Prince – konge af Roskilde

Prince:  Orange Scene, 04.07.2010

"He is such a tease", udbryder min sidekammerat. Solen er gået ned bag Orange Scene, Prince lader vente på sig og de 70.000 mennesker på pladsen sitrer af forventning og utålmodighed, da en enlig musiker for 3. gang stikker hovedet frem på scenen for at holde liv i os, mens teknikken kommer på plads. 

Roskilde har ventet på dette øjeblik hele dagen, de mest ihærdige har siddet i kø til pitten fra tidlig morgen. Alle er samlet nu – efterskoleeleverne, søndagspensionisterne og de slidte campister, der skal have den sidste koncert med fra toppen af oppakningen. Alle vil se, om Prince kan levere varen. Ifølge rygtebørsen er han festivalens dyreste navn nogensinde.

Endelig er han der. "Dearly beloved..."  messer han, optakten til "Let’s go crazy" – og det gør vi så. Prince lægger hårdt ud, og med endnu to sikre hits fra det enorme bagkatalog: "1999" og "Little Red Corvette", ejer han pladsen. Mesteren er i storform, klædt i hvidt i modsætning til de mange publikummer i lilla. Han kommanderer muntert med både lyd- og lysfolk og publikum, der uden tøven parerer ordre og tænder lyset, klapper, vinker og hopper.

Prince er i spidsen for et utrolig velspillendte, tight og funky band, der blandt andet tæller Sheila E på trommer og vokal. Sætlisten veksler mellem hitparade, mindre kendte soul- og gospelsange og lange – men aldrig for lange sessions med guitarlir og blæret instrumentføring. Alt afleveres i så overlegen funky og gennemmusikalsk stil, at festen aldrig går i stå. "Real music played by real musicians", som prinsen forkynder, "do you like it?" Svaret giver sig selv.

Efter en soulet udgave af "Nothing Compares 2 U", sætter de første toner af "Purple Rain" tiden i stå over Dyrskuepladsen. Efter endnu en sublim guitarsolo og falset-fællessang siger Prince tak for i aften, men selvfølgelig er det ikke slut endnu. Prince og band kommer på scenen igen og igen, og får bl.a. afleveret "Kiss". Sidste omgang på balkortet er "Disco", der bliver ved og ved. "We can’t stop", siger manden, der nu igen er "such a tease". På den fede måde, der gjorde den to timer lange koncert til en perlerække af magiske øjeblikke, og gav Roskilde 2010 den hårdt tiltrængte kollektive forløsning.