Genrer


Otto Mortensen, komponist
Lige nu kan vi synge : ”Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig …” Sommeren er her måske kun for en kort stund, men så kan vi se frem til sensommeren og ”Septembers himmel er så blå” .
De to sange kender vi alle, og vi holder af dem. Begge sange er komponeret af Otto Mortensen, pianist, lærer og en af det 20. århundredes fineste vokalkomponister.
Otto Mortensen blev født 1907 i København. Som 4-årig flyttede han med familien til Ålborg. Her lærte han at spille klaver af sin mor, dervar klaverpædagog. Siden tog han også violinen op, og studerede kortvarigt teori hos sanglærer og organist Jacob Ernst. Han spillede i et salonorkester under KFUM og senere i gymnasietiden i et stort amatørorkester.
I 1925 blev han student og flyttede til København,hvor han søgte ind på universitetet for at studere musik. Samme efterår søgte han optagelse på DetKongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede fra januar1926 til 1930. Hans hovedfag var klaver, som han blev undervist i af Chr. Christiansen. Men han studerede også orgel hosRung-Keller, teori hos Knud Jeppesen og desuden musikhistorie.
Otto Mortensen tog afgangseksamen både som organist og pianist i 1929 og havde debutkoncert i 1930. Derpå drog han som mange andre unge komponister til Berlin for at studere, han var særligt interesseret i de tyske folkemusikskoler. I 1939 lokkede Paris og studier hos Milhaud og Desormière.
Fra 1937-56 var han repetitør på Det KongeligeTeater og fra tid til anden var han gæstedirigent hos DR og i Tivoli. Otto Mortensen underviste ved konservatoriet i København fra 1942 -66. I 1956 tog han eksamen fra Københavns Universitet og underviste siden fra 1966-74 på Universitetet i Århus.
Skønt de fleste nok mest kender Otto Mortensen for alle de dejlige sange, han komponerede, har han også efterladt en lille udsøgt produktion af kammermusikværker. Herudover har han komponeret orkesterværker og vokalværker.
Alle danskere kender de to ovennævnte sange, der iøvrigt også er oversat og findes i Songs from Denmark. Men danskerne kender også sange som "Kringsatt av fiender", "Hun er sød hun er blød hun er smal om sit liv …", "Den grønne søde vår" m.fl. Mindre kendt er måske Morten Nielsens digt fra 1944 "Det mørkner i vort år" sat i musik af Otto Mortensen i 1972.
Otto Mortensen skrev også teoretiske værker og bøger til undervisningsbrug. Han var aktiv som komponist frem til 1980’erne. I 1986 døde han.
Har man lyst til at få et dybere kendskab til Otto Mortensen og få et indblik i kulturen og debatten i samtiden, kan man læse Michael Fjeldsøe: Otto Mortensen – De tidlige år i Musik og forskning nr 27, 2002.
Lån vokalmusik af Otto Mortensen på cd
Lån indspilninger af kammermusikværker af Mortensen
Lån noder med Otto Mortensens værker
Kilder: Fjeldsøe, Grove Music, Edition WilhelmHansen