Namedropping: De virkelige og de fiktive personer i sange

Namedropping... hvad er det egentlig for en størrelse? Og er det overhovedet relevant at beskæftige sig med i musiksammenhæng? Ja, det synes jeg det er - også selvom det i andre sammenhænge har en negativ klang. F.eks. definerer Wikipedia det således: ” Name-dropping is the practice of mentioning important people or institutions within a conversation,  story,  song, online identity, or other communication. The term often connotes an attempt to impress others; it is usually regarded negatively”. Slår man op på ordet i vores hjemlige musikmagasin Gaffa, vil man se, at det også her ofte anvendes i en betydning, der måske ikke altid er venligt ment.

Men behøver det kun være brugt negativt? I hvert fald har fænomenet været anvendt som redskab eller reference i tekster i mange år inden for populærmusikken.  Vi skal se nogle eksempler, hvor der optræder kendte navne. Nogle er virkelige personer og andre er referencer til figurer fra fantasiens verden, der nok aligevel vækker genkendelse hos de fleste.

I nyere tid

Selvom namedropping er et gammelkendt fænomen støder vi også på det i nutidens hits. Noget af det allerseneste er Maroon 5, der sammen med Christina Aguilera synger om "Moves Like Jagger". En tydelig reference til sangeren Mick Jagger og hans karakteristiske bevægelser - som man da også ser i videoen til sangen.

Også mere hjemlige Aqua har benyttet sig af namedropping - i høj grad endda. Deres comeback-hit fra 2009   er et sandt overflødighedshorn, der  nok  især vækker genklang hos dem, der husker 1980'erne. Vi støder i sangen  på både Ronald Reagan og Don Johnson; Twisted Sister og Bananarama og ikke mindst Michael Jackson. I den originale version af sangen, defineres årtiet bl.a. som dengang "when Michael Jacksons skin was black". Desværre døde Jackson kort tid efter, at Aqua havde udsendt dette nummer, og af respekt for ham ændrede de  teksten i den internationale udgave af sangen, således at der i stedet blev refereret til  at "...Arnie told us "I'll be back"...

Klassikere - eller noget der ligner

I stort set alle genrer indenfor populærmusikken optræder namedrropping. I countrygenren støder man f.eks. på det indenfor den del, der kaldes "outlaw" - en mere rå og upoleret stil, der dukker op omkring 1970 med navne som Waylon Jennnings, Kris Kristofferson, Johnny Cash, Willie Nelson m.fl.

Disse herrer var private venner og refererede ofte til hinanden i deres tekster og sange. I sangender godtnok er skrevet af Chips Moman, synger Jennings bl.a. noget om at tage til Luckenbach, Texas..."with Waylon and Willie and the boys...". Sangen trækker flere steder på hvad man kan kalde den amerikanske fælles-folke-referenceramme og nævner således bl.a. "Hank Williams' pain songs" og "the Hatfields and McCoys", hvor de sidstnævnte bruges som en slags symbol i amerikansk folkloretradition på familiefejder.

Johnny Cash tyer også til namedropping - på den gode måde. I sangen  opremser Cash, ikke uden glimt i øjet, hvad der egentlig foregår både foran og bag scenen til et et sådant show, med hints til Kris Kristofferson og hans skuespillerkarriere, Waylon Jennings og David Allan Coe (en anden af outlawkunstnerne). Og sør'me om ikke også Hells Angels bliver nævnt - som dem der skal sørge for at der er fri passage for øl-bilen..Var den mon gået idag?

Og nåja - Johnny Cash bliver da også selv nævnt i sange. Hans indledning til sine koncerter - hans "brand" om man vil - bliver på fornem vis brugt af gruppen Alabama 3 i "Hello, I'm Johnny Cash".

Indenfor den "alternative rock" ser man også fænomenet brugt. I 1992 udsendte og hittede R.E.M. med sangen . Her refererer gruppen især til den amerikanske komiker, eller performer, Andy Kaufmann og hans parodi på Elvis Presley, men vi støder også på bl.a. Charles Darwin, Moses og Newton.

I en af de helt store klassikere inden for den hårde rock, r", indgår også  namedropping. Iflg. historien skulle sangen rent faktisk beskrive virkelige begivenheder, der indtraf i Montreux, da Deep Purple befandt sig der i forbindelse med en pladeindspilning. Dels benyttede bandet sig af Rolling Stones' mobile studio og der opstod brand en aften under en koncert med Frank Zappa and the Mothers of Invention.

Lidt skjult i teksten

Ikke alle sange er lige åbenlyse namedroppere. Det kræver måske et lidt mere intensivt lyttearbejde at fange Roy Orbison i Bruce Springsteens sang . Men ikke desto mindre identificerer Springsteens figur sig med "Roy Orbison singing for the lonely - hey that's me" - en reference til Orbisons "Only the Lonely".

Go'e gamle John Wayne bliver også brugt - i det mindste som rim-ord... I Queen's nævnes der en række rim i stil med "you say coke - I say caine" ... "you say John - I say Wayne" ...

Aqua nævnte den tidligere præsident Reagan i deres sang om 80'erne, og der er måske noget med præsidenter... Om ikke skjult i teksten så i betydningen... for hvem er egentlig den som Neil Diamond hittede med tilbage i 1969? Iflg. ham selv i et interview fra 2007 var det faktisk et billede af den tidligere præsident Kennedys datter, Caroline, der havde inspireret ham til netop den sang, som han så mange år senere sang for hende til hendes 50 års fødselsdag.

Også karakterer fra tv-seriernes verden finder vej ind i sangtekster. Johnny Deluxe bruger således tv-serien “Venner” og lader et  par sammenligne sig med “Rachel” og “Ross” i sangen . En sådan reference giver selvfølgelig kun mening, hvis man kender serien, men det er en af de serier, der nærmest kører i en uendelig sløjfe af genudsendelser, så mon ikke de fleste er bekendt med den?

De mere "kreative"

På den hjemlige musikscene har der gennem tiden været mange, der har leget med ord. Når det drejer sig om navne kommer man ikke uden om Shu-bi-dua. På humoristisk vis tryller de med navne på nummeret hvor f.eks. Malene Schwartz og Mogens Wieth stilles overfor hinanden og vi bliver skam også præsenteret for Rip, Rap, Rup og Stub...

Fra tegneseriens verden støder vi også på Rasmus Klump. Han fyldte 60 i 2011, men allerde i 1976 brugte Bamses Venner ham i sangen 

Navne kan - som vi har set - bruges på mange måder, og af og til bliver de smidt ind som fyldord, som gimmicks og måske også som "lyttefejl"... For nok er der nogen, der kan navnene på julemandens rensdyr, men hvad med nisserne? Hvad hedder de ud over   ? Og hvad var han egentlig for en starut, ham  ?

Keep dropping...

Nogle er nævnt, nogle er glemt, andre kunne have været med, men dette er ikke en facitliste.  Jeg har prøvet at favne bredt, vel vidende at langt fra alt kommer med. F.eks. Jerry Lee Lewis og B.B. King, der af og til nævner sig selv i sangene. Eller den danske revytradition. Eller de politiske sange. Eller decidedrede hyldestsange. Eller Eller - eller -eller.  Se det som inspiration til selv at gå på opdagelse i navnebogen og fortsæt listen.