Oh Land på SPOT Festival 2011

Musikhuset Aarhus, Store Sal, den 27. maj 2011

Foto: Line Elmelund

Som ved et trylleslag blev en forventningsfuld og småsnakkende Store Sal pludseligt stille. En kvindelig kvartet bestående af tre violinister og en cellist gik på scenen og slog med ét en tone an. Tonen var indledningen på hende single fra sidste år, ”Perfection”. Et sangvalg, der senere skulle vise sig at være yderst velvalgt som åbningsnummer, idet titlen opsummerer hele koncerten. For Oh Land og hendes band var ikke bare på toppen til aften. De var noget nær perfeke.

Efter den - i forhold til studieversionen - tunge version af ”Perfection” bankede Hans Hvidberg med skarpt markerede trommeslag ”Son of A Gun” igang. Han styrede i øvrigt sine trommer med en overbevisende profesisonalisme og et super tight sammenspil med sin medsammensvorne Thor, der leverede de dubstepagtige, og lidt dystre, synths. Tangenttrommeslager kaldte Øland ham; en titel, der ikke er uden berettigelse.

Übercool poppræstation

Hovedpersonen selv tumlede rundt i en drømmeagtig tilstand under det meste af koncerten. Faktisk så drømmeagtig, at hun på et tidspunkt væltede ind i keyboardet. Men selv den slags fumlerier præsterer hun med en helt særlig elegance, den tidligere balletdanserinde. I dagens anledning iklædt en transparent kjole med påklistrede plæser og et par Dr. Martens-støvler. Nå ja, og så en hovedbeklædning, der nok bedst kan beskrives som en indianerhøvdingfjerpragt. Udover hendes meget charmerende, lidt skæve facon kommer man ikke uden om hendes klagende, men alligevel skrøbelige lillepigestemme. Akkompagneret af strygerne og det übercool tomandsband stod stemmen endnu stærkere end på pladen. Og med den karakterisske stemme formår hun at få de catchy popmelodier til at blive hængende, længe efter man har lagt dem fra sig.

Koncertens absolutte højdepunkt indtraf umiddelbart efter, at hun havde smidt fjerpragten. ”Audition Day” fra debutalbummet ”Fauna” blev leveret i en fandenivoldsk version, hvor der blev skruet ekstra meget op for dub-virkemidlerne. Strygerne styrkede det i forvejen store lydbillede, og det aarhusianske publikum syntes at have sultet efter musik fra den første plade. I et kollektivt brøl fra hende og de 1500 tilskuere blev budskabet slået fast. ”So judge me, before I make a stand// Milk me, affection is in great demand.” Hendes hengivenhed er i høj kurs – også i Aarhus.

Synergieffekt

På det næstsidste nummer, P3- (og verdens-)hittet ”White Nights”, havde bandet virkelig spillet sig varmt. Oh Lands spilleglæde og benovelse over at være tilbage i Danmark var ikke til at tage fejl af. Og den smittede af på publikum. Mod nummerets afslutning hoppede Øland ligefrem ned fra scenen og lavede ”en omvendt Jenny Wilson”, da hun løb rundt og krammede tilfældige publikummer på første række. Hun nåede dog tilbage på scenen for at spille afslutningsnummeret, og nu da de vi alligevel alle sammen havde rejst os, bad hun os om at blive stående. Med ”We Turn It Up” og en tryllestavslignende trommestik i hånden satte hun en tyk streg under sin plads på den internationale pophimmel.

Således efterlod hun et forelsket publikum med en følelse af, at vi i aften havde overværet noget, der næsten var perfekt. Men perfektionen skyldtes ikke kun hendes og det veloplagte bands præstation, men i lige så høj grad publikums. En nærmest ekstatisk stemning, og en synergieffekt fra både Oh Lands og publikums tilfredshed, fik det til at virke som om, at en verdensstjerne var vendt hjem. Og det var det jo egentlig også lidt.

Trackliste:

1. Perfection
2. Son of a Gun
3. Voodoo
4. Wolf and I
5. Rainbow
6. Audition Day
7. Helicopter
8. Human
9. White Nights
10. We Turn It Up