Noget for ingenting

For et par år siden gik jeg på pension efter et langt arbejdsliv, og selv om jeg nu ikke længere lægger 37 timer af mit liv på arbejdspladsen hver uge, fortsætter pengene minsandten med at rulle ind på min bankkonto. Det var måske ikke helt uventet, at jeg begyndte at modtage pension i stedet for arbejdsløn, da jeg holdt op med at arbejde, og der er da heller ingen grund til overdreven taknemmelighed over det fyrstelige pensionsbeløb.

Jeg har jo selv indbetalt til pensionen gennem hele mit arbejdsliv, for sådan fungerer det danske arbejdsmarked. Alligevel kan jeg i stille stunder ikke lade være med at undre mig over, at jeg nu får penge for ingenting at lave, for sådan er tingene jo normalt ikke skruet sammen i en verden, hvor mantraet plejer at lyde: ”noget for noget”. Men i mit tilfælde er princippet altså på forunderlig vis ”noget for ingenting”.

Something for nothing
Tanken om, at det skulle kunne lade sig gøre at få noget for ingenting, optræder ind imellem i rockmusikkens tekster; men det er ikke en udbredt forestilling, og som regel viser det sig da også i teksterne, at det netop ikke kan lade sig gøre at få noget for ingenting.

En af de sange, der oftest dukker op i mit hoved, når jeg tænker over, at jeg som pensionist på en måde virkeliggør den utopiske drøm om at få noget for ingenting at lave, er John Phillips´ ualmindeligt vellydende (ualmindeligt vellydende selv efter Phillips-standard) sang ”Not too cool” fra den posthumt udgivne dobbelt-cd ”Many mamas, many papas” (2010). Teksten til sangen fortæller om en person, der ligesom personerne i TV-programmet ”Luksusfælden” har levet over evne og derfor nu må betale prisen med en tilværelse, der ikke er så cool. Det centrale citat i sangen er (for mig) linjerne: ”Something for nothing, you know there´s something wrong”, og det er jo så sandt, som det er sagt. Hvis man får noget for ingenting, må der være noget galt et sted – så derfor kigger jeg mig også altid over skulderen, når jeg hæver min pensionsudbetaling, tilsyneladende tildelt helt uden forpligtelser!?

Et andet eksempel på en rocktekst, hvor temaet er muligheden for at få noget for ingenting, er Keith Richards´ ”Something for nothing” fra cd´en ”Crosseyed heart” (2015). I Richards´ tekst er situationen den enkle, at jeg-fortælleren godt kunne tænke sig at vinde den store gevinst – eller måske bare en mindre gevinst – i kort- eller terningspil. Det er bare ikke så let, som det ser ud: ”We can figure the odds/ we can pray to the gods/ Something for nothing/ You can shuffle the deck/ until you´re a wreck/ Something for nothing/ Money they don´t make anymore/ at least not around me”. Drømmen om den arbejdsfri gevinst er der ikke noget i vejen med; men sandsynligheden for, at den bliver til virkelighed, er mildest talt ikke stor. Så kan man næsten lige så godt forsøge sig med at tigge fra de fattige: ”Might as well beg from the poor/ pitiful me”, som Richards synger i sangen.

Money for nothing
Den sang, de fleste nok umiddelbart forbinder med diskussionen om at få noget for ingenting, er sikkert Dire Straits´ ”Money for nothing” fra albummet ”Brothers in arms” (1985). I denne sang gentages omkvædet ”Money for nothing, chicks for free/ that ain´t working, that´s the way you do it” i det uendelige, så man skulle tro, der var tale om en form for besværgelse – en anråbelse om at få adgang til den paradisiske drivertilværelse, hvor man uden nogen indsats kan score både penge og piger.

Det er imidlertid langt fra tilfældet. Sangteksten beskriver en samtale mellem to personer, en ekspedient og en musiker, hvor den første særdeles fordomsfuldt giver udtryk for sin mening om den andens arbejde (som han jo altså slet ikke betragter som et regulært arbejde, og som han derfor tillader sig at udtale sig om i stærkt nedladende vendinger: ”money for nothing”). Teksten fortæller altså ikke om, hvordan man kan få noget for ingenting – snarere tværtimod, eftersom sangen er en satirisk kommentar til folks tilbøjelighed til at dømme alt for hurtigt uden at vide noget om det, de udtaler sig om.

Den svenske sanger Darin har i 2005 indspillet en sang med samme titel som Dire Straits´ sang og pudsigt nok også med nogenlunde den samme pointe som denne – nemlig, at der ikke er nogen grund til at bebrejde musikeren, at han tilsyneladende tjener sine penge ved ikke at lave noget (eller i hvert fald, ved at lave noget, han godt kan lide at lave).

Darins sang er næppe særligt kendt uden for Sverige; men det er til gengæld et par sange, der ikke handler om ”money for nothing”, men derimod om det beslægtede fænomen: ”easy money”. Bruce Springsteens ”Easy money” fra hans album ”Wrecking ball” (2012) handler om et par, som tager i byen, ”looking for easy money”, og som tilsyneladende er parat til at begå røveri for at skaffe pengene. Den situation falder dog næppe ind under artikeloverskriftens ”noget for ingenting” og forekommer derfor ikke særlig relevant her.

Det gør til gengæld Rickie Lee Jones´ ”Easy money” fra sangerindens debut-LP fra 1979, ”Rickie Lee Jones”. En del af sangene på Jones´ debut-LP tager udgangspunkt i hendes egne observationer og erfaringer fra hverdagslivet i Los Angeles, og det gælder også ”Easy money”, som på underfundig vis gengiver noget af den gadevisdom, man kan samle op blandt fiflere og plattenslagere i storbyen: ”Because there ain´t no man/ who got money in his hand/ who got any of that bread/ bein´ slow in his head/ The easier it looks/ the hotter it hooks/ there ain´t no such thing as easy money”. Lige præcis den sidste linje kan man nok med god ret tillade sig at betragte som sangens overordnede morale – og vel også som den morale, de ovenfor omtalte sange i større eller mindre udstrækning udtrykker: der er ikke noget, der hedder ”easy money” – penge for ingenting. Alt har sin pris – undtagen altså mine pensionspenge, som forhåbentlig vil blive ved med at gå ind på min bankkonto uden krav om modydelser.