder frem”, Lars Lilholts ”Kald det kærlighed” og C.V. Jørgensens smukke ”Amor og den sidste pil” – for blot at nævne nogle få udmærkede og populære sange, som ville gøre sig godt i Højskolesangbogen ved siden af en stribe andre sange fra den danske populærmusiks historie.

Og lad mig endelig her til slut også huske at pege på Jesper Jensens og Benny Holsts mange glimrende sange om hverdagen for arbejderfamilierne i Danmark. Heriblandt den lille perle, ”Sang om merværdi”, som i mine øjne nærmest burde være fast pensum på de danske højskoler. Det er en sang, man bliver klog af at høre – og glad af at synge.