Populærmusikkens veje og vildveje

Et år efter Kim Larsens død i september 2018 var der flere steder i landet planer om at opkalde en plads efter den folkekære sanger. I København var planerne om en Kim Larsens Plads på Christianshavn således nået helt frem til Vejnavnenævnet under Borgerrepræsentationen, og i Odense, hvor Larsen boede fra 1994 og frem til sin død, var der også kræfter i gang for at få opkaldt en plads efter sangeren. Både i København og i Odense strandede navngivningsinitiativerne imidlertid på, at Larsens efterladte familie modsatte sig forslagene med den begrundelse, at Kim Larsen selv ikke havde ønsket en sådan hædersbevisning efter sin død. Derfor blev planerne om en Kim Larsens Plads skrinlagt såvel i København som i Odense; så nu har det nok lange udsigter, at man kommer til at kunne sidde på en bænk på Kim Larsens Plads og mindes sangerens mange sange over en øl eller to.

Men det er ikke alle danske berømtheder inden for populærmusikken, der har lidt af samme blufærdighed eller berøringsangst som Kim Larsen (og hans familie). Rundt omkring i de danske byer – især i København, på Frederiksberg og i Aarhus - støder man på en del gader, veje og pladser, der har fået navn efter nogle af de mest fremtrædende personligheder inden for populærmusikken (samt inden for jazzmusikken og den klassiske musik, men disse musikområder falder uden for denne lille artikels emne).

Musik som hoved- eller bibeskæftigelse

Et hovedkrav for, at myndighederne i en given by vil opkalde en vej eller en plads efter en kendt person er, at denne person er afdød (og helst også har været det i et stykke tid). Desuden skal personens familie godkende navngivningen, og det var altså dette krav, forslaget om Kim Larsens Plads(er) strandede på. Endelig skal der være tale om en nogenlunde kendt og agtet person, for at det skal give mening at ville opkalde en gade eller en plads efter vedkommende.

Antallet af gader, veje, torve og pladser opkaldt efter danske populærmusikere er – så vidt jeg har kunnet finde frem til – ret begrænset, og hovedårsagen til det er nok, at det store flertal af musikere og sangere, som kunne være berettigede til en sådan hædersbevisning, fortsat er i live. Det må jo siges at være en positiv omstændighed – ikke mindst for de pågældende kunstnere selv – selv om det samtidig medvirker til at indskrænke interessefeltet for denne artikel betydeligt. Men trods den ret lave dødelighed blandt populærmusikkens koryfæer kan man trods alt pege på et antal navne, der både har været store nok til at give anledning til en offentlig navngivning af en plads eller en vej, og som samtidig ikke har været belastet af klausuler om ikke at ville eller måtte hædres posthumt.

Flere af de offentlige pladser og veje med samme navn som en afdød populærmusiker har pudsigt nok fået deres navne på grund af de pågældende personers tilknytning til andet end musikkens verden. Trille Nielsens Gade og Poul Kjøllers Allé, begge i Aarhus, er således blevet tildelt deres navne i forbindelse med en større samlet navngivning af veje opkaldt efter børnekulturpersonligheder, og det var de to pågældende kunstnere jo også; men i dag er det nok trods alt deres musikalske udfoldelser, der huskes bedst. Omvendt er det nok ikke så meget for sin indsats inden for populærmusikken, Poul Bundgaard er blevet hædret med et vejnavn, selv om han både har sunget populærmusik, opera og operette i løbet af sin lange karriere. Poul Bundgaard er uden tvivl primært kendt som skuespiller, og derfor er det helt på sin plads, at der i dag findes en Poul Bundgaards Vej i skuespillerkvarteret i Valby.

Gader eller veje

Der er naturligvis også en stribe afdøde populærmusikere, der har fået en vej eller en plads opkaldt efter sig netop på grund af deres indsats som populærmusikere. Sjovt nok er hele fire af musikerne fra denne kategori både blevet hædret med et vejnavn i hovedstaden og i Aarhus – formodentlig en bekræftelse på den ovenfor fremsatte teori, at der (endnu) ikke er så mange store navne inden for populærmusikken at hylde på denne måde. Både Tommy Seebach, Thomas Koppel, Otto Brandenburg og Lone Kellermann har fået gader opkaldt efter sig i Aarhus, mens de i København og på Frederiksberg tilsammen har fået tildelt to veje samt en plads og en allé. Hvad forskellen i anvendelsen af ordene ”gade” og ”vej” bunder i, skal jeg ikke kunne udtale mig om; men det er tydeligt, at Aarhus foretrækker at hylde musikerne med gader, mens det omvendte er tilfældet i København. Aarhus kan således ud over de allerede nævnte gadenavne byde på en John Mogensens Gade, mens man i København bl.a. finder Grethe Ingmanns Vej.

