Og lad der blive heavy!

Jeg har aldrig forstået hvorfor musikere, der bruger humor (i diverse afskygninger af ironi, satire og komik) som et centralt omdrejningspunkt i deres kreative udtryk, skulle være mindre fine end "seriøse" musikere. Røde Mor er jo ganske rigtigt en fæl anakronisme taget lige ud af hjerterne på Karl Marx og Mao Zedong, men Troels Triers tekster har stadig, den dag i dag, stor poetisk værdi og er et ægte, og vigtigt, vidne på dansk 70'er arbejderkultur (tænk alene på det fantastiske udtryk "nylonvinden" om den vind, der blæser omkring forstædernes umenneskelige betonhøjhuse - hvilken sociolog ville nogen sinde kunne beskrive en tilstand så klart med bare et enkelt ord?). Dette talent tog Trier videre sammen med konen Rebecca Brüel og gjorde godt nok det hele mere folkeligt, men alligevel (og det vil jeg påstå til min død) stadigvæk troværdigt. Jeg har også altid været fascineret af 5 x Kaj (jo, sgu!) og beundrer virkelig deres talenter som rimsmede og melodisættere - jeg har aldrig kunnet forstå dem, der ikke kan se (høre!) at sange som"Sejler en morgen", "Det er altid dig jeg ser", "Lolita" osv. ikke rummer et ganske betydeligt talent for at lave mindeværdige sange - troværdige sange.

Til koncerter ses det tydeligt, at Red Warszawa (RW) primært spiller op for "midaldrende" teenagere (=dem i midten af teen-årene), og de forreste rækker er her det nærmeste, vi kommer på en ægte "mosh-pit" i Danmark. Og sandt at sige er publikumets gennemsnitsalder ikke umiddelbart overraskende, når man ser at RW's bagkatalog altid bevidst prøver at ramme bundlinjen med teksterne (hvor "stavning" er et vanskeligt fremmedord!) og så ellers spille tung heavy og traditionel 80'er thrash. Det er blevet til en stribe studieplader, liveplader og en ep, og alle er de faktisk interessante, eftersom de altid har en talentfuld og fantastisk distance via stor humor til den ellers (kunstnerisk set) stendøde 80'er heavy, som i andres regi (tænk bare på at Saxon stadigvæk turnerer!) lyder lige så meget som en anakronisme som Røde Mor.

På repertoiret har de ikke mindst knaldhårde og tighte heavysange som f.eks. "Norsk black metal" og "Aldi" fra debuten Hævi metal og hass, "Slå ihjel", "Fjæsing" og "Sindssyg af natur" fra opfølgeren Skal vi lege doktor? samt"Amok" fra den tredje Tysk hudindustri. De bliver så blandet op med mere tunge og/eller hurtige sager som f.eks. "Hurra skolen brænder" og "2 slags geddar" fra debuten, "Satanisk kommunisme" fra to'eren og "Pludselig får du et cirkelspark af folk du ikke kender"på tre'eren. Iblandt har de strøet omkring sig med en enkelt ballade ("Onnanitta" på to'eren) og en masse sketch-agtige sager, begyndende allerede med live-klassikeren "Bagermester Jensen" på debuten, over den geniale "EPO-sangen" ("Bjarne Riis har taget en sprøjte fyldt med hash") fra Tysk hudindustri. Alt sammen er det rigtig meget guf i en live-situation, hvor det hele altid (jeg har været der 5-6 gange) koges sammen i en varm trykkoger til en ret af de sjældne.

Bandet har haft skiftende besætning på bas og trommer, men knastakslen har dog siden den første demo (Skyd Sven!) fra 1987 været sangeren Lækre Jens og guitaristen Hævi Henning. Og sammen er de sandt at sige en smeltedigel af det talent, jeg skitserede i første afsnit, men som ingen rigtig kan tage seriøst. I det mindste er deres plader meget, meget morsomme og efter deres fjerde fuldspiller, Omvendt Blå Kors fra 2002, begyndte jeg selv at beundre Hævi Hennings (derfor denne anbefaling) fantastiske talent for at presse interessante melodier ud af den klaustrofobisk snærende formel, vi kalder for "heavy". De to skiftes til at levere tekster til Jens' nærmest perfekte og hårde heavy-stemme og ind imellem overtager Hævi Henning så også selv vokalen - her på skæringen "Jernedød".

