Nattergalesangen

Midt i maj ankommer nattergalen til Danmark fra vinteropholdsstederne i Afrika. Det er sent i forhold til ynglesæsonen i maj-juni, så derfor har han-nattergalen ikke meget tid til at tiltrække en hun. Af samme grund er nattergalens sang meget gennemtrængende og kan høres langt væk, ligesom fuglen gerne udvider sangperioden ved også at synge om natten (deraf navnet).

Nattergalen indtager en central plads i digtningen, både her til lands og i udlandet, og det skyldes først og fremmest dens specielle og stærkt karakteristiske sang med både smæld, klapren og rullen iblandet kraftige, klare toner. Smuk kan man næppe kalde nattergalesangen, som snarere må betegnes som besynderlig eller ejendommelig. Alligevel har fuglens sang fået status af noget af det skønneste, man kan høre for sine ører – f.eks. i H.C Andersens eventyr ”Nattergalen” – og det er også nattergalens vidunderlige sang, der fremhæves ganske hyppigt i rocklyrikken. Selv om sangen måske reelt set er mere attraktiv som en sommerbebuder end som en egentlig skønhedsåbenbaring.

I rockteksterne optræder nattergalen ofte i sammenhæng med kærlighedserklæringer eller kærlighedsbeskrivelser, og nattergalen og dens sang er altid ladet med positive bibetydninger i sangteksterne. Det er vist ikke muligt at finde en tekst, hvor nattergalesangen forbindes med negativt ladede beskrivelser, og det er knap nok muligt at finde tekster, hvor fuglens sang beskrives realistisk: som en særpræget opvisning af mærkværdige lydeffekter og specielle strubelyde. Der synes at være enighed blandt sangforfatterne om, at nattergalesangen bare er den ypperste form for fuglesang, man kan tænke sig – nærmest som om forfatterne aldrig har hørt en solsort, en munk eller en havesanger synge. Men smag og behag er som bekendt forskellig – og usædvanlig, det er nattergalesangen under alle omstændigheder.

Nightingales
Når Leonard Cohen synger om nattergalen i sangen af samme navn på albummet ”Dear Heather” (2004), er det klart, at nattergalen og dens sang er en metafor for kærligheden. Jeg-personen i sangen slog sig i sin tid ned i nærheden af skoven for at kunne høre nattergalen synge (være sammen med den elskede); men nu lukker skoven sig om fuglen, og den synger et andet sted: ”Fare thee well my nightingale/ I lived but to be near you/ Tho´ you are singing somewhere still/ I can no longer hear you”. En sørgelig historie om tabt kærlighed, men bestemt ikke enestående i rocklyrikken.

I Dusty Springfields ”Morning please don´t come” (1969), skrevet af hendes bror Tom, skal nattergalens nattesang forsøge at forhindre morgenens komme og dermed den elskedes afrejse: ”Sing sweet nightingale/ sing me a song of a night never-ending/ sing sweet nightingale/ and I´ll try to pretend/ that tomorrow´s nowhere near”.

I Norah Jones´ ”Nightingale” (2002) synger nattergalen om en kærlighed, der var engang, og om en kvinde, der er usikker på, hvad det egentlig er, hun vil. Allerhelst vil hun nok bare undgå at tage stilling til sin situation, og det kunne hun måske gøre ved at flyve bort sammen med nattergalen? ”Nightingale sing a song/ of a love that once belonged/ Nightingale tell me your tale/ was your journey far too long?”

Hos gruppen Eagles, der nok er ophavsmænd til en af de mest kendte nattergaletekster, er der slet ingen tvivl om, at nattergalen (den elskede) er jeg-personens eneste redning, da han er ved at gå i spåner over for hverdagens problemer og krav: ”Here comes my baby/ singing like a nightingale/ coming my way/ down along that devastation trail/ Well, tell the Lord above/ she´s got a brand of love that cannot fail” (”Nightingale”, 1972). Ja, det lyder jo vældig godt, og den udkårne er helt sikkert en dejlig kvinde; men når man nu kender den aparte nattergalesang, er det svært at lade være med at tænke over, hvordan kærestens sang rent faktisk lyder. Som en række klik og tungesmæld?

Nattergale i Norden
I Danmark bliver der naturligvis også sunget om nattergale, ikke mindst i Grundtvigs ”Jeg gik mig ud en sommerdag” (1847), hvor den symbolske fugl i sangteksten kan høres ”i de dybe dale/ mellem nattergale/ og de andre fugle små, som tale”. Både Sebastian og Shu-bi-dua har parafraseret H.C. Andersens berømte eventyr i nogle sange, hvori nattergalen indgår i titlen, førstnævnte oven i købet med indtil flere sange i teater- og musikforestillingen ”Nattergalen”. Og Kim Larsen har på den posthumt udsendte cd ”Sange fra første sal” (2019) sunget Harald Herdals ”Nu dufter tjørnen”, så der næppe er et øje tørt i salen: ”Nu dufter tjørnen atter sødt/ giv mig din hånd, du kære/ Kom lad os gå endnu en gang/ og høre nattergalens sang”.
Sveriges rocklyriker par excellence, Ulf Lundell, har selvfølgelig også inddraget nattergalens sang i sit tekstunivers. I sangen ”Kyssar och smek” (1985) tænker jeg-personen tilbage på dengang, hvor han boede i et hus ved stranden: ”Det står ett hus nere vid stranden/ där vi bodde en gång/ en 70-talssommar/ fylld av näktergalssång”. Og i sangen ”En ny dag randas” (2000) er nattergalen med i morgengryet: ”Jag går hem genom natten över ängarna/ i ljuset mellan skymning och gryning/ Hela världen står stilla och näktergalen sjunger/ långt därnere hör jag havets dyning”.

Ulf Lundell er stor inden for musikområdet i Sverige; men ingen er så stor som Evert Taube, selv om vi naturligvis her ikke mere befinder os i rockuniverset, men derimod i visens verden. Alle svenskere kender Evert Taubes viser, og de fleste kan også synge med på dem. Det gælder bl.a. ”Pepita dansar” (1950), der indledes med ordene: ”Den morgon när jag föddes/ då blommade var dal/ den afton när jag döptes/ då sjöng en näktergal”. Knap så kendt er måske den lange sang om ”Fritiof i Arkadien” (1937), hvori nattergalen optræder indtil flere gange som symbol på paradisisk lykke: ”Det var en härlig dag, jag hade turen/ att höra näktergalens ljuva röst”. Og senere: ”Och näktergalen sjöng i björnbärssnåren/ och själv var jag en del av min idyll”.

Lykkelig er den, der får lov til at høre nattergalens mærkværdige og fascinerende sang – og lige nu er der gode muligheder for det her til lands, selv om antallet af nattergale i Danmark ikke mere er så stort, som det har været. God nattergaletur!