dummy

Og vinderen er...

20-12-2012
Anne Holst

Karl Nielsen fra Svogerslev ved Roskilde blev den heldige vinder af Bibzooms efterårskonkurrence.

Præmien, en pc af mærket Toshiba Satellite, blev overrakt af Mogens Vestergaard og Ingrid Andersen fra Roskilde Bibliotekerne og Kirsten Christensen fra Bibzoom Support ved en lille ceremoni på Roskilde Bibliotek torsdag eftermiddag.

For Karl var det var en rigtig glædelig overraskelse at vinde.

Jeg har aldrig før vundet noget i den størrelsesorden. Jeg er storforbruger af bøger, musik og computere og har den største respekt for vore biblioteker, og alt det de gør for både danskere og udlændinge. Selv spiller jeg lidt klaver og elsker at synge, derfor er det godt at kunne gå ind på nettet og Bibzoom, hvis man søger noget specielt, man har hørt og gerne vil høre igen. Jeg har en større samling af musik hjemme, samt en stor bogsamling, som jeg har meget glæde af.

Karl er skribent og fotograf og vil bruge pc’en til billedredigering og til sit arbejde med at skrive bøger, han har allerede forfattet to.

Bibzoom ønsker Karl et stort tillykke, glædelig jul, og god fornøjelse med præmien.

Følg med på Bibzooms facebook side, hvor der i 2013 vil være flere konkurrencer.