Alibiet for at kalde pladen Omvendt Blå Kors (det blå kors er som bekendt afholdsforeningens logo) skulle være, at bandmedlemmerne desværre har fejlet stort som Moses Hansen-kloner og i stedet er faldet tilbage på flasken for at drikke sig mod til det eneste, de dur til: at lave en ny plade! Jeg tror dem!

Drengene har tydeligvis hørt meget af det crossover mellem heavy og punk, der var på mode i midten af 80'erne - specielt Stormtroopers Of Death (S.O.D.) og Methods Of Destruction (M.O.D.), der begge havde forsanger i Billy Milano og så ellers gerne lod deres udgivelser rumme knaldhårde og korte sange, helt ned til et par sekunder (f.eks. "Ballad of Jimmy Hendrix" på S.O.D.'s legendariske debut Speak English or die: Et enkelt riff på "omkvædet": "You're dead" er alt nok til at lave et nummer på 4 sek.!). Allerede på "Er du lidt tyk" mantra'er RW en lang række "Du for tyk! Du er for tyk! Du er for tyk!" der bringer mindelser om S.O.D.s klassiker "Pussy whipped" og det intenst repetitive omkvæd om titlen, og RW's instrumentale "March of the N.O.L." ("nol" er i øvrigt hash opløst i vand) er, naturligvis, direkte planket fra S.O.D.s nummer "March of the S.O.D.". Endelig er "Fuckin' op i r**** Jonna" (min censur!) på 25 knaldhårde sekunder (hele teksten: "Martin mødte Jonna / Han skulle have sagt goddag / Men Martin han var bitter / Og her er hvad han sagde: // Fuckin' op i r**** Jonna/ Det er der det er bedst / Fuckin' op i r**** Jonna / Op i r**** på en hest"!) ren crossover fra dengang heavy'en stadig stod med alle kort i hånden og havde alle døre åbne.

Ellers er ironien om heavy som død genre, og gerne helt tilbage til dengang i 80'erne, stadig i top. Åbningen "2000 tyskere" har linjer som f.eks. "2000 tyskere stod på Roskildevej / stod og hørte Slayer og råbte "Do you wanna die?", eller titlen "Jeg headbanger stadig" siger vel også alt i sig selv, men her er nu alligevel et lille uddrag af teksten: "Jeg er kæmpefan af Iron Maiden, jeg er med til hver koncert / Jeg fik folk i hovedet og brækkede nakken så headbanging blev rimeligt svært / Lægen lagde min nakke i gips, nu er det svært at gå med slips / Men jeg er stadig på toppen, nu banger jeg med hele kroppen"!

Aktuelle temaer tages også op: "Die Brügge" (ja, sådan staver de faktisk!) om ½-marathonet på Øresundsbroen, hvor en bilist går amok og bedriver selvtægt på vejbanen på broen, der nu er "besat" af løbere, og undervejs får op til flere bedstemødre monteret som kølerfigur! Endelig er der "Er du lidt tyk" ("Min mor har altid sagt mig, at man bliver hvad man spiser / Så vil du være flad så slug et par fliser / Og vil du være stor og tyk, så tag og slug en hval / Og vil du være menneskelig, så bliv kannibal"), hvor det foreslås, at budgettet for Folkekirkens Nødhjælp bør gå til at dække danske teenagepigers store lidelser i disse slanketider - med at have råd til holde sig fede!

Der har før i produktionen været svage ansatser til "børnesange", og denne gang lykkes det endelig at tage skridtet fuldt ud. Næsten da, for "Motorvej" bæres nok igennem af melodien til "Se den lille kattekilling", men har så ellers et helt andet budskab: "Se den lille kattekilling nej hvor er den død / Den har fine flade potter og en pels så rød / Se den lille kattekilling flere meter lang /Se den lille kattekilling nok for sidste gang"! Intet under at RW's tour rundt i landet for at lufte pladen hed "Motorvejsmassakren - 13 shows der rystede verden"!

Pladens undertitel er "Greatest hits 1986-2002, vol. 4", for ligesom på de foregående får vi et nummer fra bandets tre legendariske demo'er, nemlig 70'er punkpastichen "Red Warszawa" fra Skyd Sven!. Man kan kun håbe, at bandet får hul igennem til andet og mere end det lukkede kult-miljø, som indtil nu har været hele deres købekreds - og at de stadig har lyst til denne fantastiske måde at føre dialog med os musikelskere, der virkelig forstår at værdsætte talent - også når taktstokken svinges truende til effektiv 80'er heavy over din humor!