Genrer
Onsdag på Roskilde Festival
2-07-2015
Niels Mark
Vejrguderne smiler over Roskilde Festival og det kan med al tydelighed mærkes på åbningsdagen for hovedscenerne på festivalen. Stemningen på Dyrskuepladsen er høj med glade mennesker der soler sig på græsset og med et væld af koncerter på programmet.
The Minds Of 99 åbner ballet på Orange Scene med en imponerende koncert, der viser et band der trods sin unge alder formår at nå langt udover den gamle Dyrskueplads. Svenske Bob Hund skyder festen i gang på Avalon-scenen med en karimatisk forsanger der med en imponerende og selvsikker performance hiver et sikkert stik hjem foran en jublende skare af publikum. Det som gør Roskilde Festival så interessant er den musikalske spændvidde i koncertprogrammet. Man kan gå direkte fra Bob Hunds fandenivoldske rockshow over til mere eksotiske stilarter med Noura Mint Seymali fra Mauretanien der både med det musikalske udtryk og farvestrålende tøjstil med al tydelighed viser at bandet hører til det afrikanske kontinent. Stilarten er dragende psykedelisk ørkenblues. Koncerten finder på Gloria-scenen der adskiller sig fra de øvrige scener ved at ligge i en gammel staklade med et hyggeligt loungeagtigt barområde som stemningsfuld indgangsparti til selve koncertområdet. Fra Noura Mint Seymalis intense ørkunblues går turen direkte over i en helt anden boldgade. Edinburgh-kvartetten Young Fathers har vundet stor opmærksomhed med deres særegne kobling af hip hop og elektronisk musik - der veksler mellem iørefaldende sang og mere pågående - til tider støjbaseret - lydunivers yderligere intensiveret af to sorte og en hvid rapper der skaber en hård og bombastisk kontrast til de bløde momenter. Stemningen intensiveres yderligere af imponerende stammedans fra de sorte medlemmer i band'et. Imponerende show. Ligeså mindeværdig - men markant anderledes lydunivers - leveres af det norske band Electric Eye. Et firemand stort band der opererer i et dronerock-baseret lydunivers der lydmæssigt trækker linierne tilbage til stemning i det tidligere Pink Floyd med psykedeliske udtryk der momentvis forstærkes af en synkroniseret af dobbeltvokaler. Til lejligheden er Gloria-stakladen badet i abstrakte visuelle projektioner der styrker atmosfæren i koncerten. Prikken over i'et på en stærkt vellykket onsdag i Roskilde er at koncerterne aldrig over er overfyldte, så selvom man cruiser fra den ene koncert til den næste er der ikke problemer med at komme tæt på scenen.
The Minds Of 99 åbner ballet på Orange Scene med en imponerende koncert, der viser et band der trods sin unge alder formår at nå langt udover den gamle Dyrskueplads. Svenske Bob Hund skyder festen i gang på Avalon-scenen med en karimatisk forsanger der med en imponerende og selvsikker performance hiver et sikkert stik hjem foran en jublende skare af publikum. Det som gør Roskilde Festival så interessant er den musikalske spændvidde i koncertprogrammet. Man kan gå direkte fra Bob Hunds fandenivoldske rockshow over til mere eksotiske stilarter med Noura Mint Seymali fra Mauretanien der både med det musikalske udtryk og farvestrålende tøjstil med al tydelighed viser at bandet hører til det afrikanske kontinent. Stilarten er dragende psykedelisk ørkenblues. Koncerten finder på Gloria-scenen der adskiller sig fra de øvrige scener ved at ligge i en gammel staklade med et hyggeligt loungeagtigt barområde som stemningsfuld indgangsparti til selve koncertområdet. Fra Noura Mint Seymalis intense ørkunblues går turen direkte over i en helt anden boldgade. Edinburgh-kvartetten Young Fathers har vundet stor opmærksomhed med deres særegne kobling af hip hop og elektronisk musik - der veksler mellem iørefaldende sang og mere pågående - til tider støjbaseret - lydunivers yderligere intensiveret af to sorte og en hvid rapper der skaber en hård og bombastisk kontrast til de bløde momenter. Stemningen intensiveres yderligere af imponerende stammedans fra de sorte medlemmer i band'et. Imponerende show. Ligeså mindeværdig - men markant anderledes lydunivers - leveres af det norske band Electric Eye. Et firemand stort band der opererer i et dronerock-baseret lydunivers der lydmæssigt trækker linierne tilbage til stemning i det tidligere Pink Floyd med psykedeliske udtryk der momentvis forstærkes af en synkroniseret af dobbeltvokaler. Til lejligheden er Gloria-stakladen badet i abstrakte visuelle projektioner der styrker atmosfæren i koncerten. Prikken over i'et på en stærkt vellykket onsdag i Roskilde er at koncerterne aldrig over er overfyldte, så selvom man cruiser fra den ene koncert til den næste er der ikke problemer med at komme tæt på scenen.