dummy

Onsdag på Roskilde Festival

4-07-2019
Niels Mark

Onsdag på Roskilde Festival
Der var et væld af interessante i oplevelser i vente denne onsdag aften i Roskilde. En koncert-cruise igennem onsdag bevidnede den imponerende musikalske variation der gør Roskilde Festivalen til noget ganske særligt. 

TEARS FOR FEARS (UK)
Første stop på denne onsdag var forbi Arena-scenen hvor den britiske synthpop-gruppe Tears For Fears åbnede festivalens anden største scene. Og duoen viste heldigvis god energi igennem koncerten. 
De legendariske britter åbnede koncerten med klassikeren “Everybody Wants To Rule The World” i deres 14 numre lange sæt. 

Efter at have spillet nogle numre fra ”Songs from a chair” vendte gruppen tilbage til den mørkere tid med bl.a. det stemningsfulde nummer ”Pale shelter”. I løbet af koncerten kom der flere af de stærke numre fra deres debut, heriblandt ”Mad world” og den smukke ballade ”Memories fade”, der samtidig viste at den stærke vokal fra Tears For Fears er intakt her næsten tre årtier efter bandets storhedstid. Ligeså langt tid siden var det at bandet havde gæstet Danmark sidst, og stemningen blandt publikum viste at gensynsglæden var stor. Og selvom det var generationen der er opvokset med Tears For Fears storhedstid i 80’erne der dominerede publikumsskaren var det tydeligt at se at mange af de yngre generationer med ét blev kastet tilbage til fortidens vingesus og lod sig rive med at den britiske duos elektroniske lydunivers. 

18:30 ULVER (NO)
Fra den fængende synthpop fra Tears For Fears gik turen til Pavilio-scenen som blev åbnet af det legendariske norske metal-band Ulver. 

Imens det norske band Ulver gjorde klar til deres koncert på Pavilion-scenen, var det ikke så overraskende en horde af metalhoveder der havde taget plads for at tage imod de legendariske nordmænd. Da Ulver blev dannet i midt-90’erne var det black metal af den hårdere slags der var på menuen med udgivelserne ”Bergtatt” og ”Nattens madrigal”, men det som har karakteriseret nordmændene var det en store variation i musikalske udtryk. Koncerten på Pavilion-scenen startede i et synth-præget lydunivers med mørke shoegaze-agtige guitardroner, uden elementer af black metal. Gruppen leverede et intenst sæt med masser af variation i udtrykkene, der naturligt afspejler variationerne i gruppesn udgivelser. 

19:00 JPEGMAFIA (US)
Fra de mørke norske eksperimenter fra Ulver gik turen videre til Apollo-scenen der bød på en omgang eksperimenterende hip-hop fra JPEGMAFIA. Den amerikanske rapper fra Baltimore er kendt for sine eksperimenterende hip-hop og ganske som forventet leverede den hyperenergiske kunstner kaotisk livekoncert af dimensioner. Iført rygsæk og træningsjakke kom JPEGMAFIA slentrende ind på scenen med et kvarters forsinkelse i en meget afslappende og alt andet beklagende attitude. Han smed tasken og træningsjakken inden i bar overkrop tryllebandt publikum med sin hæsblæsende energi. I et af de første numre kastede JPEGMAFIA ud blandt publikum og skabte en euforisk og meget intens stemning. 

20:30 SKEPTA (UK)
Fra JPEGMAFIA gik turen tilbage til Arena, som havde fået rapperen og Grimekongen fra London Skepta på scenen. Telte var stuvende fuldt og stemningen var yderst intens med imponerende visuals og en meget veloplagt Skepta der fangede publikum totalt. Energien kogte både på scenen og ude blandt publikum som var meget veloplagt. Slutnummeret ’Shutdown’ skabte så stor en eksplosion, at moshpits ikke længere kun foregik foran scenen, men også opstod uden for teltet.

23:30 POWER TRIP (US)
Dagens sidste koncert foregik på Avalon-scenen, som fik besøg af det unge thrash-band Powertrip fra den nye skole som med et intens koncert viste hvordan man puster nyt liv i en af metallens store institutioner. Det fem mand store band leverede en hyperenergisk metalfest, der bankede den sidste energi ud af det frådende publikum inden Avalon-scenen lukkede ned og gjorde klar til en ny og intens festivaldag – torsdag.

Roskilde Festival 2019