dummy

Pharrell tændte op under orange

2-07-2015
Anton Blinkenberg Zeuthen
Anmeldelse

Pharrell tændte op under orange

Det var et veloplagt publikum der Onsdag aften tog imod Pharrell Williams på Orange Scene. Den amerikanske superstjerne sparkede koncerten i gang med fængslende R’n’B fra hans 2014 album ’G I R L’. Numre som ’Hunter’ og ’It Girl’, blev vel modtaget af publikum, og fungerede som en rigtig god indledning til Pharrell’s enorme repertoire!
  Herefter tog sætlisten en mere nostalgisk drejning, da der blev fyret op fra gamle hits fra hans tid i N.E.R.D, samt nyere megahits som ’Drop It Like It’s Hot’. Denne musikalske rejse var velpoleret og blev taget godt imod blandt publikum, hvor unge så vel som gamle dansede og festede.
Set fra et musikalsk synspunkt rungede den brede sætliste dog lidt hult, da manglen på gæstestjerner understregede at Pharrell i høj grad har været medvirkende, og ikke hovedvokal på mange af sine største hits. 
Med undtagelse af den overambitiøse sætliste, var der dog ikke en finger at sætte på det musikalske. Pharrells forførende falset havde en dragende effekt på publikum, og sceneshowet var poleret og fejlfrit.
Da Pharrell mod slutningen fyrede op for sidste års crowdpleasere ’Get Lucky’ og ’Happy’ var stemningen på kogepunktet, og publikum estatiske.  Afslutningen med det nye nummer ’Freedom’, var et modigt valg, der desværre ikke virkede helt efter intentionen og lagde en dæmper på en ellers festlig koncert.
Alt i alt leverede Pharrell en fængende og ærværdig præstation, der på trods af opfordring til crowd-surfing og fest, aldrig nåede op på det euforiske mosh-pit stadie fra sidste års Major Lazer koncert.