Prinsen på den høje top

SMUKFEST 2013, onsdag d. 7. august kl. 22.30, Bøgescenerne

 

Årets hovednavn på Danmarks Smukkeste Festival var Prince, som allerede onsdag var på scenen i den gamle bøgeskov.

Samme dag blev det offentliggjort, at modtageren af Polka Verner Legatet var Kronprins Frederik. Så der var lagt op til intens kongelighed. Aarhus’ popprins Thomas Helmig leverede som optakt en nærværende koncert, og allerede her var gennemsnitsarealet pr. tilhører minimeret.

I år er der investeret i ekstra storskærme, som dog giver en forsinkelse i lyden, der medvirker til en diffus og urytmisk klappen med i næsten-takt. Vi kunne så tydeligt se parret Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt overrække Kronprinsen legatet, men det var svært at høre de sikkert velvalgte ord. Dog var Frederiks afsluttende ord: ”I er vel ikke kommet for at høre en prins tale, kunne I tænke jer at høre en prins synge?”

Og det var vi. Fra 50.000 mennesker lød et dybt brøl, og Princes nye band 3rdEyedGirl kom på skift i rampelyset for at fortælle en ”spoken-ouverture”.  Trommeslageren Hannah Ford kunne pudsigt bede publikum om at nyde musikken i stedet for at fotografere. De professionelle fotografer var også forment adgang til koncerten. Bassisten Ida Nielsen præsenterede nogle almindeligheder – på dansk, og guitaristen Donna Grantis’ ord forsvandt i undertegnedes lydbillede.

Musik legende let

Men så kom Han Selv på scenen bag klaveret; med runde solbriller og Jimi Hendrix-inspireret afrofrisure som fra et LP-omslag fra 1970erne. Så blev der leget – på højest tænkelige musikalske plan. Princes optrædende er legendariske; sætlisten er ikke skrevet på forhånd, så musikerne er supertændte: Hvilket nummer fra kataloget med 300 numre kommer nu?

Med hans tidligere (store) band The NPG Band spillede Prince funk, men med denne trio var det mere rock’n’roll. Ikke mindst takket være Donna Grantis’ ekvilibristiske guitarspil, som må blege mangen en heavy guitarist af misundelse. Her viser Prince også, at han ikke ”bare” er en fantastisk sanger, men også har en overlegen guitarbetvingen, hvor der ikke er én forkert tone – eller overflødig. Mange overflødige ord er der heller ikke mellem numrene – her er det musikken, der taler. De første to timer hører vi ikke mange tophits; temaet fra ”Diamonds and girls” bliver der kortvarigt leget med. Vi får også Wild Cherrys klassiker ”Play That Funky Music”, og ”Little Red Corvette” giver begejstringen et ekstra tak opad. Det er der sandelig også plads til – lydniveauet er faktisk ikke højt nok til at nå den ekstrastore folkemængde godt nok. Fantastisk, hvor mange år Prince har været på så højt et musikplan. Og aner man ikke en lidt mildere og rundere maestro?

Skub her

Selvom Prince virker legende afslappet og endog kommer med skæve smil, når han finder på og afprøver en ny musikidé, er det svært kun at koncentrere sig om musikken, da vi simpelthen er for mange. Vi er som sensuelle sild i stimer, der modtager Princes budskab med åbne sind, men vores kroppe presses for meget. Det er en udfordring at kunne abstrahere for den kontinuerlige skubben hinanden, især når lydbilledet ikke er altdominerende.

Grande Finale

De tre omnipotente kvinder på scenen viser både sublimt sammenspil og solistiske opvisninger i nummer efter nummer. Selvom vi får tætte rockklange som 1970ernes Black Sabbath og sågar ren 1960er Jerry Lee Lewis, kunne vi godt bruge nogle af de store hits. Dem får vi efter ”den ordinære spilletid”. Den sidste halve times ekstranumre lægger ud med en ultrakort rock’n’roll-sekvens, som gentages 3 – 4 gange. Så strammes der op, og vi får en knivskarp ”Nothing Compares 2 U” med en tight trio. Og nej, det hele er ikke slut: Allersidste nummer bliver en guitarløs ”Purple Rain” med en inderlighed fra Hans Højhed og hans hele hof. Prince ER denne musikverdens top – han udstråler en musikalitet – han ER musik. Hvis koncertsalsrammerne havde været bedre med mere rum eller færre mennesker, ville aftenens koncert have været hævet over kategorierne. Onsdagen på SMUKFEST vil blive husket som Prinsens Dag, men også den dag, hvor logistikken lod meget tilbage og alle ventede i timer på shuttlebus…

Derfor kan det altså kun blive til fire Bibzoomugler, men jeg ser frem til at høre Prince en ny gang.