Eik Skaløe har ganske passende fået tildelt en plads på Holmen i forbindelse med Musikkonservatoriet, og Marguerite Viby er blevet hædret for sin indsats inden for revykunsten med en plads på Frederiksberg. På Frederiksberg finder man desuden Elga Olgas Vej, hvilket kan forekomme lidt pudsigt, eftersom man ikke langt herfra støder på en Elga Olgas Plads, nemlig på Nørrebro i København. Forklaringen er imidlertid den enkle, at Elga Olgas Plads ikke er noget officielt vedtaget navn, men kun det kælenavn, områdets beboere har givet en vendeplads for enden af den blinde Solitudevej (med reference til et af Elga Olgas glansnumre i sin tid). A propos uofficielle musikergadenavne vil det være oplagt i sammenhængen at nævne Natasjas Gade på Christiania, som er blevet kaldt sådan for at hylde den alt for tidligt afdøde rapper Natasja. Det er dog ikke et navn, man finder på noget officielt kort, så man skal en tur til Christiania, hvis man vil overbevise sig om eksistensen af en Natasjas Gade.

The singer, not the song

Historien om Flemming Bamse Jørgensens Plads i Aarhus er interessant derved, at byen, som gerne ville hædre popmusikeren efter hans død, overvejede at navngive en Vimmersvej til hans ære (efter titlen på et af Flemming Bamse Jørgensens store hits). Til denne plan indvendte familien imidlertid, at den syntes, kunstnerens navn skulle indgå i vejnavnet, fordi det jo var sangeren selv, man skulle mindes, og ikke en af hans sange. Byrådet i Aarhus tog familiens ønske til efterretning og indviede en Flemming Bamse Jørgensens Plads i byen i stedet for en Vimmersvej. Der er dog den sjove krølle på historien, at myndighederne i Thisted i 2018 besluttede, at folk trods alt skulle have mulighed for at gå en (kort!) tur på en Vimmersvej. Derfor omdøbte man den tidligere Kronborgs Sidevej (med kun seks husstande) til Vimmersvej – så nu rummer landet altså både en hyldest til hitsangen og til kunstneren bag den i det officielle danske gaderegister.

Byen Østermarie på Bornholm har siden 1995 hvert år udpeget en æreskunstner, som efterfølgende på et udvalgt sted i byen har fået opstillet et vejskilt med sit navn på. Blandt de p.t. 28 æreskunstnere i Østermarie finder man flere musikere, som altså – i levende live! – kan prale af at have fået tildelt et vejnavn, f.eks. Sigurds Bjørnesti, René Dif Gade og Gitte Hænnings Strandallé. Men dette initiativ befinder sig naturligvis i afdelingen for spøg og skæmt, og navnene eksisterer kun på skiltene i Østermarie, ikke i noget officielt vejnavneregister.

En musiker, som til gengæld – helt utraditionelt – har fået en vej opkaldt efter sig, selv om han fortsat lever i bedste velgående, er Johnny Madsen, som har lagt navn til en vej i sin barndomsby, Thyborøn. I 2008 besluttede byrådet i Lemvig at omdøbe vejen Tværvej i Thyborøn til Johnny Madsens Vej for at hædre bysbarnet – i fuld forståelse med de lokale beboere og med Johnny Madsen selv. Men eksemplet er og bliver undtagelsen, der bekræfter reglen om, at man ikke navngiver gader og veje efter nulevende personer.

Hvad med alle de andre?

Der er sikkert endnu flere gader og veje i Danmark opkaldt efter populærmusikere end de ovenfor nævnte, ligesom man i en række tilfælde kan diskutere, om denne eller hin kunstner primært var populærmusiker eller f.eks. jazzmusiker (bl.a. Monika Zetterlund). Men i stedet for at spekulere over potentielle udeladelser og forglemmelser i artiklen vil jeg hellere afslutte den med en stille undren over den række af afdøde populærmusikere, som (endnu) ikke har fået deres egne gader eller pladser. Gustav Winckler var en særdeles populær refrænsanger i 1950'erne og 1960'erne, og i 1957 vandt han det danske Melodi Grand Prix – og blev senere nr. 3 ved det internationale do. – med sangen ”Skibet skal sejle i nat”. Duetten med Birthe Wilke (som heldigvis er i live endnu) er formentlig kendt af rigtig mange danskere den dag i dag – men alligevel har Winckler endnu ikke opnået den ære at få en vej eller en gade opkaldt efter sig.

Raquel Rastenni var ligeledes kendt og elsket i samtiden og deltog flere gange i både det danske og det internationale Melodi Grand Prix. Sange som ”Heksedansen” og ”Hele ugen alene” spilles stadig ved mange forskellige lejligheder – men der er fortsat ingen Raquel Rastennis Vej eller do. Plads i Danmark. Grethe Sønck var Melodi Grand Prix-deltager flere gange i løbet af karrieren, og hvem kender ikke hendes store hit ”Klaus Jørgen”? Også Grethe Sønck må siges at være berettiget til en plads eller en gade et sted i Danmark, men har altså endnu ikke opnået den ære. Og man kunne fortsætte med at remse lignende kendte danske populærmusikeres navne op et godt stykke tid, men det er der næppe nogen grund til. Vejnavnenævnenes veje er uransalige; men det kan jo være, at der blot er tale om forglemmelser eller om udsættelser af navngivningen af en række populærmusiker-vejnavne. Den, der lever, vil få det at se.

Foto: Freja Bach Andersen