Genrer
Nicolo Paganini
Nicolo Paganini, 1782-1840, italiensk violinist, guitarist og komponist
Paganini blev født i Genova i Italien. Hans far, som var havnearbejder og supplerede sin indkomst ved at spille mandolin, lærte Paganini at spille mandolin, da drengen var fem. Et par år efter begyndte Paganini at spille violin, og hans musikalske talent blev hurtig opdaget. Faderen øjnede en mulighed for at tjene penge på sit vidunderbarn, som en ny Mozart. Som voksen fortalte Paganini, at faderen havde tvunget ham til at øve sig, og hvis han ikke øvede sig ordentligt, bankede faderen ham og han fik ingen mad.
Den unge Paganini studerede under forskellige lokale violinister. I en alder af 10-12 år spillede Paganini i forskellige havneknejper for håndører. Det var måske her, han lærte at tækkes sit publikum, en evne, han senere blev meget kendt for. Da Paganini var 12, hørte han den polske violinist Durand, som var berømt for sin brug af akkorder og venstre hånd pizzicato i sine optrædener. Paganini blev imponeret og inspireret af Durands innovation og showmanship.
I sine unge år turnerede Paganini rundt i Nord- og Midtitalien med sin fader, hvilket Paganini formentlig ikke var særlig glad for. Enten overtalte Paganini sin fader til at måtte rejse alene, eller også stak han simpelthen af fra ham.
I 1801 blev Paganini, som var 18 år på det tidspunkt, valgt som førsteviolinist i Republikken Lucca. Her så han Locatellis 24 capriccioer, der begejstrede ham, for det var en ny måde at komponere til violin på. Paganini blev meget inspireret af værket, så meget, at noget af Locatellis 7. capriccio går igen i Paganinis 1. capriccio.
Det var også i Lucca, han komponerede opus 1. - de 24 capriccioer. Ca. femten år senere, i 1820, blev de udgivet i flere forskellige lande, hvor de blev anset for at være uspillelige, da de var alt for teknisk svære.
Hør de 24 capricer med Julia Fischer
I 1810'erne efter nogle år i Lucca og Firenze begyndte Paganini at turnere omkring Parma og Genova. Efterhånden var han blevet populær i Italien, men i udlandet var han stadig ikke kendt. Hans første gennembrud kom i 1813 med en koncert på La Scala i Milano. Koncerten var en stor succes, og nu begyndte han at tiltrække sig opmærksomhed fra andre fremtrædende omend mere konservative musikere i hele Europa. Dog fortsatte han med kun at turnere i Italien.
Det var i disse år han komponerede værker som Le streghe (1813), 1. violinkoncert (1816) og I palpiti (1819)
Hilary Hahn spiller Violinkoncert nr. 1
Jochen Brusch spiller Le Streghe
Udover egne kompositioner skrev Paganini også variationer over kendte temaer, f.eks. Moses fantasie (1819), som er variationer over et tema fra Rossinis opera Moses i Ægypten.
Terebesi og Prunnbauer spiller Moses fantasie
I 1820’erne var Paganinis navn kendt over det meste af Europa pga. af de "uspillelige" capriccioer. I 1828 i Wien startede han en koncerttourné, som gik gennem de større europæiske byer i Tyskland, Polen, Bøhmen og Frankrig. Et af Paganinis absolut sværeste værker, Nel cor piú non mi sento, blev formentlig komponeret i 1820’erne. Dette variationsværk er sjældent offentlig opført, da det kræver violinteknik på ekstremt højt plan. Andre værker, som også kræver teknisk på utrolig høj plan, er Il carneval di Venezia og God save the King, begge fra 1829. God save the King er et variationsværk skrevet over den engelske kongesang.
Gridenko og Kremer spiller Variationer over "Carnevale di Venezia"
Duo Paganini spiller Cantabile for violin og guitar
Salvatore Accardo spiller Nel cor piu non mi sento
I 1833 spillede Paganini en koncert i Paris, som kom til at gå over i historien, fordi både Liszt, Chopin og Schumann var inde og høre denne troldmand på en violin. Mange blev inspireret, f.eks. bestemte Liszt, at han ville være klaverets svar på Paganini. Senere komponerede Liszt et klaverværk over Paganinis 24. capriccio.
Gennem hele sit liv var Paganinis helbred ikke for godt. Hans hyppige koncerter og ekstravagante livsstil tog hårdt på ham. Han blev diagnosticeret med syfilis så tidligt som 1822, og kuren, der indeholdt kviksølv og opium, havde alvorlige bivirkninger. Hans svingende helbred resulterede ofte i aflyste koncerter.
I 1834 stoppede Paganini sin koncertkarriere og vendte tilbage til Genova, hvor han bl.a. begyndte at offentliggøre sine kompositioner og violinmetoder. Han døde i Nice i 1840.
Paganini komponerede alle sine violinværker til sig selv, og mange af dem brugte han til sine koncerter. De fleste violinværker er sandsynligvis komponeret mellem 1800 og 1830. I denne periode komponerede han også de fleste solostykker, duosonater, trioer og kvartetter for guitar.
Paganini videreudviklede en række violinteknikker, som bliver brugt den dag i dag. Han kunne nå utrolig langt på violinen, hvilket han brugte i sine kompositioner. Dette stiller store krav til violiner, som spiller Paganinis værker.
Generelt var Paganinis kompositioner teknisk fantasifulde, og det violinidiomatiske blev kraftigt udvidet som følge af disse værker. Af hans mere særprægede værker kan nævnes Il fandango spanolo (Den spanske dans), der humoristisk imiterer forskellige husdyr. Noget mere vovet er solostykket Duetto amoroso, hvor suk og stønnen af elskere bliver spillet på violin. Heldigvis har et manuskript af Duetto overlevet til i dag, mens Il fandango spanolo kun er kendt gennem koncertplakater.
Oprindelig bragt på Bibzoom 8.3. 2013. Stadig holdbar