Genrer
Peer Gynt - derfor skal du høre den
Derfor skal du høre den
Musikken til skuespillet Peer Gynt er helt forståeligt noget af den mest populære orkestermusik i verden. Kloden rundt må lyttere lægge hvad de har i hænderne, når ”Morgenstemning" fra Peer Gynt klinger. Klassisk musik fås ikke mere kildrende smukt - eller mere smittende end når troldene går amok ”I Dovregubbens hal”.
Satirisk teater
På papiret lignede det ellers ikke en folkelig succes. Udgangspunktet var et vildtvoksen teaterstykke af Henrik Ibsen, Nordens største dramatiker, som dengang i anden halvdel af 1800-tallet var bannerfører for det moderne. Ikke mindst i skuespillet ”Et dukkehjem”, hvor han lader en ung, selvbevidst kvinde forlade sin ægtemand.
Stykket om Peer Gynt fra 1867 gør nar af Norges provinsielle selvovervurdering. Det handler om en ung fyr fra landet, der svigter sine omgivelser i jagten på egoistiske drømme. Han er en rastløs kamæleon-type, der rejser verden rundt uden at indse, at hans problemer er selvskabte. Som fantast spilder han sit liv, men vinder i sidste ende en dyrt betalt selvindsigt.
To store nordmænd
Ibsen havde tænkt stykket som et læsedrama, fordi teksten var urealistisk lang til scenebrug. Men senere kom han på andre tanker. Og som det var kotyme dengang, ville han også have orkestermusik med i sin teaterforestilling. Ibsen bad sin unge landsmand Grieg om at skrive musikken, selv om det var et mærkeligt valg: Ibsen ville væk fra den norske provinsialisme, hvor imod Grieg var ved at skabe sig et gennembrud ved netop at lade norskheden smitte af på den klassiske musik.
Chokerende fantasifuld
I alt skrev Grieg 26 satser og sange til teaterstykket. Det blev en sensation ved premieren i 1876. Musikken var simpelthen chokerende original og fantasifuld. Fordi det var et bestillingsarbejde, gjorde Grieg sig ellers ikke så høje tanker om sin musik. Men musikken til Peer Gynt er simpelthen i en klasse for sig, når man sammenligner med anden nordisk musik fra den tid. Selv om Grieg var klassisk skolet i Tyskland, havde han en enestående evne til at skabe musik af fuldstændig uakademisk art.
Norge på godt og ondt
Peer Gynt-musikken klinger vidunderlig spontant, men var tungt arbejde for Grieg. Tekstens mange ord og Ibsens konstante indblanding var en klods om benet.
”Det er et forferdelig umedgjørlig emne, enkelte steder fraregnet, som f.eks. der hvor Solveig synger. Og så har jeg gjort noe til Dovregubbens hall, som jeg bokstavelig ikke kan tåle at høre på, således klinger det av kukaker [kokager], av norsknorskhet og segselvnokhet!", skrev han til en ven.
Den eksplosive troldedans er altså en tyk ironi over nordmændenes provinsialisme. Når Solveig synger sin længselsfulde sang, kommer Grieg derimod med en gribende hyldest til sit undervurderede folk og deres musik, som han elskede at høre sunget af sæterjenter og spillemænd.
Vidste du at..?
Den helt store succes fik Peer Gynt, da Grieg arrangerede musikken til to orkestersuiter. Det er i den form, man bedst kender musikken. Suiterne fungerer strålende som selvstændige værker på cd og i koncertsalen.
Suite nr. 1 blev udgivet i 1888 og indeholder bl.a. ”Morgenstemning” og ”I Dovregubbens hal”. Allerede få år senere blev musikken opført så langt væk som i Nordafrika og Australien! I 1893 udkom den mere sjældent hørte Suite nr. 2 med fire yderligere uddrag fra forestillingen.
De to Peer Gynt-suiter er i dag så godt som synonyme med Griegs værk, selv om de kun udgør halvdelen af den musik, han skrev til teaterstykket. I suiterne mangler der en hel del sjove ting, f.eks. koret af ophidsede troldebørn, der er med i den fulde af version af ”I Dovregubbens hal”. Man går også glip af solosangene og af indslagene med den norske folkeviolin, hardangerfelen.
Desuden giver satsrækkefølgen i Suite nr. 1 et forkert indtryk af stykkets handling: Den berømte indledningssats ”Morgenstemning” er ikke et stykke norsk fjeldidyl, men beskriver en solopgang i Marokko! Så hvis du kender Peer Gynt-suiterne godt, er der overraskelser at finde på en cd med den komplette scenemusik.
Hurtige facts
- Edvard Grieg (1843-1907), norsk komponist
- ”Peer Gynt” er musik til et skuespil af Henrik Ibsen
- Grieg lavede senere to suiter ud af teatermusikken
- Kendte satser er ”Morgenstemning” og ”I Dovregubbens hal”