Genrer


Prince: Dirty mind
Kjartan anmelder samtlige album på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste nogensinde. Dette er nr. 204
Prince var en ener, og hans status som en unik personlighed blev for alvor slået fast i 1980 med pladen Dirty mind. Den begynder med det groovy titelnummer, der blander new wave og disco på smukkeste vis. Sangen er meget simpel, men den fungerer perfekt. Den har al Princes let genkendelige liderlighed og excentricitet, og hans stemme er ganske forførende. Teksten er også morsom, og synth-riffet er rigtig solidt. Prince spiller en blueset guitar til sidst i nummeret, og det giver det noget kant. Derefter kommer min yndlingssang fra pladen, "When you were mine". Det er en virkelig fængende sang, som jeg oprindeligt lærte at kende i en cover-udgave af Cyndi Lauper, der også er glimrende. Med Prince er den dog helt perfekt, og det skyldes måske især den følelsesrige instrumentation. Guitaren er meget funky, og synthesizeren er virkelig sentimental. Det er et fuldkommen fantastisk nummer. Disse spiller sammen med Princes stemme om at skabe noget virkelig sjov, god og endda ret følelsesrig musik.
Så står det på fest på "Do it all night". Sangen starter med en festlig intro, hvorefter Prince begynder at synge, og da bliver det mere stille. Efterhånden som sangen skrider fremad bliver den vildere, og Prince synger højere. Han bliver også virkelig fræk i sin tekst, og når han siger “yeah” over en synth-solo udtrykker det næsten mere end ord formår at gøre. Prince kan dog også være godt gammeldags romantisk, og det beviser han på "Gotta broken heart", hvor han også spiller en følelsesrig guitarsolo. Måden nummeret er arrangeret er fuldkommen fantastisk, og Princes charme er uimodståelig. Det viser også en alsidig kunstner, og det er jo noget af det, der gør, at han blev så afholdt. Så får vi en af albummets mest populære sange, "Uptown", der fortæller en interessant historie. Den fremviser virkelig Princes lyriske evner, når han fortæller om almene folks diskrimination og had, hvorefter han smutter til fiktive Uptown, hvor den slags ikke findes.
Apropos Princes lyriske kundskaber, så handler "Head" om oralsex. Han er ikke spor diskret, og det er nok noget af sangens bizarre ynde. Han lyder som om han er i ekstase bare af tanken om oralsex. Jeg kan meget godt lide, hvordan teksterne bare bliver mere og mere interessante, jo længere ind i pladen man kommer. Denne tendens gør sig især gældende på det næste nummer, "Sister". Denne sang er kort og hurtig, og dens energi er virkelig gribende. Nå jo, og så handler den om at have sex med sin søster. Igen er han ikke spor diskret, han synger endda ordet incest. Hans beskrivelser er også bare uvurderlige, især i sammenhæng med måden, han synger det. Pladen afsluttes helt spektakulært af nummeret "Partyup". Det er som titlen antyder et fedt festnummer af den slags, Prince er ekspert i at skrive. Det er helt klart et højdepunkt. A capella-afslutningen er en perfekt måde at afslutte albummet, for så føles det stort. Dirty mind er ikke en lang plade, den varer faktisk kun 30 minutter, men mere vil jeg ikke kræve, for det hænger godt sammen, og albummet føles fuldendt. Dirty mind er en fantastisk plade med en enormt talentfuld kunstner.