Naiv og gennemført elektropop fra Marie Key

Der er ingen musikalske revolutioner på De Her Dage, men Marie Key viser med sit fjerde udspil, at hendes sarte satire og sans for hverdagsdrama stadig lever godt.

Hvis man som turist i Danmark skulle opleve at høre Marie Keys nye plade i radioen, ville man ikke umiddelbart kunne afkode dybden i budskabet fra den efterhånden veletablerede sangskriver.

Skivens andet track ”Ryg Mod Ryg” lyder som et simpelt popnummer om kærlighed, sjove fester eller noget andet udramatisk. Men teksten er anderledes alvorlig. Det er ikke så mærkeligt, for Marie Key bygger med De Her Dage fint videre på det musikunivers, hun allerede har etableret; dansable rytmer, ørehængende melodier og tekster, der tit skurrer med det lette lydbillede. Det er ensomheden, hverdagskriserne og de små, hårde personlige konflikter, der fylder.

Der er også ballader på pladen, og det er nyt at høre Marie Keys bløde vokal i den dybe del af registeret på ”Festens Bedste Gæst”. Her viser hun, at hun sagtens kan stå klart og fint uden up-tempo beats og storladne synthflader. Dem er der ellers nok af.

Som med Marie Keys tidligere plader er det ikke de store kompositoriske evner der lyser ud af pladen. Akkorderne er få og bryder sjældent med de fire mest forudsigelige skridt i kvintcirklen. På samme måde overrumpler lyrikken heller ikke ved at være avanceret. Men det smukke ved pladen er netop, at både musik og lyrik er skarp i sin naivitet og overbevisende i sin enkelhed.

Det virker som om de gode melodier kommer fuldstændig ubesværet til Marie Key, og med de universelle tekster skal der nok være mange, der synger med.