Music for Black Pigeons - ny dokumentarfilm

Med dokumentarfilmen Music for Black Pigeons tager Jørgen Leth og Andreas Koefoed os med ind i jazzens - ja, måske musikkens - inderste væsen. Filmen har været adskillige år undervejs, med forskellige udgivelser af den danske jazzmusiker Jackob Bro som omdrejningspunkter.

"Jeg glæder mig til at høre noget jazz" lød det inden filmen begyndte fra en af de øvrige gæster i den lille biografsal. Det kom vi også til at høre, men det var mest i form af nedslag og uddrag, - ikke en komplet session, et helt album eller en hel koncert. Og det gjorde ikke noget - det var heller ikke filmens hensigt. 

Derimod kom vi filmen igennem tæt på de følelser og stemninger, der er i spil og på spil, når man spiller jazz. Noget, som jeg vil formode er gældende for alle musikere, uanset hvilken genre, de beskæftiger sig med. Jørgen Leth ville gerne helt ind til kernen i, hvad der rører sig inderst i den enkelte. Spørgsmål som for de fleste krævede en del overvejelser, og for enkelte nærmest blev for personlige, for private - i hvert fald kunne de ikke finde ord for det.

De? hvem de? Det er en blandet skare af både danske og udenlandske jazzmusikere, der gennem årene - de seneste 14-15 år - har spillet med Jacob Bro. Musikere som regnes for nogle af tidens mest betydningsfulde. Der var Palle Mikkelborg, Bill Frisell og Lee Koonitz for lige at nævne nogle få. Store navne inden for deres felt og instrumenter, men ganske "nede på jorden" i denne dokumentar. Man ser dem hilse på hinanden som både gamle venner og kolleger, man ser dem møde hinanden for første gang og man får et fint indblik i, hvordan det at lave en indspilning, et album, er en organisk proces. Der lyttes, der afprøves, der grines - men der arbejdes. Seriøst. Det er folk på arbejde, vi får et billede af her i Music for Black Pigeons". 

Lee Koonitz, der desværre døde inden filmen fik premiere, er nok den mest gennemgående person i filmen. Vi er med hjemme i hans lejlighed i New York, og sørme om vi ikke også er med ham og Jacob Bro til koncert i Grønland. Det er også Koonitz, der har leveret titlen til filmen. Han var involveret i en indspilning med Jacob Bro. Noget musik han ikke helt forstod, men alligevel syntes om... og en dag havde han hørt albummet, flankeret af en sort due... den kunne også lide det, åbenbart...

Med Music for Black Pigeons har Leth og Koefoed givet os et varmt, vedkommende indblik i musikkens og musikernes verden. Ikke bare de store glamour-fyldte stjerner og udstyrsstykker, men et håndholdt, velment interesseret dokument over, hvad det også vil sige at være musiker. Jazz eller hvad det nu måtte være. Jeg fornemmer, en oprigtig interesse for musikerne, musikken og dens væsen hos Leth og Koefoed, og det lykkes de - med stort succes - at få frem i denne film.

Bibzoom kan varmt anbefale at se Music for Black Pigeons, hvis du vil lidt bag om musikken og musikerne.