Genrer
Mozart: Koncerter for klaver nr. 1-4
Med Mozart i hoppeborgen
Der er en god grund til, at Mozarts Klaverkoncerter nr. 1, 2, 3 og 4 kun er indspillet få gange: De er ikke skrevet af Mozart!
Koncerterne blev lavet, da Mozart var 11 år. Han var allerede begyndt at komponere, men havde ikke den store erfaring med værker i denne målestok, så under vejledning fra sin far stykkede han koncerterne sammen af satser, skrevet af andre komponister. Især trak de på musikken af en vis Leontzi Honauer og den nordtyske Hermann Raupach, der var en udmærket komponist. Mozart havde nogle år tidligere mødt Raupach og spillet firhændigt med ham – den musikalske forbindelse mellem de to giver altså god mening. Satserne var egentlig sonater for klaver med violin ad lib., men fik tilføjet et orkester af strygere, oboer og horn, og på den måde kom der små klaverkoncerter ud af det. Et meget fint redaktionsarbejde af unge Wolfgang.
De fire koncerter varer et kvarters tid hver. Det bedste, man kan sige om musikken, er, at den er underholdende, ikke varer længere end interessen kan holde, og at den bringer os tæt på Mozarts liv som vidunderbarn. Til det hjælper de sprøde originalinstrumenter hos Ronald Brautigam og Kölner Akademie virkelig meget. I denne spinkle musik er et moderne flygel fjollet og fejlproportioneret. Det cembaloagtige hammerklaver klinger derimod i en naturlig balance med orkestersatsen og det slanke musikalske indhold.
Og heldigvis spiller Ronald Brautigam, der hermed er færdig med sin komplette Mozart-serie, ikke bare for at have krydset hele listen af. Han er en pianist med udpræget humoristisk sans, og han får de små koncerter til at stråle af leg og glæde. Musikken er ikke vanskelig at udføre, så for en voksen mand med spilleglæden i behold må det være som en tur i en hoppeborg. Hør for eksempel sidste sats af Klaverkoncert nr. 3, bygget over en sats af C.P.E. Bach. Fartbegejstringen er mindst den halve fornøjelse. Brautigam viser også, hvor godt det fungerer, når pianisten spiller continuo, altså improviseret akkordspil sammen med orkestrets tutti-passager. Mozarts noder har generalbas noteret til samme formål, men det ignoreres faktisk af de fleste pianister.
Jeg kan ikke forestille mig, at den, der har alle cd'erne i denne serie stående på hylden, vil foretrække at høre de fire første klaverkoncerter fremfor de senere og meget bedre værker. Når det er sagt, så er indspilningen her af en kaliber for sig selv, og koncerterne er programlagt i rækkefølgen 3-1-2-4, der giver den bedste musikalske oplevelse, hvis man vil bruge en time på at høre alle fire i træk.