Peter LeMarc fylder 65 år

Mandag den 23. oktober opnår den svenske sanger, sangskriver og musiker Peter LeMarc den alder, der før i tiden blev kaldt pensionsalderen, nemlig 65 år. Siden er tidspunktet for at kunne gå på pension blevet hævet adskillige gange (i hvert fald i Danmark) – men det kommer ikke til at betyde noget for LeMarc, som allerede i 2014 holdt sin sidste livekoncert og i øvrigt har ført et helt tilbagetrukket liv i forhold til musikken de seneste år.

Ellers ser man jo ofte rockmusikere blive ved med at spille musik til langt op i firserne, eller til de ikke kan mere. Det sidste er desværre tilfældet for LeMarc. I 2009 blev han ramt af kræft, og som om det ikke var nok, blev hans kone Monika kort efter udsat for det samme. Det var starten på nogle hårde år for hr. og fru LeMarc, og selv om de begge – indtil nu – overlevede sygdommen, kom den til at sætte sit kraftige præg på Peter LeMarcs musikalske udfoldelser. Efter afskedskoncerten i 2014 udsendte Peter LeMarc cd´en ”Den tunna tråden”, hvis tekster er stærkt prægede af hans og hustruens kræftsygdomme.

Selv siger LeMarc dog om sangene på cd´en, at de ikke direkte handler om kræft og sygdom, men om krisesituationer i livet generelt, og at de afspejler livets skrøbelighed og de erkendelser, det fører med sig at bevæge sig i tilværelsens yderområder. Flere af teksterne på ”Den tunna tråden”, ikke mindst titelsangen, bærer dog tydeligt vidnesbyrd om sangskriverens oplevelser med den forfærdelige kræftsygdom: ”Och när som helst kan hela himlen falla ner/ så vad gör vi med vår ängslan?/ Nu när vi vet och har förstått/ hur våra liv hänger så skört/ i den tuna, tunna, tunna tråden”.

Sange til eget brug
Peter Lenmark Fransson blev født og voksede op i byen Trollhättan, som også ofte dukker op i hans sangtekster. Som teenager spillede han i flere forskellige lokale grupper, og da han i slutningen af 1970´erne flyttede til Göteborg, begyndte han at spille med bandet Box 81 – nu under navnet Peter LeMarc. I 1982 indledte LeMarc sin pladekarriere med albummet ”Buick”, men hverken denne eller de tre følgende udgivelser blev nogen succes. Først med LP´en ”Peter LeMarc” fra 1987 tog karrieren for alvor fart. LeMarc vandt en Grammis for pladen, og siden har hans udgivelser stort set alle solgt guld eller mere i Sverige, ligesom sangeren har vundet et utal af priser.

I starten af sin karriere skaffede LeMarc sig et navn som liveartist, og denne status blev udbygget af hans deltagelse i gruppen Eldkvarns turné ”Circus Broadway” i 1988. I 1993 indledte han en koncertturné, som fik topkarakter af kritikerne, og som efterfølgende kunne opleves på pladen ”Buono sera! Peter LeMarc livslevande” (1993). Herefter holdt LeMarc en koncertpause på mere end 14 år; men da billetterne til en ny stor turné blev sat til salg i august 2007, blev de udsolgt på 6 minutter. Peter LeMarc kunne stadig samle mange fans til sine koncerter, og for dem, der ikke nåede at få billetter, udsendte sangeren i 2008 dobbelt-cd´en ”LeMarc Live!”. I 2014 var det som nævnt helt slut med koncertlivet, men endnu ikke med udgivelserne og heller ikke med udmærkelserne. I 2014 modtog LeMarc således Evert Taube-prisen for sine sange, som ifølge begrundelsen for pristildelingen ”både tager fat på de store eksistentielle spørgsmål, og som samtidig kan høres som tidsdokumenter”.

Det med de store eksistentielle spørgsmål kan jeg godt skrive under på. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg selv blev væltet omkuld, da jeg første gang hørte en af LeMarcs sange fra den senere del af produktionen, ”Detta blir min död” (2003). Sangen startede med ordene: ”Det snöade på min begravning”, hvilket straks fik mig til at studse og tænke: ”Hov, hvad er det her for noget?” Og mindre interessant blev det ikke, da sangen til akkompagnement af et begravelsesorgel nåede til omkvædet: ”Som om jorden hade öppnat sig och svalt mig/ utan att jag ens fått ta adjö/ När den åttande klockan ljöd ifrån kapellet/ tänkte jag: Detta bliver min död”. Jamen, hvad er det her for en historie; hvordan kan én, der er død, synge om sin egen begravelse? Jeg skal ikke røbe sammenhængen og forklaringen på de mærkelige ord her; men jeg vil blot gøre opmærksom på, at LeMarcs sangtekst er et vældig godt eksempel på den fortælleteknik, man kalder ”in medias res”. Slå benene væk under lytteren/læseren med det samme; så er hans/hendes opmærksomhed fanget, og derefter kræver det ikke så meget at fastholde ham/hende i kunstnerens fiktive fortælleunivers. Godt begyndt er halvt fuldendt.

Sange til andre
Peter LeMarc har modtaget mange roser og mange æresbevisninger for de sange, han har skrevet til sig selv til brug for de løbende udgivelser. Men faktisk er sangeren og sangskriveren næsten lige så kendt for de sange, han i tidens løb har skrevet til andre sangere, bl.a. i perioden 1998-2002, hvor han ikke selv udsendte nye plader. Kreativiteten var der imidlertid ikke noget i vejen med i disse år, og det nød kunstnere som Anna-Lotta Larsson, Totta Näslund, Christina Lindberg, Monia, Samuel Fröler, Sven-Ingvars, Lisa Nilsson osv. osv. godt af i form af nye Peter LeMarc-sange, der altid formåede at hævde sig blandt de øvrige bidrag på de respektive optrædendes plader. En Peter LeMarc-sang på et album er (næsten) altid garanti for et højt kvalitetsniveau på udgivelsen.

I 2003 udsendte LeMarc sin første nye plade i en årrække; men de gode melodier kom ikke helt så let som tidligere. Derfor kiggede sangeren på et tidspunkt i 2004 på en officiel oversigt over hans egne sangtitler, og der var mange flere, end han kunne huske. Da han printede listen ud, var der mere end 260 titler på den, og da han tog et nærmere kig på sangtitlerne, fik han ideen til en ny covers-cd, hvor han udelukkende synger covernumre; men vel at mærke covers af sange, han selv har skrevet - til andre eller til sig selv tidligere i karrieren.

Ideen blev gjort til virkelighed, og i 2005 udkom albummet ”Sjutton sånger. LeMarc sjunger LeMarc”. Her får lytteren et godt indtryk af bredden og variationen i Peter LeMarcs sangkatalog i perioden 1986-2004, som er de år, de udvalgte sange dækker. De 17 sange på pladen danner – med sangerens egne ord – en helhed og giver et godt billede af hans stil og udtryk. En lang række af LeMarcs største hits er imidlertid ikke at finde på covers-albummet, så hvis man for alvor vil forstå, hvorfor han var og er så stort et navn i Sverige, må man søge andre steder i produktionen efter numre som ”Little Willie John”, ”Så gott att må gott igen”, ”Det finns inga mirakel”, ”Sången dom spelar”, ”Du och jag mot världen”, osv. osv. Der er nok at gå i gang med!

Tillykke til Peter LeMarc på den halvrunde fødselsdag. Og fortsat god bedring til ham og fruen.