Genrer


Portræt af Thad Jones
Thaddeus Joseph (Thad) Jones var amerikaner. Han fødtes i Michigan i USA i 1923 og døde i København i 1986, hvor han er begravet på Vestre Kirkegård.
Han var trompetist, arrangør, komponist og orkesterleder. Hans uddannelse begyndte, mens han var soldat i den amerikanske hær, på US Military School of Music. Straks derefter i 1954 blev han trompetist i Count Basie’s orkester. Til orkestret arrangerede og komponerede han 20-30 numre. Han forlod Basie i 1965 for sammen med trommeslageren Mel Lewis at danne The Thad Jones / Mel Lewis Orchestra.
Samarbejdet varede ved i 12 år, hvorefter han rejste til København, giftede sig med en dansk kvinde og fik sønnen Thaddeus Joseph William Jones, Jr. Han blev leder af Danmarks Radio’s Big Band, sit eget orkester Eclipse og underviser på Rytmisk Musikkonservatorium.
En snes år senere returnerede han til USA for at overtage ledelsen af Count Basie’s orkester. Året efter vente han dog tilbage til København.
I udsendelsen den 22. august kl. 23 fortælles hele historien, og der spilles eksempler på Thad Jones’s kompositioner og arrangementer.
Men Thad Jones kunne også synge, hvad måske få er klar over. I udsendelsen kan høres, hvorledes det lyder.