Pige, træd varsomt

Her er en 100 år gammel sang, som er mere aktuel end nogensinde. Man må se bort fra fortællingens ramme, som er teatrets verden. I 1926, hvor sangen er skrevet, var der teatre og revyscener overalt, selv i de mindre provinsbyer. Så det var naturligt, at unge, der gerne ville være kendt, forestillede sig en karriere på “de skrå brædder”. Med tiden blev teatret overhalet af filmen, som blev uddistanceret af tv, der igen blev overdøvet af streaming og sociale medier. I dag drømmer unge mennesker om at blive influencer eller podcastvært eller at udgive sin egen musik på Youtube. Men, fortæller sangen her, det er en tom glimmerverden, hvor omkostningerne kan blive store.

“Pige, træd varsomt” blev første gang sunget af Karina Bell i Co-Optimisternes sommerrevy 1926. Teksten er lagt i munden på en kvinde, der har ønsket at komme på scenen og også har fået sit ønske opfyldt. Nu er hun sunket ned i glemslen og vil advare de yngre generationer om, at teatret er en falsk og farlig verden, hvor alt er overflade og papkulisser, og hvor man bliver kasseret, så snart tiden kræver noget nyt:

Vejen ud - lille ven
den er tung at gå.
Pige, træd varsomt, thi scenen er skrå,
før du ved af det, går spillet i stå ...

Teksten var skrevet af Ludvig Brandstrup, som i mellemkrigstiden var et populært navn, både som skuespiller og revyforfatter. Hans viser var for det meste enkle og lystige, så den alvorlige tone i “Pige, træd varsomt” er faktisk en sjældenhed i hans produktion.

Melodien til visen skyldes et af de helt store navne i dansk underholdningsmusik, nemlig Kai Normann Andersen. Havde han fået engelske tekster til sine toner, kunne han sagtens være endt som en internationel succes på linje med Irving Berlin og Rodgers & Hammerstein. Så god var han. “Du gamle måne”, “I dit korte liv”, “Man binder os på mund og hånd”, “Man blir så glad når solen skinner” og mange andre, faktisk flere hundrede numre, for ikke at tale om musik og sange til en stribe danske film. 

“Pige, træd varsomt” har et budskab, der har holdt sig gennem tiden. Sangen er blevet fortolket af et væld af danske kunstnere, fra Lulu Ziegler og Sankt Annæ Pigekor til Birthe Kjær, Liller og  Anne Linnet.