dummy

Nye impulser fra grænsen af den elektroniske lydsfære

11-12-2011
Niels Mark

Den britiske kunstner Muslimgauze nåede at udgive mere en 100 albums, inden han som 37-årig døde af en sjælden blodsygdom i 1999. Muslimgauze kombinerede etniske toner med elementer af støj, musique concréte, field recording og ambient resulterende i en dragende elektronisk udtryksform. Kompositionerne blev skabt med udgangspunkt i Muslimgauzes stærke engagement i mellemøsten, ikke mindst i hans kamp for palestinænsernes rettigheder.

Hør track fra Muslimgauze i afsnit #54 i serien Ultra FM, som sætter fokus på grænsesøgende musik fra den elektroniske musikscene.

Vi siger tak for i år med et afsnit der, udover Muslimgauze, byder på smagsprøver fra den spritnye compilation "Fabriksampler V4" fra det slovenske label Pharmafabrik. Derudover nyt fra labels som Ant-Zen, Hymen Records og Relaxed Machinery.