Poul Krebs: Asfalt

En road-movie sat i musik, skæbner på vejen - både konkret og billedligt, udlængsel og hjem. Det er nogle af de begreber, der kan knyttes til Poul Krebs's nye album Asfalt.

Jeg mødte Poul Krebs et par dage før albummet udkom. Han kom frisk og glad - lidt travl, men alligevel gav han sig god tid til at tale med Bibzoom. Stemmen bar præg af, at det ikke var det første interview han gav i forbindelse med udgivelsen. Og han havde da også lige måttet have en erhvervsskade under kærlig behandling - der var blevet skrevet lige lovlig mange autografer på albumcovers på det seneste, og det var gået ud over armen. Men det blev til en snak om Asfalt i særdeleshed og musikeren Poul Krebs i almindelighed.

Om Asfalt

Poul Krebs fortalte, at Asfalt var et album der skulle komme nu. Ikke fordi at han som sådan skal følge en bestemt udgivelsesfrekvens - det er ca. tre år siden hans seneste album udkom, men fordi at sangene var klar nu. De ville ud nu, som han sagde. Og hverken han eller de havde været parate til det før, mente Krebs.

At det er sange om levede liv, skæbner, virkelige mennesker bliver man hurtigt klar over, når man hører dem. Hver for sig står de som små øjebliksbilleder af et liv. Nogle afspejler de lysere sider af livet, andre de dystre. Poul Krebs mener, at de sagtens kan stå for sig selv, sangene, men synes alligevel at de hænger sammen og skal høres i den sammenhæng og helhed, som albummet giver.

Som album betragtet mener Poul Krebs, at tilblivelsen er lidt vendt på hovedet. Musikerne mødtes i studiet, og havde i forvejen forberedt sig hver for sig. Derefter indspillede man det på to dage foran et publikum. Det betød at processen i skabelsen var vigtigere, end at nå et "perfekt" resultat. Der skulle være glød og nerve - også om det så skulle koste et par småfejl undervejs.

Nu var det så heller ikke hvem som helst, der var med i studiet. I Krebs-sammenhæng var de nye, netop fordi han ønskede noget nyt, noget andet end både på tidligere plader og live-sound, men det er kompetente folk som Palle Hjorth, Rune Kjeldsen, Troels Skjærbæk og Christer Jansson. Dertil kommer gæsteoptrædender med vennen Michael Falch, svenske Lisa Nilsson og norske Henning Kvitnes.

At netop Michael Falch medvirker skyldes, at Krebs altid har været stor fan af ham og synes godt om hans stemme  og den klang, som de to får sammen. Krebs betoner, at Falch ikke er med på grund af men snarere på trods af deres venskab. Det er da en interessant betragtning. Det er også værd at bemærke at Falch selv har berørt temaet om rejsen på albummet , ikke mindst i form af sangen "De Vildeste Fugle", hvor en linie netop handler om at "jage hvide striber i en bus fra sted til sted"... Inspiration til coveret for Asfalt måske?

Sangene

Jeg kan ikke umiddelbart udpege fejl. Derimod mener jeg at det er et solidt album Krebs & Co. her har begået. Der er sejt, swingende numre, som "Lugten af Asfalt" og "You  Gotta Move On". Der er den voksne, eftertænksomme kærlighedssang "Vi Tog Heldigvis Fejl" i duet med Lisa Nilsson, der fra skrøbelig begyndelse vokser i intensitet. Det ørehængende - måske lidt letkøbte refræn  - er der også i sangen "Stena Line": "det er lige før man savner at hør' et coverband fra Helsingør, der synger Stayin' Alive på Stena Line"... Stena Line, færgen til Norge og hjem igen - på farten. Et af albummets absolut flotteste numre er efter min mening  "Mandag Så Blå". Intens, melankolsk - igen med Lisa Nilsson. Flot.

Foruden det gennemgående tema omkring rejsen - både konkret og symbolsk, er der også det meget typisk Krebske håb hele vejen igennem albummet. Troen eller håbet på det gode i alle og alting er karakteristisk for Poul Krebs. Jeg spurgte ham, om der er en gennemgående figur i hans albums. Hvad er der blevet af Johnny, der var lige ved at blive sindssyg for snart mange år siden? Til det svarede Krebs, at der som sådan ikke er én figur, der er gennemgående, men på en måde kan man finde essensen i alle sangene. Hvem ved, måske er det Johnny, der har været i fængsel, og udtrykker sit håb om endnu en chance i "Her Langs Muren"? Eller er det Johnny der har "Lugten af Asfalt" hængende i sit tøj, hår og hud? Gik det galt dengang til koncerten med Svenne og Lotta, siden den moderne vejmand, der synger her, ikke har  hverken en datter eller søn, som han synger? Det er vel op til den enkelte at afgøre, hvad man tror er mest sandsynligt.

Et par betragtninger om musik

Jeg talte med Poul Krebs om hvor han finder sin inspiration. Er historierne selvoplevede? Er det "Jørgensens henne fra nummer 11"'s historie? Krebs fortalte, at han finder inspiration alle steder - ser lidt sig selv som en "støvsuger", der er god til at aflæse og fange det universelle i det individuelle. Han beskriver fænomenet "skæbne" på fornem vis som det mønster, der ubevidst skabes om en selv. Samtidig ser han også, at de skæbner, de liv han beskriver i sine sange vidner om en større mangfoldighed, end man måske umiddelbart tror findes her i landet.

Poul Krebs ser mest sig selv - sin skæbne - som sangskriver. Han opsuger de indtryk, der med tiden manifesterer sig som sange, der vil ud. Men han er sig også bevidst om, at Danmark trods alt ikke er større end det er, og kun kan kapere en vis mængde Poul Krebs ad gangen - det være sig på spillestederne, i radioen og i pladebutikkerne. Så for at holde sit musikalske håndværk ved lige med de udfordringer og muligheder det giver ikke at være "stjernen Poul Krebs" arbejder og optræder han også en del i udlandet, bl.a. Austin, Texas, hvor han er en del af musikerværkstedet The House of Songs. Her arbejder han med udenlandske musikere bl.a. på de mindre spillesteder og nyder den frihed det er ikke at være ham den mest kendte på scenen.

Og a pro pos live-musik anser Poul Krebs Århus  som værende Danmarks p.t. største live-by. Der er et passende antal forskelligartede scener og miljøer, mener han. At man så desværre efter hans mening lidt har glemt at satse på det professionelle indspilningsmiljø er en anden sag. Krebs mener, at der mangler et stort studie med plads og muligheder for den store udfoldelse i byen. Det kunne så være en opfordring, der hermed er givet videre.

I mellemtiden må vi fornøje os med Asfalt, og kan sagtens også gribe bagud i det omfattende bagkatalog fra Poul Krebs. God fornøjelse.