Genrer


Nærmest (u)lykkelig
Lykke Li lagde lørdag nat Arena ned med et swedish act, der fik teltdugen til at blafre af sirenesang og sortsyn.
Roskilde Festival 2011: Lykke Li. ARENA Lørdag d. 2. juli.
Iført sort kappe og slør entrerede Lykke Li Roskildes næststørste scene med sange primært fra hendes seneste album ”Wounded Rhymes”. Sangerinden var yderst veloplagt, gjorde aggressivt brug af mini-trommesæt og leverede et tight set, hvor hun dedikerede publikum med de upbeat og motown-inspirerede hits som ”Rich Kids Blues” og ikke mindst mod slutningen en forrygende version af ”Get Some”, hvor sangerinde tog en megafon i brug! De hårdtslående hits blev dog kombineret med stille, smertefulde ballader som ”Sadness Is A Blessing” og til sidst ”Unrequited Love”, hvor det vist ikke kun var regndråber publikum havde i øjenkrogen.
Musikken er mere end kun for mig
Koncerten med Lykke Li var på alle måder et eksempel på at især svenske sangerinder formår at gøre livets hårde skole til mere end kun for mig og som i tilfældet med Robyn, der apropos lagde Arena ned lørdag nat i 2010, forlade lillepige-poppen og omsætte bitre erfaringer som kærestesorg og udbrændthed til fængende musik. Og Lykke Li har helt sikkert været ulykkelig og det både aggressive og smertefulde udtryk udstrålede fra den veloplagte sangerinde, men publikum var nærmest lykkelige.