dummy

Mute Records: Fra eksperiment til hitlistemusik - Part 5

2-12-2014
Pulven

Over 35 års elektronisk innovation

Part 5: Sort fest

1986 fortsatte som et produktivt år for MUTE. Depeche Mode udgav singlerne ”Stripped” (der senere er blev taget op af tyske Rammstein), ”A Question of Lust” og “A Question of Time” samt albummet “Black Celebration” der fulgte godt med på den lidt mørke og dystre stil bandet allerede havde antydet på deres to foregående albums og fik Depeche Mode fans overalt i verden til at skifte garderoben ud med sort.

Nick Cave & The Bad Seeds udsendte i '86 hele to LP'er: “Kicking Against the Pricks” og “Your Funeral... My Trial”. Sidstnævnte blev oprindelig udsendt som en dobbelt EP men blev efterfølgende genudgivet som én samlet plade. Fælles for de to plader er at de ligesom bandets første udgivelser er produceret af Flood med det borgelige navn Mark Ellis.
Flood havde allerede før sin tilknytning til MUTE arbejdet med prominente navne som Marc Almond, Cabaret Voltaire, Ministry, New Order og Psychic TV og har siden produceret/remixet for bl.a. A-Ha, Crime & The City Solution, Curve, Depeche Mode, Erasure, Goldfrapp, PJ Harvey, The Jesus and Mary Chain, Tom Jones, Nine Inch Nails, Nitzer Ebb, Orbital, Pop Will Eat Itself, Renegade Soundwave, Smashing Pumpkins og U2.

Nitzer Ebb signer

I 1986 blev Nitzer Ebb signet på MUTE. Bandet der fra starten var tydeligt inspireret af bl.a. DAF, Joy Division, Killing Joke og Die Krupps (sidstnævnte kom de senere til at samarbejdede nærmere med) havde tidligere udgivet materiale på deres eget selskab men før de blev signet på MUTE var der næppe mange uden for England der havde hørt (om) Nitzer Ebb.
Det blev der imidlertid hurtigt rådet bod på. Med “Murderous”, Nitzer Ebbs første udspil fra MUTE, bevægede bandet sig fra at være en omend lidt mere militant kopi af deres forbilleder, til at have deres helt egne unikke og (for tiden) ekstremt brutale lyd.
“Let Your Body Learn” bandets andet singleudspil fra MUTE fasttømrede lyden og blev et mega klubhit i det meste af verden og lur mig om ikke danske Kenneth (Lundgaard) Bager lyttede en del til Nitzer Ebb inden han med Dr. Baker lavede sit klubhit “KAOS". Selv om det ikke er svært at spore Nitzer Ebbs musikalske inspirationer har de selv i lige så stor grad påvirket deres musikalske sam- og eftertid.

Andet sublabel

MUTEs andet datterselskab Rhythm King Records blev startet i 1986. Afdelingens opgave var som navnet antyder at tage sig af den spirende danse-techno scene og mange af udgivelserne herfra er derfor også af en langt mere mainstream-rettet karakter end hvad der ellers kendetegner udgivelser fra MUTE. De første udgivelser var en blanding af hip hop, house og italo disco som Taffys “I Love My Radio” og “Step By Step” men efterhånden som den elektroniske danse scene udviklede sig kom mere alternative kunstnere også til.
I 1987 blev Renegade Soundwave signet på Rhythm King (året efter rykkede de dog over på moderselskabet MUTE). Renegade Soundwaves blanding af industrial, hip hop og dub tilsat lidt punk har tydeligt inspireret både The Prodigy, Chemical Brothers, Junkie XL og Fatboy Slim og dermed har de præget hele Big Beat genren næsten 10 år før genren storhittede verden over.
House var tidens trend på klubscenerne så Rhythm King spyttede singler ud med bands som Bomb The Bass, Baby Ford, The Beatmasters og S'Express med en effekt så stor at Rhythm King Records logo blev omtrent lige så stort synonym med acid house som et smilende gult ansigt (også kaldet en smiley). Rhythm Kings Logo træder også frem på skærmen i computerspillet “Xenon 2 Megablast” fra 1989 der bruger Bomb The Bass's nummeret “Megablast”, fra LP'en “Into The Dragon” ('88), som intro musik.

Laibach signer

Det slovenske industrial band Laibach blev signet på MUTE i 1986. Året efter udgav de singlerne “Geburt Einer Nation” og den bombastiske cover-version af østrigske Opus's “Life Is Life” samt deres første LP fra MUTE der sjovt nok hedder “Opus Die”.
Laibach kan lide at provokere og forarge hvilket medførte at bandet i et par år havde forbud mod at bruge navnet Laibach og optræde offentligt i deres hjemland Jugoslavien.
På indercoveret til “Opus Die” figurerer fire økser sat sammen til et hagekors. Det, sammen med bandets brug af uniformer fra totalitære militærregimer, gjorde at bandet i interviews ofte blev spurgt om de var nazisympatisører. Hvortil de svarede at de er lige så store nazister som Hitler var kunstmaler.

Fra Blast First (MUTEs første datterselskab) bød 1987 bl.a. på Butthole Surfers “Locust Abortion Technician” og Big Blacks “Songs About Fucking” der bl.a. indeholder en cover-version af s “The Model”.

Næste afsnit i serien om MUTE Records handler bl.a. om Nitzer Ebb og Meat Beat Manifesto